Tips og gode råd, Byggeri A-Å

Bygningsreglementets kapitel 8, er lovgrundlaget for den tekniske og faglige udførelse af alle afløbsinstallationer, som er på matriklen/grunden.

Bygningsreglementet stiller krav til, hvordan en afløbsinstallation skal fungere, og kunne tåle at blive udsat for. Et afløbssystem er kun lovligt, såfremt det opfylder samtlige funktionskrav, skal være tilstrækkelig sikkerhed for at bortlede af det tilførte afløbsvandet, så der ikke forekommer oversvømmelser, lugtgener og aflejringer der kan forringe kapaciteten.

Autorisation

Afløbsarbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester, som af Sikkerhedsstyrelsen har fået autorisation til at udføre afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jorden.

Indvendige afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret vvs-installatør, hvis der er tale om arbejde over jorden, det vil sige over terrændæk eller indvendig i kælder.

Faskine / nedsivningsanlæg til regnvand

I nogle områder i Roskilde Kommune, er der ikke etableret offentligt kloaksystem til afledning af regnvand. Det betyder, at regnvand i disse områder, som udgangspunkt, skal bortskaffes på egen grund via faskine.

Etablering af faskine med tilhørende ledninger er undtaget kravet om, at en autoriseret kloakmester skal udføre arbejdet. Det er dog en betingelse, at man ikke foretager arbejdet på ledninger eller brønde, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem.

Ved spørgsmål om faskiner læs mere her

Etablering af ny altan kan på overfladen virke som et lille projekt, men der er mange forhold, som der skal tages hensyn til. Læs mere her

Ved ændret anvendelse af en bygning, skal ejeren/lejeren være opmærksom på, om den nye anvendelse er i overensstemmelse med de anvendelsesbestemmelser, der er gældende for ejendommen.

Anvendelsesbestemmelserne kan være indeholdt i en lokalplan, byplanvedtægt, kommuneplan eller deklaration.

Erhverv, offentlige formål, bolig m.m., der i henhold til anvendelsesbestemmelserne må udøves på ejendommen, skal overholde bestemmelserne i bl.a. byggeloven, beredskabsloven, miljølovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen.

En ændring af en bygnings anvendelse kan fx udløse krav om etablering af yderligere parkeringsarealer, opholdsarealer eller krav om ændring af adgangs- og toiletforholdene i henhold til reglerne i bygningsreglementet, eller krav fra anden lovgivning.

Neden for er eksempler på anvendelsesændringer, der kræver byggesagsbehandling.

Ændret anvendelse af bolig til erhverv

Ændret anvendelse er også ændring fra bolig (lejligheder og enkeltværelser) til anden anvendelse, hvor der sker en hel eller delvis nedlæggelse af boligen fx i forbindelse med etablering af erhverv.

En hel eller delvis nedlægning af en bolig kræver godkendelse efter boligreguleringslovens bestemmelser. Det er Juridisk Afdeling, der behandler sager om nedlæggelse af boliger.

Ibrugtagning af overflødiggjorte landbrugsbygninger

I henhold til bestemmelserne i Planlovens §§ 37 og 38 kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig.

Det er Planafdelingen, der vurderer i henhold til planlovens bestemmelser. Eventuelle bygningsmæssige ændringer behandles i henhold til bygningsreglementet, af Erhvervsafdelingen.

Bygningsreglementet, lokalplan, partiel byplanvedtægt og deklarationer fastsætter forskellige bebyggelsesprocenter for forskellige områder, idet der ønskes forskellige grader af fortætning. Eksempelvis er den tilladte bebyggelsesprocent i sommerhusområder lav, da man ønsker, at disse områder har et åbent, grønt præg. I industriområder er den tilladte bebyggelsesprocenten stor, da man her ønsker en høj udnyttelse af arealerne.

Hvad er bebyggelsesprocenten?

Den tilladte bebyggelsesprocent er den procentvise andel af en grund, som må bebygges. Bebyggelsesprocenten fastsætter altså, hvor stor en bygning må være i forhold til den grund der bygges på.

Hvordan regnes bebyggelsesprocenten ud?

Bebyggelsesprocenten udregnes ved at sammenholde det samlede etageareal med grundens størrelse. Grundens areal omfatter det areal, der er angivet for det pågældende matrikelnummer.

Bebyggelsesprocent = etageareal x 100
                                  grundens størrelse

Kommunen kan ikke dispensere fra, hvordan man beregner bebyggelsesprocenten.

Etageareal

Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge.

Etageareal - tagetage

Ved beregning af etagearealet af udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Hvis der er lavere end 1,5 m, tæller disse kvadratmeter ikke med.

En tagetage regnes for udnyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen kan indrettes opholdsrum.

Følgende medregnes ikke

Til etageareal medregnes ikke:

• Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen
• Åbne altaner
• Små bygninger med en grundflade på indtil 10m2.
• Affaldsrum i terrænniveau.
• Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte
• Hemse med et areal på indtil 4,5 m2. Til gulvet i hemse medregnes kun det areal, der i et vandret plan 1,5 over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
• Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).

Hvor stor er bebyggelsesprocenten typisk?

Hvis en række standardkrav er opfyldt, har man ifølge bygningsreglementet en byggeret som angivet i nedenstående:

• 60 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil.
• 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.
• 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde.
• 15 for sommerhuse i sommerhusområder.
• 45 for anden bebyggelse.

Hvis man ønsker, at bygge mere skal kommunen foretage en konkret vurdering. Vurderingen kan bl.a. handle om områdets karakter, bebyggelsens samlede omfang, mv.

Bebyggelsesprocent i Lokalplan, mv.

I mange lokalplaner, partielle byplanvedtægter, og deklarationer er der fastsat en anden bebyggelsesprocent end i Bygningsreglementet. Disse fastsættes af kommune, ud fra den overordnede planlægning i Kommuneplanen.

Selve beregningsmetoden er dog den, der er anført i det gældende bygningsreglement.

