Ungdomsskolen

Ungdomsskolen er et alsidigt og interessevækkende fritidstilbud om undervisning og aktiviteter for unge i hele kommunen.

Ungdomsskolen er et alsidigt og interessevækkende fritidstilbud om undervisning og aktiviteter for unge i hele kommunen. Ungdomsskolen har afdelinger i Jyllinge, Roskilde og Viby. Undervisningen foregår typisk om eftermiddagen og om aftenen i lokaler på kommunens skoler. Du kan gå Ungdomsskole, hvis du går i 6. klasse eller derover (til og med 21 år). Nogle hold har dog en aldersgrænse. På Ungdomsskolens hjemmeside kan du læse mere om alle undervisningstilbuddene. Desuden bliver der uddelt en brochure med årets program på skoler og uddannelsessteder. 

På Ungdomsskolen har du mulighed for:

  • Undervisning i sprog, sprogrejser, aktivitetshold, kunst, friluftliv, sund mad, drama og musik, syning og design, lektiecafeer og mm.
  • Prøveforberedende undervisning i folkeskolens prøvefag: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi.
  • Undervisning til knallertkørekort, som kan erhverves, når du bliver 15 år.
  • Heltidsundervisning hvis du har brug for et særligt undervisningstilbud på 8.-9. klassetrin

Ungdomsskolens hold/undervisning begynder normalt i uge 38. Undervisningen er gratis, men som deltager skal du dog selv betale for rejser og ture.

Du kan melde dig til på Ungdomsskolens hjemmeside eller ved at kontakte ungdomsskolens kontorer. Der er åbent for tilmeldinger hele året.

Kontakt Ungdomsskolen Afdeling NORD

Kontakt Ungdomsskolen Afdeling MIDT

Kontakt Ungdomsskolen Afdeling SYD

Ørstedvej 63 B
4130 Viby Sjælland