
Mit affald er ikke blevet hentet
Meld et affaldsproblem og bestil nye bioposer
Giv os besked, hvis affaldet driller
Fortæl os, hvis dit affald ikke er blevet hentet, eller hvis du oplever andre problemer med afhentning af affald fra din adresse.
Er din affaldsbeholder gået i stykker, skal du også indberette det på denne side.
Renovatøren får direkte besked og forsøger herefter at hjælpe dig hurtigst muligt.
Deler du affaldsbeholdere med dine naboer?
Bor du til leje, i andelsbolig eller i en boligforening, hvor du deler affaldsbeholdere med dine naboer, skal den affaldsansvarlige kontakte Affald og Genbrug direkte på telefon eller mail, hvis beholderne går i stykker, eller hvis affaldet ikke er blevet hentet som planlagt.
Den affaldsansvarlige er typisk viceværten eller en fra bestyrelsen.
Har du ikke fået afhentet dit affald, så meld det til os hurtigst muligt – meld det til os senest 5 hverdage efter afhentningen er udeblevet.
Drejer det sig om beholderen til mad/rest med ugetømning, så skal du senest melde den manglende tømning ind 3 hverdage efter afhentningen er udeblevet.
Drejer det sig om farligt affald og tekstil, så skal du senest melde den manglende afhentning ind 3 hverdage efter afhentningen er udeblevet.
Sådan melder du et affaldsproblem i den digitale løsning
- Indtast din adresse.
- Vælg, hvilken type affald, det drejer sig om. Fx rest- og madaffald, metal/glas eller papir/karton.
- Vælg klagepunkt. Hvis henvendelsen drejer sig om en ødelagt beholder, skal du huske at vedhæfte et billede af beholderen.
- Indtast dine kontaktoplysninger.
- Tjek, at dine oplysninger er korrekte.
- Klik "Send".
Sådan får du nye bioposer
Bioposerne er gratis, men skal selvfølgelig kun bruges til dit madaffald. Er du ved at løbe tør, kan du få nye poser gratis. Nedenfor kan du læse, hvordan du skal gøre, alt efter hvilken slags bolig du bor i.
Hvis du bor i hus eller villa
Bind en grøn biopose på din beholder til mad- og restaffald. Så lægger skraldemanden nye poser, når han henter dit affald.
Hvis du bor i rækkehus eller lejlighed
Kontakt den affaldsansvarlige, hvor du bor. Det er typisk en medarbejder på ejendomskontoret, hvis du bor i en boligforening. Så sørger han eller hun for, at du får nye poser.
Er du med i en grundejerforening med fælles affaldsløsning, er det som udgangspunkt formanden, der er den affaldsansvarlige.
Kan jeg få en ny grøn spand til mit madaffald?
Nej. Som udgangspunkt får hver husstand kun udleveret én grøn spand til madaffaldet. Hvis spanden fx går i stykker eller forsvinder, skal du selv anskaffe dig en ny.
Hvad gør jeg så?
- Gi' fx "spand til madaffald" en hurtig søgning på Google. Så dukker der et par muligheder op, hvor du kan købe en ny spand.
- I mange supermarkeder og byggemarkeder kan købe en ny spand.
- Brug en spand fra fx yoghurt eller en anden slags bøtte til at opbevare den grønne biopose med madaffald.