Udnyttelsesgrad

I nogle partielle byplanvedtægter er der fastsat en udnyttelsesgrad.

Udnyttelsesgraden beregnes ikke på samme måde som bebyggelsesprocenten, idet der til grundens areal tillægges et areal, som beregnes som det ud for grunden beliggende vejareal indtil vejens midtlinje, dog ikke udover 10 m fra grundens grænse. Tillægsarealet kan i intet tilfælde medregnes med mere end 1/4 af grundens areal.

Der findes ikke nogen faste eller objektive regler for, hvornår en bygning er bevaringsværdig. Det er i hvert enkelt tilfælde en vurdering, men vurderingen bygger på en række faste kriterier.

• For det første bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Det handler her om bygningernes proportioner, materialesammensætning og håndværksmæssige udførelse. Bygningens arkitektoniske kvalitet kan også være udtrykt i, at bygningen er et godt eksempel på en traditionel egns og tidstypisk byggemåde, eller at bygningen repræsenterer en særlig byggestil.  Det spiller også ind, hvilken arkitekt, der har tegnet bygningen.
• Et andet kriterium er bygningens kulturhistoriske kvaliteter. Her spiller særlige by- og bygningshistoriske forhold ind, såsom bygningernes oprindelige anvendelse, hvem der har opført bygningen, hvem der har boet i bygningen osv.
• Et tredje kriterium er bygningens miljømæssige kvalitet, som handler om, den rolle som bygningen spiller i forhold til det omgivende miljø. Bygningen kan fx være del af et særligt bygningsmiljø eller indgå i en særlig landskabelig sammenhæng.

Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for om den har bevaringsværdi, men jo ældre bygningen er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den er bevaringsværdig.  Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. At en bygning er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige træk i dansk bygningskultur er også en enestående kvalitet.

Hvor kan man se, hvilke bygninger der er bevaringsværdige?

SAVE (fbb) er det officielle navn på den landsdækkende kortlægning og registrering af byer og bygningers bevaringsværdi. For Roskilde Kommune findes endvidere et byatlas, hvor delområder af Roskilde er gennemgået. Hertil kommer en række bevarende lokalplaner.

Hvornår har det betydning om en bygning er bevaringsværdig?

Det har betydning om en bygning er bevaringsværdig i forbindelse med udvendige ændringer af en bygning og ved nedrivning.

Bygninger kan være omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter. Det er derfor en god ide at kontrollere, om der er en lokalplan, der regulerer bygningens ydre fremtræden, inden man går i gang.

Hvis kommunen vurderer, at en bygning er bevaringsværdig og den ikke er omfattet af en lokalplan, så har Kommunen mulighed for at nedlægge et § 14-forbud, jf. planloven. Et § 14-forbud betyder, at Kommunen nedlægger et forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold der kan hindres med en lokalplan.  Forbuddet nedlægges for et år, og i denne periode kan Kommunen udarbejde en lokalplan.

I de ældre etageejendomme findes der tagrum, som måske kan indrettes til beboelse. Der kan måske indrettes nye lejligheder, eller de øverste lejligheder kan udvides med ekstra boligareal i tagrummet.

Ved tilladelse til at indrette bolig i tagrum lægges der vægt på følgende:

• Ejendommen har friarealer nok til udendørs ophold
• Ejendommen har arealer nok til parkering (nye boliger kræver nye parkeringspladser)
• Det arkitektoniske udtryk som helhed bevares ved nye tagvinduer, kviste og altaner
• Der bliver ikke væsentlige gener for naboer og ejendommens beboere med indblik fra nye kviste og altaner
• Ejendommen kan brandsikres (både brandredning og brandsikring af konstruktioner)
• Bygningens konstruktioner kan bære indretning af tagetagen
• Gulvet i den nye etage lydisoleres
• Tagrummet varmeisoleres
• Der er depotrum for alle lejligheder i fx kælder
• Der evt. kan laves elevator til den nye etage

Indretning af bolig i tagetage skal ske efter bygningsreglementets regler og reglerne i den lokalplan, der evt. gælder for ejendommen.

Der skal søges byggetilladelse til indretning af tagrum til bolig. Ansøgningen skal underskrives af ejendommens ejer. Der skal indsendes målfaste tegninger, der viser forholdene før og efter ombygning (plan-, snit- og facadetegninger) samt beskrivelser af materialer, konstruktioner og brandforhold og beregning af bebyggelsesprocent. Ansøgningen skal redegøre for alle de ovenfor nævnte punkter.

Eksempelvis skal der byggetil­ladelse til følgende:

• Nybygninger
• Tilbygninger
• Konstruktive ændringer
• Ændret anvendelse
• Hvis det samlede areal af garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse eller lignende overstiger 50 m2.

Ansøgning om byggetilladelse skal ske gennem Bygogmiljoe.dk. Når du benytter Byg og Miljø, vil du blive guidet, så vi får de rigtige informationer med i din ansøgning.

Der er i Bygningsreglementet fastsat en byggeret

Hvis et byggeri holder sig indenfor rammerne af byggeretten, kan kommunen ikke nægte at give en byggetilladelse.

Følgende former for byggeri er omfattet af byggeretten:

• Fritliggende enfamiliehuse og 2-familiehuse
• Sommerhuse i sommerhusområder
• Garager, carporte udhuse og lignende mindre bygninger
• Småbygninger på højst 10 m2
• Avls- og driftsbygninger
• Grunde med særlig beliggenhed

Rammerne for byggeretten omhandler:

• Bebyggelsesprocent
• Etageantal og højdeforhold generelt
• Grundens størrelse

Bestemmelserne i byggeretten gælder ikke, hvis der i en lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration er fastsat andre bestemmelser om de pågældende forhold.

Helhedsvurdering

Hvis et byggeri ikke kan overholde rammerne for byggeretten, skal der foretages en helhedsvurdering af byggeriets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne.

