Søg ny medarbejder på Jobnet.dk

Her kan du finde din nye medarbejder. Der ligger tusindvis af CV'ere, men I kan også selv annoncere efter medarbejdere. Begge dele er gratis.

På Jobnet kan I gratis lægge jobannoncer ind. Det er let at oprette sig som ny bruger. Med en jobannonce på Jobnet, søger I medarbejdere 24 timer i døgnet.

En jobannonce sikrer de mest motiverede ansøgere til jeres ledige stilling, fordi det er jobsøgeren selv, der vælger at henvende sig til virksomheden. Jobsøgere kan skrive ansøgninger til jer direkte fra jobbanken, og de kan få automatisk besked, hvis jeres annonce matcher indholdet i jobsøgerens Jobagent.

På Jobnet har tusindvis af jobsøgere lagt deres CV med detaljerede oplysninger om deres kvalifikationer. Når I søger i CV-banken, vil I hurtigt finde egnede kandidater.

I kan også hente en række blanketter fra jobnet.dk (fx om fleksjob, hjælpemidler og jobrotation). Brug af Jobnet er gratis.

Har du brug for hjælp eller vejledning til annoncering eller til rekruttering generelt, er du velkommen til at kontakte vores virksomhedskonsulenter. Det er også gratis.

Har du som arbejdsgiver brug for en fleksjobansat, så læs om ordningen her.