Biodiversitet: Det kan du selv gøre

For at skabe en vild have med masser af liv er det vigtigt at se på forholdene i din have og tilpasse dig dem. Det kan være forhold som mængden af lys og skygge, næringen i jorden og mængden af fugt og vand.

Det kan du gøre:

• Skab næringsfattig jord ved at fjerne græsafklip og plantemateriale.
• Lav nicher i haven, som fremmer forskellige slags biotoper.
• Saml frø af vilde blomster, og så dem ud i indkørslen, i et naturbed eller gårdspladsen.

Mangel på næringsfattig jord

Langt de fleste jorder i Danmark er meget næringsrige og fulde af kvælstof. Vokser græsset godt, grønt og tæt, og trives brændenælderne i hjørnerne, er jorden rig på næring. Problemet er, at de danske planter, som er mest truet, også er dem, som trives bedst på næringsfattige jorder. De kan godt vokse i fed muld, men de bliver udkonkurreret af de arter, der vokser hurtigt på Danmarks mange vel- og overgødede arealer. Brændenælde og skvalderkål er kendte eksempler herpå.

Vil du have mere natur og liv i din have, skal du derfor fjerne næring i stedet for at tilføre den. Fjern græsafklip og plantemateriale fra græsplænen, og læg det i køkkenhaven eller på kompostbunken. Det kan tage mange år at trække næring ud af jorden, men ret hurtigt begynder man at kunne se en lille forskel i plænen. Nye arter får plads, når græsset ikke dominerer det hele. Dermed får du en større diversitet af både planter og de dyr, der er afhængige af de sarte urter og planter. 

Efterlign naturen

Der er forskellige måder at hjælpe den vilde have lidt på vej. Efterlign naturen, der typisk består af mange små nicher, og brug det til opbygningen af haven. Er du så heldig at have en gårdsplads eller en terrasse, er der god mulighed for, at jorden her er sandet. Saml, og udså frø af lokale, vilde planter som timian, blå slangehoved, gul snerre eller den vellugtende kamille. Lad altid nogle af frøene blive tilbage, så planten kan selvså igen. Luger du græsset væk løbende, får du med årene en smuk, blomstrende plads.

Du kan også lave et afgrænset overdrevsbed med næringsfattigt sand, for at kompensere for en meget fed muldjord, eller etablere et skovbed i skyggen af krattet, hvor der er mørkt og fugtigt. Udnyt på den måde din haves særlige forhold.

Plantekasser og krukker

På altaner, terrasser og i gårdhaver kan du nemmere skabe gode forhold for planterne. Her kan du blande sand i pottemulden og lave næringsfattig jord til dine plantekasser og krukker, og så vilde blomster i dem. Her kan de stå lige ved siden af krukker med arter, som skal bruge fed jord, og som vokser vildt og hurtigt. Det er en rigtig god ide at fokusere på planter med mange pollen- og nektarressourcer. De insekter, der kommer forbi, er som regel dyr, der kan flyve, så der er brug for at tanke op med mad og drikke.

Planterne udgør bunden af fødekæden. Er der en mangfoldighed af planter i haven, er der bedre levevilkår for insekt- og dyrelivet. Derfor er regel nummer ét at undgå enhver form for plante- og insektgifte.

I forhold til flora og fauna i haven er det bedst at have hjemmehørende planter, som dyr og insekter har tilpasset sig gennem tusinder af år. Sjældne insekter har også ofte sjældne planter som fødekilde eller levested. For at få mere liv i haven, er det klogt først og fremmest at tænke på, at fremme danske og gerne de lidt sarte planter, som pt. er under pres af menneskelige aktiviteter.