På baggrund af helhedsvurderingen bliver det besluttet, om der skal gives tilladelse eller afslag til byggeriet.

Ved helhedsvurderingen skal nedenstående forhold indgå i bedømmelsen, herunder:

• Bebyggelsens omfang skal være hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen
• Bebyggelsens omfang skal svare til det sædvanlige i kvarteret, området eller det, der tilstræbes i kvarteret
• Der skal sikres tilfredsstillende lysforhold
• Der skal sikres tilfredsstillende friarealer og parkeringsforhold
• Der skal være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold

Det er alene disse forhold, som kan medtages i vurderingen.

Som et led i helhedsvurderingen, skal der foretages partshøring.

Roskilde Kommune har et servicemål om at erhvervs- og etageboligsager skal behandles inden 8 uger.  Servicemålet regnes fra den dato, hvor kommunen har modtaget et fyldestgørende ansøgningsmateriale.

Sagsbehandlingstiden vil dog variere afhængig af sagens kompleksitet og projektmaterialet. Projekter som kræver tilladelse efter anden lovgivning vil ofte have en sagsbehandlingstid på ca. 8 uger.

Der kan normalt forventes følgende sagsbehandlingstider:

De vejledende sagsbehandlingstider er et udtryk for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid som kommunen forventer at bruge på behandling af en fyldestgørende ansøgning:

Hvis der ønskes et kort og effektivt sagsbehandlingsforløb, så må det anbefales, at der indsendes et gennemarbejdet og fyldestgørende projekt med ansøgningen.

Fra 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger.

Når der søges om byggetilladelse til nybyggeri af private boliger, skal der enten sendes dokumentation for, at der foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring, eller en Tro og love erklæring om at byggeriet er undtaget for forsikringspligten.

Når byggeriet færdigmeldes, skal der sendes dokumentation for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring, og at forsikringspræmien er betalt.

Når du ændre på en bygning kan det kræve byggetilladelse. En byggetilladelse har til formål at sikre, at især krav om brand, sikkerhed og sunde boliger bliver overholdt. Herudover skal den sikre at byggeri ikke er til gene for naboer, enten ved størrelse, udseende eller indbliksgener.

Det kræver derfor bl.a. byggetilladelse hvis du ønsker at opføre et nyt enfamilieshus, eller opføre et skur, garage eller lign. hvor det samlede areal overstiger 50 m(2).

Ansvaret er dit

Det er ejers ansvar at alle bestemmelser er overholdt, når man bygger. Kommunen behandler sagen ud fra de oplysninger, der er fremsendt. Man skal selv gøre opmærksom på særlige forhold og nødvendige dispensationer osv.

Hvis det ønskede byggeri ikke kan gennemføres inden for den gældende lovgivning, er der mulighed for at søge dispensation. Der kan blandt andet søges dispensation fra en bestemmelse i en lokalplan eller dele af bygningsreglementet.

Der er visse regler kommunen ikke kan dispensere fra. Det gælder bl.a. beregningsregler, og de administrative bestemmelser, fx hvornår et byggeri kræver byggetilladelse
Dispensationsansøgninger skal begrundes. Ved kommunens vurdering af dispensationsansøgninger vil saglige hensyn efter en konkret vurdering indgå, og der kan i forbindelse med dispensationen stilles betingelser. Det kan fx være alternative måder at opfylde hensynet bag bestemmelsen på.

Kravet om dispensationsansøgning gælder forhold omfattet af hele bygningsreglementet, uanset om der skal indsendes byggeansøgning vedrørende byggeriet. Kommunen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendig for at kunne give dispensationen. 

Det er ejers pligt at søge de nødvendige dispensationer og dermed også at undersøge, om der skal søges om dispensation.

Naboorientering

Hvis der er tale om dispensation fra regler, der varetager naboers interesser - fx tilladt højde eller bebyggelsesprocent skal kommunen foretage orientering/høring af de naboer, som kommunen skønner vil blive berørt af en dispensation, inden der eventuelt dispenseres. Dette gælder, når der dispenseres fra en lokalplan (planloven). Dog kan naboorientering undlades, hvis kommunen vurderer, at dispensationen er af underordnet betydning for naboerne.

Ved naboorientering har naboerne mulighed for at komme med deres bemærkninger og eventuelle indsigelser. Herefter vurderer kommunen sagen før der træffes en afgørelse.

Selvom der kommer indsigelser, er det stadig kommunen, der er træffer afgørelsen og vurderer om der dispenseres.

Partshøring

En sags parter kan defineres som ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig individuel interesse i sagens afgørelse. Kommunen må ikke træffe afgørelse i sagen, før kommunen har hørt parterne.

Partshøringen foregår ved, at kommunen hører parten, så parten får lejlighed til at udtale sig om sagen, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med oplysningerne i forvejen. Partshøringen angår bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Formålet med partshøring er at høre partens mening om, hvordan sagen bør afgøres eller hvordan parten fortolker bestemte retsregler. Man er selvfølgelig altid velkommen til at give sin mening til kende.

Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår udtalelsen skal være indkommet.

Undtagelserne

I visse love er der fastsat en frist for, hvornår en afgørelse skal være truffet. Hvis høringen ikke kan nås inden udløbet af denne frist, kan kommunen træffe afgørelsen uden partshøring.

Man behøver ikke vente på, at kommunen kontakter en. Hvis man mener, at der er oplysninger i sagen, som man ønsker at kommentere, kan man selv henvende sig til kommunen.

Spørgsmål kan rettes til Erhvervsafdelingen eller på telefon 46 31 35 35

El

El leveres i Roskilde Kommune bl.a. af SEAS-NVE og DONG Energy. På hjemmesiden Energibesparelser  kan du læse mere om elforsyning samt gode råd om hvordan man kan nedsætte sit elforbrug. Man kan evt. også reducere sin elregning ved at installere solceller eller en vindmølle.

