Sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, dispensationer

Her kan du få info om status på sagsbehandlingstiden for ansøgninger til byggetilladelser og ansøgninger, der kræver dispensation eller overskrider byggeretten.

Hvilke sager arbejder vi på lige nu?

I Roskilde Kommune har vi siden årsskiftet modtaget ekstraordinært mange ansøgninger om byggetilladelse. Det ser vi som et udtryk for en positive udvikling, men det giver også udfordringer i forhold til at overholde vores servicemål og tidligere udmeldinger om sagsbehandlingstider.

Vi prioriterer indkomne ansøgninger om byggetilladelse til ny-byggeri, og har derfor været nødt til at nedprioritere bl.a. forespørgsler, dispensationsansøgninger og behandling af lovliggørelsessager.

I øjeblikket påbegynder vi sagsbehandlingen af ansøgninger om byggetilladelse til ny-byggeri modtaget i uge 45/2023.

  • Såfremt sagen er fyldestgørende og ikke kræver dispensationer, vil der kunne træffes afgørelse umiddelbart efter sagsbehandlingen er påbegyndt. I forbindelse med din ansøgning, skal du undersøge, om dit byggeprojekt overholder lovgivningen.

  • Ved sager som ikke er fyldestgørende, vil ansøger modtage et brev om mangler umiddelbart efter sagsbehandlingen påbegyndes.

Hvor lang tid er gennemsnitstiden for sagsbehandlingen pt?

Efter modtagelse af fyldestgørende materiale har Byggesag pt. en sagsbehandlingstid på gennemsnitlig 8-10 uger p.t. (Husk der er tale om gennemsnitstal).

Gode råd til ansøgere

Vi oplever, at det kan tage tid at få en sag fuldt oplyst. For at få den hurtigst mulige sagsbehandling, kan du som ansøger selv gøre flere ting for at forberede din byggesag bedst muligt, og dermed mindske sagsbehandlingstiden:

  • Aflever alle nødvendige oplysninger, når ansøgningen indsendes. Der er vejledning på vores hjemmeside eller på www.bygogmiljø.dk
  • Hvis du efterfølgende bliver opmærksom på, at der er mangler i din ansøgning, har du mulighed for at indsende yderligere oplysninger/materiale til sagen via din ansøgning i Byg & Miljø inden vi opstarter sagsbehandlingen.  
  • Få hjælp fra en arkitekt, konstruktør, ingeniør eller anden rådgiver, hvis du ikke selv er byggesagkyndig. Det meste byggeri kræver særlig byggefaglig indsigt at beskrive og dokumentere.
  • Læs og følg vores vejledning på hjemmesiden.
  • Overhold reglerne. Det lyder simpelt - men det kan være svært - derfor opfordringen til at få hjælp fra en arkitekt eller lignende. Det forlænger sagsbehandlingstiden, hvis projektet kræver dispensation fra en lokalplan, eller hvis f.eks. Bygningsreglementet ikke overholdes.

Endelig skal du være opmærksom på, at noget byggeri kan opføres uden byggetilladelse. Det kan du læse mere om på bygningsreglementet.dk

Sagsbehandlingstiden opgøres løbende

Du skal være opmærksom på følgende:

  • Der er tale om et øjebliksbillede. Vi modtager i øjeblikket flere sager, end vi når at færdigbehandle, derfor er sagsbehandlingstiden desværre stigende i øjeblikket.
  • Opgørelsen er gennemsnitstal, hvilket betyder, at nogle sager er længere undervejs og måske yderligere 4-6 uger længere end gennemsnittet.
  • Helligdage, og til dels også sommerferie, mv. skal tillægges, da opgørelsen gælder arbejdsdage.
  • Sager om lovliggørelse af byggeri, forespørgsler og henvendelser om forhold på andres ejendomme ikke er omfattet af ovenstående sagsbehandlingstider.

Sagsbehandlingstider for ansøgninger, der kræver dispensation eller overskrider byggeretten

Sagsbehandlingstider for ansøgninger, der kræver dispensation eller overskrider byggeretten

Det er ikke muligt at angive en sagsbehandlingstid for disse, bl.a. fordi de indeholder naboorienteringer og/eller partshøringer. Disse indeholder processer, som vi ikke kan fremskynde eller regulere.

Sagsbehandlingstider for forespørgsler og henvendelser

Vi modtager mange forespørgsler og henvendelser, som ikke er egentlige ansøgninger. Der er en politisk beslutning om, at ansøgninger skal prioriteres. Der er derfor en længere svartid på forespørgsler og henvendelser end ved egentlige ansøgninger.

I øjeblikket påbegynder vi sagsbehandlingen af forespørgselssager modtaget i uge 16/2023.

Kontakt Byggesag

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag

9.00 - 14.00

Sagsbehandlingstider: du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.