Det kan du gøre:

• Sørg for, at plante danske, hjemmehørende planter og buske.
• Sørg for, at der er nektar og pollen fra tidligt forår til sent efterår.
• Undgå meget forædlede, fyldte blomster – de har ingen fødeværdi for insekter.
• Undgå at luge for effektivt – lad vilde planter blomstre i hjørnerne. 
• Slip kontrollen, og giv plads til naturlige dynamikker 

Den bedste insektspise

Planterne udgør ikke kun fødegrundlaget for mange insekter og dyr. De er ofte også værtsplanter for æg og larver, som udvikler sig til insekter.

Det er vigtigt at tænke på, at insekterne skal kunne finde føde i form af pollen og nektar fra det tidlige forår til det sene efterår. Så sørg for, at der er blomstrende træer, buske og planter i hele sæsonen og ikke kun i højsommeren, hvor det er nemt at tilbyde et rigt blomsterflor.

Enkle blomster, hvor bier og insekter let kan samle nektar og pollen fra, er de bedste fødekilder. Undgå helst de stærkt forædlede blomster med mange fyldte kronblade, hvor kronbladene ofte sidder så tæt, at bien eller insektet slet ikke kan komme til støvdragerne.

Selvom danske, hjemmehørende planter udgør de bedste værtsplanter, betyder det ikke, at du skal styrte ud i haven og hive alle andre planter end de hjemmehørende op. Mange udenlandske blomster producerer masser af nektar og pollen.

Hvis du ser nøjere på dine planter, kan du selv opleve, hvilke plantearter, der er de mest populære, og hjælpe dem på vej. En grov huskeregel er, at kurvblomstfamilien (Asteraceae), ærteblomstfamilien (Fabaceae) og klokkefamilien (Campanulaceae) er nogle af de familier, som mange insekter godt kan lide, så de er gode at starte ud med, hvis du trænger til nye planter til haven.

Pasning

Prøv at lade være med at ”blande dig” alt for meget, i hvad der vokser i din have. Lad vilde planter gro og se hvilke danske planter det er, og om  insekterne kan lide dem. Lad de naturlige dynamikker få lidt plads. Nogle år er kolde, og andre år er tørre og varme - det giver plads til forskellige plantearter. De danske planter er noget mere hårdføre end de eksotiske, og de vil give plads til et væld af liv og dermed gøre din have helt speciel.

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

De danske urter og planter, som du vælger at fremme. Derefter vil bier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre insekter få gavn af at kunne samle pollen og nektar fra blomsterne.  

Mange insekter er tilpasset til de hjemmehørende planter over mange år. Visse sommerfugle lægger deres æg på nogle helt specifikke planter (værtsplanter), som sommerfuglelarverne æder blade fra.   

Gamle, krogede træer og dødt ved – altså døde grene, hækafklip og høje træstubbe – er vigtige for at skabe mere vild natur i haver og parker. Traditionelt set er døde træer og kvas blevet opfattet som grimt rod, der skal køres til genbrugsstationen, men uordentligheden giver en masse liv. Det er fabelagtige levesteder og gode fødekilder for mange insekter, svampe, fugle og pattedyr.

Det kan du gøre:

• Fæld ikke gamle træer. Styn eller topkap dem.
• Skal et gammelt træ fældes, så lad 2-4 m stub stå.
• Bor store og små huller i dine træer
• Husk, at kvasbunker og brændestabler er effektive insekthoteller.
• Arranger evt. kvashegnet eller brændestablen i dekorative former for æstetikkens skyld.

De gamle, krogede træer

Tusindvis af insektarter elsker og lever på gamle træer. Men vi mennesker har en historie, med ikke at bryde os om dem. Så snart et træ skygger i haven, får en smule svamp eller ser ud til måske at kunne vælte i den næste orkan, kalder vi dem for risikotræer og fælder dem. Resultatet er, at vi mangler gamle træer i hele landet – især de lækre, krogede træer, der er vokset op i fuld sol.

Det tager selvsagt lang tid at få et gammelt træ, og nu mangler vi gamle træer. De utallige smådyr og insekter, der knytter sig til levesteder på gamle træer, er som følge heraf også i tilbagegang.