Varme

En stor del af Roskilde Kommune forsynes med fjernvarme fra FORS A/S. I Svogerslev leveres fjernvarmen af det private selskab Svogerslev Fjernvarmeværk A.m.b.a.

I nogle områder af Veddelev, Himmelev, Vindinge, Vor Frue, Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, Snoldelev og Viby er der naturgas, leveret af Energinet.

Hvis huset ligger i et område med kollektiv varmeforsyning kan der være tilslutningspligt. Dvs. man er forpligtet til at tilslutte huset det kollektive net, men ikke forpligtet til at aftage varmen/gassen. Man kan blive fritaget for tilslutningspligt hvis huset er en lavenergibygning klasse 2 eller bedre. Hvis der er tilslutningspligt vil det være tinglyst på ejendommen eller fremgå af lokalplanen.

Man kan de fleste steder supplere fjernvarme/naturgas med andre opvarmningsformer (solpaneler, brændeovn mm.), men vær opmærksom på, at der kan være bestemmelser i lokalplan, deklaration eller byplanvedtægt, om placering eller udformning mm.

Ved opførelse af nye bygninger og ved ombygning af eksisterende bygninger, der er så omfattende, at det kan sidestilles med nybyggeri, skal der udarbejdes energimærkning for bygningen. Dette gælder for bygninger på 60 m2 og derover.

Energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere.

Energimærkning udføres af energikonsulenter, der er godkendt af Energistyrelsen.

Der henvises til Energistyrelsens hjemmeside.

I områder, der er udlagt til boligformål, er der mulighed for at drive erhverv i en del af boligen, når følgende betingelser er opfyldt:

• Erhvervet skal drives af den, der bebor den pågældende bolig, og der må ikke være ansatte i virksomheden
• Den type erhverv, der kan drives er liberale erhverv, frisør, dagpleje eller tilsvarende
• Virksomheden må ikke ændre ejendommens eller boligområdets karakter
• Der må kun foretages diskret skiltning
• Der skal som udgangspunkt etableres mulighed for parkering på egen grund

Etablering af erhverv i egen bolig jf. ovenstående skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) på bbr-postkasse@roskilde.dk

Erhvervsafdelingen anbefaler, at der holdes et forhåndsmøde inden der søges byggetilladelse til et nyt byggeri.

Et forhåndsmøde kan give gode muligheder for:

• at få vejledning fra kommunen om relevante bestemmelser
• at afklare principielle spørgsmål
• at drøfte særlige temaer eller emner (eksempelvis planforhold, brandstrategi, forsyning, osv.)
• at fastsætte en tidsplan for sagsbehandlingen
• at afstemme forventninger til ansøgningsmateriale

Hvis du ønsker et forhåndsmøde om et erhvervs- eller etagebyggeri, så er du velkommen til at kontakte erhvervsafdelingen på telefon nr. 46 31 35 35 eller sende en mail til erhverv@roskilde.dk.

I forbindelse med større projekter, så tilbyder Erhvervsafdelingen også, at der kan aftales et ”koordinerende stjernemøde”, hvor der eksempelvis vil kunne deltage repræsentanter fra forsyningsselskab eller andre myndighedsområder.

Når et byggearbejde er udført på baggrund af en byggetilladelse, skal det færdigmeldes til kommunen, jf. Bygningsreglementet §40.

Nogle byggearbejder kræver energimærkning, som skal fremsendes til kommunen senest samtidig med færdigmelding af byggearbejdet. Man kan læse krav hertil på energistyrelsens hjemmeside og på energimærkning.dk

Hvis der etableres ny boligbebyggelse skal der ofte tegnes en byggeskadeforsikring. Hvis der er pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, skal der med færdigmeldingen vedlægges kopi af police og dokumentation for at byggeskadeforsikringen er betalt.

Ibrugtagning

Når et byggeri er færdigt kræver det tilladelse at tage bygningen i brug. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger som kan opføres uden byggetilladelse. kan dog tages i brug uden tilladelse.

Du kan læse mere på Bygningsreglementet, administrative bestemmelser i §43.

Jordhåndtering – flytning af jord

Hvis du flytter jord fra byzone eller områder, der kan være forurenede, skal du som udgangspunkt anmelde jordflytningen til den kommune hvorfra jorden flyttes.

Du skal anmelde jorden INDEN flytning, hvis den flyttes fra et af følgende områder:

• Områdeklassificeret (dvs. forventet lettere forurenet)
• Forurenet eller forureningskortlagt
• Har været eller er brugt til vejareal
• Flyttes fra et modtageanlæg for jord

På kommunens webkort under overskriften Jordforurening kan du undersøge, om et areal er forureningskortlagt eller områdeklassificeret.

Du kan finde mange flere oplysninger om, hvordan du anmelder jordflytning på siden her.

Hvis du på vores hjemmeside ikke kan finde svar på dit spørgsmål vedrørende jordflytning, er du velkommen til at kontakte kommunen på tlf. 46 31 31 51 eller jord@roskilde.dk.

Genanvendelse af asfalt

Knust/opbrudt asfalt kan i mange tilfælde uden tilladelse anvendes til bundsikring og befæstelse af veje, cykelstier, pladser og lignende.

Genanvendelse uden tilladelse

Den opbrudte asfalt skal være nedknust og skal erstatte primære råstoffer, dvs. at lagtykkelsen skal kunne begrundes i projektet. Hvis lagtykkelsen er større end nødvendigt betragtes udlægningen som ulovligt deponi. 

• Genanvendelse må kun ske på et egentligt vejanlæg. Miljøstyrelsen definerer dette som asfalterede vejanlæg, pladser der naturligt knytter sig til vejanlæg, som for eksempel parkeringspladser, og asfalterede stier, der er del af et egentligt vejanlæg.
• Arealet vil i nogle tilfælde blive kortlagt som forurenet af Region Sjælland

Genanvendelse uden tilladelse må ikke ske

• På stier, i parker, på marker og lignende
• På arealer med følsom anvendelse (bolig, institutioner, sommerhuse, offentlige legepladser mm)

Kontakt kommunens miljømyndighed på jord@roskilde.dk, hvis du ønsker at søge om tilladelse.

