Giv pappet en på kassen

Handler du ofte på nettet? Så er du sikkert opmærksom på den store mængde papemballage, du modtager med dine varer. Heldigvis kan vi bruge det meste igen – så bare giv sorteringen skalle.

Hvad er pap?

Pap adskiller sig fra papir og karton ved, at det oftest har et bølget mellemlag. Det kan derfor klemmes sammen mellem fingrene. Noget pap er dog meget tykt og stift. Fælles for pap er, at det består af flere lag.

  1. Dit pap skal være helt rent og tørt, så fibrene i pappet bliver holdt intakte. 
  2. Buk, skær, tramp eller riv pappet i mindre stykker.
  3. Læg pap løst i beholderen uden pose.

Ja, tak – det kan vi bruge igen

  • Flyttekasser og paprør
  • Bølgepap
  • Papkassen fra sodavands- og øldåser
  • Emballagepap fra pakker

La' resten være

Klips, hæfteklammere og taperester kan du bare lade blive siddende. Dem sorterer vi fra senere i processen.

Aflever pap derhjemme i 2022

I løbet af 2022 får du mulighed for at aflevere mindre pap-stykker i en beholder på din egen adresse.

Nej, tak – det er ikke pap

Din brugte pizzabakke

... er fuld af fedt, olie og madrester. Det ødelægger fibrene i pappet og forurener også det pap, det ligger sammen med.
Restaffald

Flamingo

... skal afleveres på genbrugspladsen. Flamingoen er lavet af olie og forringer derfor genanvendelsen betydeligt for pappet.
Genbrugspladser

Mad- og drikkekartoner

... fra din tomme kakaomælk og juicekarton er både våde, beskidte og har en overflade af plast på inder- og ydersiden. De skal derfor ud med restaffaldet.
Restaffald

Kort med lyd

... indeholder batterier og elektronik. Husk at fjerne batterier, ledninger og elektronik, inden du smider kortet i beholderen til papir og karton.
Elektronik

Hvorfor skal juice- og mælkekartoner smides ud med restaffaldet?

Alle emballagekartoner med væske har et tyndt lag plast på yder- og indersiden, så kartonen kan holde effektivt på væsken.

Det tynde lag plast forringer muligheden for at genanvende den del af emballagen, der er ren karton. Derfor kan vi fx ikke bruge dine brugte juice- og mælkekartoner – endnu.

I løbet af 2022 begynder vi også at indsamle mad- og drikkekartoner på din adresse. Til den tid har vi selvfølgelig fundet en løsning på, hvordan vi genanvender ressourcerne.

Hvor kan jeg aflevere pap?

I løbet af 2022 får du mulighed for at aflevere mindre pap-stykker i en beholder på din egen adresse. Indtil da kan du aflevere dit pap:

 

Offentlige containere til pap

Du kan aflevere pap i de offentlige containere, der står rundt omkring i kommunen.  Giv dine papkasser et sidste klem, inden du siger farvel. Så er der mere plads i beholderen til genanvendeligt pap.

Derfor skal du aflevere pap til genanvendelse