Vil du stille bilen i garagen i tre måneder?

Få stillet en elcykel til rådighed i tre måneder, så du kan prøve livet som cykelpendler. Du får også mulighed for at prøve samkørsel og kan supplere med et rejsekort til bus og tog, når vejret ikke er til en cykeltur.

Vil du stille bilen i garagen i tre måneder?

Er du indbygger i en af Roskilde Kommunes mindre bysamfund, og er du villig til at stille bilen i garagen i tre måneder, så kan det være, at du vil være en del af et mobilitetsprojekt.

I projektet får du stillet en elcykel til rådighed i tre måneder, får mulighed for at prøve samkørsel samt at supplere med bus og tog.

Projektet er medfinansieret med EU støtte gennem Interreg

For at være med i projektet, skal du dagligt bruge bilen som primært transportmiddel og være villig til at lade bilen stå igennem hele forsøgsperioden.

Du skal bo i en af Roskilde Kommunes mindre bysamfund og have mindst 3 km til/fra arbejde. 

Du skal også være villig til at tage en dialog om dine oplevelser ved opstart og undervejs i projekt og til at registrere din pendlertransport i dagbogsform i hele perioden.

Udover lån af en elcykel, får du dækket din transport til kollektiv transport for de ture hvor regnen og blæsten er lidt for sur. Og ligeledes får du en voucher til samkørsel med NaboGo, så du også kan se om samkørsel kan supplere cyklen som transportmiddel.

Samlet er det altså en hel mobilitetspakke som gerne skulle gøre det ekstra attraktivt at køre grønt og aktivt på arbejde eller til studie.

Ansøgning

Indlæser formular