Jordforurening

Vær opmærksom på, at arealerne, som påføres knust asfalt, kan blive forurenede. Asfalt indeholder olieprodukter og tjærestoffer. Knust asfalt har en meget stor overflade, og regnvand vil skylle stofferne ud af den knuste asfalt og ned i jorden.

Kortlægning

Region Sjælland kortlægger i vise tilfælde arealer med knust asfalt som forurenede, dog ikke hvis det er udlagt i en egentlig vej med ugennemtrængeligt asfaltlag over. Eventuel kortlægning vil altid blive foretaget af Region Sjælland på baggrund af en konkret vurdering.

Arealer, som er kortlagt som forurenede, er underlagt en række restriktioner. Bl.a. kræver ændring af arealanvendelsen og graveanlægsarbejde tilladelse jf. § 8 JFL

Støvgener

For at undgå støvgener er det afgørende, at knust asfalt anvendes efter god praksis. Asfaltindustrien anbefaler, at alle, der anvender knust asfalt til udlægning som ubundne bærelag, efterlever følgende:

• Løst udlagt som ubundet vejbelægning kan knust asfalt – i lighed med al anden ubundet belægning – give anledning til støvgener i visse situationer. Derfor skal knust asfalt udlægges i en tilstrækkelig lagtykkelse (normalt mindst 8 cm), som muliggør god komprimering, hvorved forekomsten af frit støv minimeres.
• Ved tørt materiale eller ved udlægning i tørre perioder kan vanding fremme komprimeringen.

Danmark er opdelt i tre zoner: byzoner, sommerhusområder og landzoner.

By- og sommerhusområder er ofte reguleret af lokalplaner og byplanvedtægter. Landzonen reguleres af planlovens bestemmelser om landzoneadministration, bestemmelserne står i kapitel 7 i planloven, men også her kan der være lokalplaner og byplanvedtægter.

I alle tre zoner kan der desuden være tinglyste servitutter.

Landzonetilladelse

I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Det er Kommunen, der er landzonemyndighed, og en tilladelse herfra kaldes en landzonetilladelse.

Gå til "Hvis du ønsker at bygge m.v. i landzone" som sagsbehandles af landzoneteamet i Plan og Udvikling. 

Hvis man ønsker at bygge i landzone skal man forvente en længere sagsbehandlingstid, end hvis man bygger i byzone eller sommerhusområder.

Byggetilladelse til byggeri i landzone kan først meddeles, når landzonetilladelsen er meddelt.

I lokalplaner kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse.

Lokalplaner udarbejdes af Kommunen. Lokalplaner udarbejdes med hjemmel i planloven og på baggrund af rammebestemmelserne i kommuneplanen.

Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større bygge-, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang. Lokalplaner udarbejdes i første omgang som forslag, der behandles af Teknik- og Miljøudvalget og vedtages af Byrådet. Herefter fremlægges forslaget til offentlig høring. Hensigten er, at Byrådet hermed har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes mening inden lokalplanen vedtages endeligt.

Lokalplaner (og partielle byplanvedtægter) fastsætter detaljerede regler for ejendommene i et afgrænset område, og kan fx omhandle:

• hvad arealet må anvendes til,
• hvor bygninger må placeres,
• hvad bygningerne må anvendes til fx bolig eller erhverv
• hvor store bygninger må være, og hvordan de må se ud
• hvor veje og stier skal ligge osv.

På en ejendom kan, der være tingslyst deklarationer, der regulerer på samme måde som lokalplaner. 

Forhold der ikke er reguleret af en lokalplan/partiel byplanvedtægt eller deklarationer, skal alene overholde Bygningsreglementet. Dvs. hvis der i lokalplanen ikke er fastsat en bebyggelsesprocent, så er det bygningsreglementets regler, der gælder.

Det er muligt at søge dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

Nye master til mobilantenner kræver byggetilladelse inden opsætning. Der ansøges gennem Byg og Miljø portalen.

Etablering af mobilantenner i eksisterende master eller på bygninger, skal blot anmeldes til Erhvervsafdelingen - erhverv@roskilde.dk 

Masteloven

Mobilantenner er udover Planloven og Byggeloven omfattet af "Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål" (Masteloven).

Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35

Nedrivning af bygninger og konstruktioner skal overholde byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser §47.

Der henvises generelt til kapitel 1 i Bygningsreglementet.

Anden lovgivning

Ud over overholdelse af byggelovens bestemmelser kan der være anden lovgivning, som også skal overholdes.

Inden nedrivning finder sted bør det derfor undersøges om den konkrete bygningen er omfattet af følgende:

• Bygningsfredningsloven. Fredet - eller bevaringsværdig bygning. Hvis bygningen er fredet eller bevaringsværdig skal der gives tilladelse til nedrivningen jf. § 11 bygningsfredningsloven. På Kulturstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om bevaringsværdige bygninger. Kulturstyrelsen har en database med fredede- og bevaringsværdige bygninger.
• Lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste deklarationer
• Er der indrettet beboelse i bygningen, som ønskes nedrevet, skal der først gives tilladelse til nedlæggelse af beboelsen, af Juridisk Afdeling.

Anmeldelse om nedrivning skal normalt indeholde:

• Matrikelnummer og ejerlav samt sogn
• Fuldstændig postadresse
• BBR- bygningsnummer
• Kopi af nedrivningstilladelser fra andre myndigheder
• Situationsplan der viser samtlige bygninger på ejendommen og hvilken bygning(er), der ønskes nedrevet
• Eventuelle facadetegninger eller foto af bygningen, der ønskes nedrevet
• Afløbsplan(er) der viser eksisterende afløbsledninger, og hvilke afløbsledninger, der fjernes, samt hvor afløbsledningerne afproppes.

Det er ikke nødvendigt at søge tilladelse til nedrivning af følgende byggeri:

• Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger under 50 m2 i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
• Småbygninger på højst 10 m2, samt svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
• Campinghytter og kolonihavehuse.
• Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.
• F-gastanke på indtil 1.000 kg, der hører til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer.
• Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenne.
• Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.

Nedrivning af ovenstående bebyggelse skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) på 
bbr-postkasse@roskilde.dk eller til Ejendomsdata i Miljø og Byggesag.

Nedrivning af integrerede garager, carporte og lignende bygninger kræver nedrivningstilladelse.

Hvis mængden af byggeaffald er over 1 ton eller omfatter over 10 m2, skal du anmelde det til Roskilde Kommune, Veje og Grønne områder - veje@roskilde.dk

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald

På den Offentlige Informations Server, OIS, kan man se oplysninger om sin og andres ejendom. På OIS er der private og offentlige oplysninger om den enkelte ejendom.

For at se de private oplysninger skal man være ejer af ejendommen og være logget på med NemID.

Alle kan se de offentlige oplysninger ved at søge på en bestemt ejendom via søgefunktionen.

På Kommunens hjemmeside kan man endvidere søge en lang række oplysninger om byggeri. Det er også muligt at se GIS-kort.

Olietankanlæg opdeles i tre størrelseskategorier:

• Små tanke: Tankanlæg under 6.000 liter
• Mellemstore tankanlæg: Nedgravede tankanlæg på 6.000 liter og derover, men højst 100.000 liter, og overjordiske tankanlæg på 6.000 liter og derover, men højst 200.000 liter.
• Store tankanlæg: Nedgravede tankanlæg på over 100.000 liter og overjordiske tankanlæg på over 200.000 liter.

Læs om regler for olietanke over 6000 l.

Læs om regler for olietanke under 6000 l

En indvendig ombygning af en lejlighed kan gennemføres uden byggetilladelse:

• hvis ombygningsarbejdet kun berører en boligenhed
• hvis der ikke sker ændringer i bærende konstruktioner
• hvis der ikke sker ændringer i fælles installationer
• hvis der ikke sker ændringer for bygningens brandstrategi
• hvis der ikke sker ændringer i anvendelsen

Der skal derfor eksempelvis søges om byggetilladelse, hvis der i forbindelse med ombygningen skal ske ændringer i faldstammer eller bærende konstruktioner.

Ansøgningsmaterialet skal indeholde beskrivelse af hvad man ønsker godkendt, vedlagt plantegning af lejligheden (før og efter ombygning) og fuldmagt fra ejendommens ejer eller ejerforening. Ændres bærende konstruktioner, skal der medsendes statiske beregninger. Ændres der på afløbsinstallationer skal der indsendes tegning af installationerne og deres tilslutning til eksisterende faldstamme. 

Vedtægterne for ejerforeningen kan indeholde regler for, hvordan man skal forholde sig ved ombygninger.

Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35

Der skal søges byggetilladelse hos kommunen til opførelse af overdækkede bålpladser og bålhytter. Er bålhytten beliggende i landzone kræves tillige landzonetilladelse. Ansøgningen skal indeholde målsat situationsplan med angivelse af, hvor bålhytten opføres, angivelse af afstand til nærmeste bygninger, målsat plan- og facadetegning af bålhytten og fuldmagt fra ejer. Ansøgningen sendes til erhverv@roskilde.dk

Røg fra bålet må ikke medføre gener for naboer, og det skal sikres at ilden ikke har mulighed for at sprede sig til omkringliggende arealer. Der er derfor en række afstandskrav, som skal overholdes:

• Bålhytten skal holdes i en afstand af mindst 10 meter fra naboskel samt vej- og stimidte.
• Der må ikke forekomme brandbart materiale i en afstand af 2 meter fra 0,5 meter over bålpladsens centrum.
• Ved afbrænding af brændsel på højst 200 L (0,2 m3) skal afbrændingen ske i en afstand af mindst:
  - 10 m fra alle bygninger med hårdt tag (svarende til mindst klasse T tagdækning).
  - 30 m fra bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale.
  - 30 m fra stakke og andre oplag i det fri af let antændelige stoffer, større oplag af bearbejdet træ, plast, brændbar emballage o. lign., oplag af brandfarlige væsker, F-gas, trykbeholdere med brandfarlige gasser og overjordiske naturgasinstallationer.
  - 30 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation, herunder brændbare markafgrøder.

Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Det bemærkes, at haveaffald ikke må afbrændes, jf. Regulativ for affald fra husholdninger i Roskilde Kommune. Spørgsmål angående regulativet eller om affald generelt kan rettes til Affald og Genbrug på telefon 46 31 36 21 eller på e-mail affaldoggenbrug@roskilde.dk

Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35

Radon i indeluften forøger risikoen for lungekræft.

Radon er en naturligt forekommende kræftfremkaldende luftart, som dannes af radium, der findes overalt i jorden. På grund af utætheder i fundament og gulvkonstruktion kan radon trænge ind i vore boliger.

Hvad kan jeg gøre?

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen giver forskellige råd, som alle vil kunne reducere indholdet af radon i boligen. De tre hovedprincipper for at nedbringe radonindholdet i boligen er:

• God udluftning og god ventilation, der sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft
• Sikring af tæthed mod jorden
• Sikring af undertryk i grus- og isoleringslaget under gulvene i forhold til boligen
• God ventilation under boligens gulv, for et hus med krybekælder eller kælder

Lovgivning og vejledning mv.:

Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen:

• Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside

Boligejer:

• Radonguiden.dk
• realdania.dk/samlet-projektliste/radonfrithjem

Hvis man vil lægge to lejligheder sammen eller nedlægge en bolig, kræver det i første omgang tilladelse i henhold til boligreguleringsloven. Ansøgning sendes til Juridisk Afdeling - byr.sekr@roskilde.dk og vedlægges plantegning af lejligheden, erklæring for frivillig fraflytning og fuldmagt fra ejendommens ejer. Ved ejerlejligheder skal ejerforeningen skrive under.

Juridisk Afdeling giver normalt tilladelse, når det samlede bruttoareal af lejlighederne ikke overstiger 130 m2.

Når tilladelse fra Juridisk Afdeling foreligger, skal der efterfølgende søges byggetilladelse på Byg og Miljø portalen. Ansøgning vedlægges beskrivelse af byggeplaner, plantegning af lejlighed (før og efter sammenlægning), fuldmagt fra ejendommens ejer samt tilladelse fra Juridisk Afdeling.

Man vil i forbindelse med lejlighedssam­menlægninger ofte skulle gennembryde bærende vægge. Er det tilfældet skal ansøgningen vedlægges redegørelse for, at konstruktionen efterfølgende vil have den fornødne bæreevne, evt. i form af statiske beregninger. Nedlægges køkken/badeværelse skal VVS-arbejdet efterfølgende anmeldes og udføres af autoriseret VVS-installatør. Der skal opsættes røgalarmanlæg som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup jf. Bygningsreglementet.

Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk.

Hvis der er opstået skimmelsvampe i en lejebolig, skal lejeren først henvende sig til udlejeren for at få problemet undersøgt nærmere. Er der skimmelsvampeskader, så skal fugtproblemerne løses, og skimmelsvampene fjernes. Små angreb med skimmelsvampe kan fjernes ved at rengøre overfladen og desinficere den med fx Rodalon. Lad midlet sidde på overfladen nogle minutter, vask den af og lad stedet tørre ud.  Hvis overfladen/materialet ikke kan vaskes af og desinficeres, så bør materialet i stedet skiftes ud.

Større skimmelangreb skal altid håndteres og fjernes af professionelle firmaer, da der normalt er behov for særlig rådgivning, og der skal anvendes andre afrensningsmetoder.

Ved at følge disse råd kan du forhåbentlig undgå at der opstår fugtproblemer eller skimmelsvamp i din bolig:

• Luft ud flere gange daglig
• Luft ekstra ud i starten af fyringssæsonen
• Opvarme rummet tilstrækkeligt
• Hæng ikke tøj til tørre i boligen
• Hold udluftningsventiler og spalteventiler i vinduer og ydervægge åbne
• Tænd emhætten under madlavning
• Kontroller om emhætter og udsugning i køkken og bad virker korrekt hele døgnet rundt Hvis udsugning i badeværelset er styret af lyskontakten, så vil fugtindholdet i rummet være meget afhængig af om lyset holdes tændt
• Luk døren til badeværelse, når der bades

Er der tale om skimmelsvampe, som alene er opstået på grund af for ringe opvarmning eller manglende udluftning, så kan man, som lejer have ansvaret for at fjerne skimmelsvampen.
Det er derimod altid udlejeren, som har det overordnede ansvar for, at udbedre problemerne, hvis der er byggetekniske fejl eller mangler ved boligen. Hvis der er sundhedsskadelige skimmelangreb i en bolig og udlejeren ikke reagerer på din henvendelse, så er der mulighed for at klage til kommunen,  i Byggesag - byggesag@roskilde.dk der kan behandle klagen.

Der kan eksempelvis være følgende byggetekniske årsager til, at der opstår skimmelsvampe:

• Opstigende grundfugt pga. konstruktionsfejl eller manglende fugtisolering.
• Vandskader pga. utætte rør, utætte tage og klimaskærme
• Fugt på overflader og i konstruktioner pga. manglende udluftning og opvarmning.
• Kondens på overflader på grund af mangelfuld isolering (kuldebroer).
• Byggefugt i nyere huse (bl.a. på grund af manglende afdækning af byggematerialer).
• Manglende udsugning i badeværelse eller køkken.
• Manglende fugtsikring af gulv i badeværelse

Hvilke symptomer kan skimmelsvampe give?

Skimmelsvampe kan medføre irritation og allergi, og bl.a. give anledning til følgende symptomer:

• Træthed
• Svimmelhed
• Hovedpine
• Irriterede øjne og luftveje
• Åndedrætsbesvær
• Koncentrationsbesvær

Mennesker med lavt immunforsvar, astma og allergikere eller nogen i familien lider af ovennævnte symptomer, og der er skimmelsvamp i boligen, så bør man gå til lægen.

Øvrige informationer om skimmelsvampe

Der vil altid være skimmelsvampe i bygninger. I bygninger uden fugtproblemer vil antallet af skimmelsvampe variere med forekomsten af skimmelsvampe udendørs og derfor med årstiden.
De primære årsager til, at der kan opstå fugt og skimmelvækst, er manglende ventilation, konstruktionsfejl, manglende vedligeholdelse og uheldig brugeradfærd.

Hvordan ved du om der er skimmelsvamp i din bolig?

Der er flere måder, man kan opdage skimmelsvampe i en bygning.

• Skimmelsvampe kan fremstå synligt på overflader som sorte, brune, grønne, grå eller hvide pletter og misfarvninger på vægge, lofter, gulve, osv.
• Skimmelsvampene kan også vokse skjult i tagkonstruktioner, krybekældre, i hulrum og på bagsiden af tapeter. Hvis man har mistanke om skimmelsvampe, så bør man også undersøge eksempelvis tagrum, krybekældre, osv.
• Hvis der lugter muggent i boligen, så kan det være et tegn på skjult vækst af skimmelsvampe
• Løsnet tapet kan være tegn på fugt og skimmelvækst på bagsiden af tapetet

Det kan derfor være nødvendigt, at kontakte en teknisk rådgiver, hvis man har mistanke om skimmelsvampe, således at der kan foretages detaljerede bygningsundersøgelser og analyser af skimmelsvampene.

Links:

skimmel.dk/

Sådan undgår du skimmelsvamp

• Skema til anmeldelse af skimmelsvamp (sendes til Kommunen)

Få mere at vide om skorstensfejerdistrikter og gebyr.

Opsætning af solceller og solfangere kan kræve tilladelse efter byggeloven eller efter en lokalplan.

Du skal være opmærksom på følgende:

• Bestemmelser i evt. lokalplaner
• Bestemmelser i evt. tinglyste deklarationer
• Bestemmelser om evt. fredning eller bevaring af bygninger.
• Bestemmelser om evt. naturbeskyttelse.

Roskilde Kommune anbefaler, at solcelle-/solfangeranlæg udføres med antirefleksbehandling for at minimere risikoen for gener. 
Står der i lokalplanen anført at der ikke må anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer SKAL solcelleanlægget være udført antireflekterende.

Opsætning af anlæg til indvinding af solenergi skal meddelelses til Bygnings- og Boligregisteret på retdinbbr@roskilde.dk.

Hvis det spildevand, som skal afledes til offentlig kloak, har en anden sammensætning, end hvad der normalt afledes fra almindelig husholdning, skal der søges om tilslutningstilladelse.
Ligeledes overfladevand fra befæstede industriarealer og store parkeringspladser kan også betragtes som værende processpildevand.
Der skal også søges en tilladelse, hvis der foretages udvidelse eller ændringer af virksomheds drift eller kloaksystem, så spildevandsmængden øges eller indholdet i spildevandet ændres.
Hvis en virksomhed skal aflede spildevand som kan indeholde rester af olie-, benzin-, kemikalier eller fedt, så kan der eksempelvis være behov for etablering af prøvetagningsbrønde, udskillere og neutralisatorer. Ved etablering af bygge- eller kloakarbejder på virksomheder skal tilslutningstilladelsen være givet, inden processpildevandet ledes til kloakken.

Det er derfor en god ide at kontakte miljø@roskilde.dk allerede i forbindelse med projektering af kloaksystemet til ny virksomhed eller ved overvejelser om etablering af ny virksomhed eller ændringer af den eksisterende produktion.

Læs mere om spildevand, kloak, faskiner, nedsivningsanlæg m.v. på roskilde.dk/spildevand

Afledning af spildevand i det åbne land

Hvis ejendommen ikke er tilsluttet offentlig kloak, så skal spildevandet måske ledes til en samletank, nedsivning eller måske ledes det via biologiske sandfilteranlæg eller et minirenseanlæg før det udledes til en recipient.

Vi henviser til Miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4, samt til miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser.

Byggelovgivningen har mange regler, som skal sikre, at nye bygninger og til- og ombygninger indrettes, så bygningerne bliver tilgængelige for alle. Der tænkes bl.a. på gangbesværede, på kørestolsbrugere, på svagtseende og på hørehæmmede.

Reglerne i bygningsreglementet gælder for offentlige og private byggerier, for arbejdspladser og for boligbyggeri samt ved nybyggeri, tilbygninger og større ombygninger og ved anvendelsesændringer (fx fra butik til restaurant).

Ved mindre ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og i bygninger til service og administration skal det også sikres, at der er niveaufri adgang samt efter vurdering af omkostningerne også handicapparkeringsplads, elevator, handicapvenligt wc-rum. Bestemmelserne herom fremgår i bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger.

Ved opsætning af telte kan du finde information i denne Informationspjece om transportable konstruktioner

Ved nye byggemodninger kan oplysninger om eksisterende terrænforhold og oplys­ninger om eksisterende vejkoter indhentes i afdelingen for Vej- og grønne områder tlf. 46 31 37 03.

Der skal normalt foretages supplerende højdemålinger på stedet.

En tinglysning af en ejendom er en offentlig registrering af de rettigheder, der knytter sig til en bestemt ejendom.

Af tingbogen fremgår det bl.a.:

• hvem der ejer en ejendom
• om der er gæld i ejendommen, fx. et pantebrev, hvor ejendommen er stillet som sikkerhed
• om der er særlige begrænsninger (servitutter) for brugen af ejendommen

På tinglysning.dk kan man se, om der er tinglyst servitutter på en ejendom og se eventuelle servitutters indhold.
Servitutter, der er tinglyst før 1927 findes på Landsarkivet.

Vejledning til at finde servitutter på tinglysning.dk

Link til tinglysningen

Indtast adresse - husnummer - postnummer og tryk på søg.
Når du har fundet servitutterne, skal du i dokumentet der kommer frem, bruge filnavnet (ligner denne kode: 18_?_???) og dato/løbenummer under de ønsket dokumenter.
Derefter går du ind på dette link .
Indtaster filnavnet (ligner denne kode: 18_?_???)
I dette dokument kan du finde servitutterne med den rigtige dato og løbenummer. Vær opmærksom på, at der kan vær servitutter, der ikke omhandler din ejendom eller er blevet aflyst.

Lokalplan og deklarationer

Hvis man planlægger at udskifte sit tag, skal man være opmærksom på, at der kan være regler i Bygningsreglementet, lokalplan eller deklarationer tinglyst på ejendommen, som skal overholdes. I mange lokalplaner er der bestemmelser vedrørende taget. Bestemmelserne kan angive fx farve, materiale, hældning og lignende. Hvis man er usikker på, om det nye tag overholder reglerne, kan man kontakte Erhvervsafdelingen - erhverv@roskilde.dk

Der kan også være bestemmelser i servitutter, som er tinglyst på ejendommen. På tinglysning.dk kan man se, om der er tinglyst servitutter på en ejendom.

Når man skal vælge vinduer til sit nye hus, tilbygning eller fordi de eksisterende vinduer skal udskiftes, er der mange forhold at tage stilling til:

• Arkitektur
• Dagslys
• Vedligehold
• Varmetab
• Ventilation
• Redningsforhold

Byggeriet skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat i bygningsreglementet. Desuden kan der også være en lokalplan, byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration, der har bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden samt materialevalg og lignende.

Man skal altid selv undersøge, hvilke regler der er gældende for sin ejendom.