Hvis du har et gammelt træ i haven eller på fællesområdet, så pas rigtig godt på det. I stedet for at fælde gamle træer, kan man styne og topkappe dem, så de ikke er i fare for at vælte eller smide grene ned i hovedet på folk.

Du kan også hjælpe til med at lave gode levesteder på gamle træer ved at veteranisere træerne – altså beskadige dem uden at slå dem ihjel og dermed lave hulheder, som mange forskellige dyr kan bruge som levested.

Bliver du alligevel nødt til at fælde et træ, så lad en 2-4 meter høj stub stå og forgå lige så langsomt. Især træstubbe, der står i solen, er et værdifuldt levested. Du kan plante en klatreplante op ad stammen, såsom kaprifolie eller vedbend, eller sætte fuglekasser op, hvis du ikke synes, at stubben pynter nok i sig selv.

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

Nogle billers larver lever lige under barken og i selve vedet. Der findes også mange svampe, der lever af dødt ved. Ligger det døde ved i skygge, vil det være mere fugtigt, end hvis det ligger et solrigt sted, og dermed vil det give forskellige livsbetingelser til de insekter, der lever af træet.

Bunker og hegn med grene og kviste, vil skabe en labyrint, hvor fugle kan yngle og andre dyr kan gemme sig. Kvasbunken er desuden et godt vinterhi for pindsvin.  

Veteranisering af træer skaber naturlige fuglereder, og det giver også steder, hvor flagermus, mariehøns og nældens takvinge kan overvintre, og hvor trælevende biller, svampe og bier kan bo.

Sidst men ikke mindst, hjælpes klimaregnskabet en smule på vej - alt det træ og kvas du beholder i haven er nemlig med til at binde CO2. 

Skab varme i haven med sten og sand. Rigtig mange dyr er vekselvarme, hvilket betyder, at de skal bruge solen til at blive varmet nok op for at kunne fungere. Derfor er det en rigtig god ide, at have stendynger i haven, og helst et sted, hvor solen tidligt rammer stenene og opvarmer dem.

Det kan du gøre:

• Sørg for, at der er sten i haven på solrige steder.
• Husk, at stenbunker eller stengærder er smukke og at man kan lave dem selv.
• Lav en sydvendt skråning med en bunke sand, og lad evt. truede, vilde blomster gro på den næringsfattige jord.

Stendynger

En stenbunke, stensætning eller et dige, er et smukt og sjovt tiltag at lave i haven. Det kan bruges til at lave rum eller til at afgrænse en terrasse. At arbejde med sten er tungt, men til gengæld giver det et fantastisk levested for mange arter. Humlebierne er meget glade for stengærder, til både at overvintre i og lave deres reder. Du skal være forsigtig, når du stabler stenene, og lade de store sten ligge i bunden for at skabe stabilitet. Sørg for, at hældningen ikke er for stejl, så stenene ruller ned, men undgå så vidt muligt at bruge mørtel. Det gør hullerne mellem stenene mindre, så der ikke er plads til så mange forskellige arter.

Sydvendt, bar jord

Bar, sydvendt jord, gerne som en lille vold eller på en skråning, er guld værd for insekter, bier og hvepse. Den tørre, sydvendte jord virker som en radiator, og den bare jord er gode yngle pladser for de mange arter af jordlevende, danske vilde bier og hvepse. De graver gange i jorden og lægger deres æg dernede og dør. Til foråret kravler den nye generation af jordbier og -hvepse op af jorden.

Hvis du er heldig at have sandet jord i din have, er det meget nemt at anlægge en plet med sydvendt, bar jord. Blotlæg noget af jorden på en sydvendt skråning, eller lav en lille vold, der løber fra øst mod vest, så solen kan varme jorden op, og regnvand kan løbe væk.

Har du, som så mange andre, en have med fed og næringsrig muldjord, er det en god ide at finde noget sand. Det nemmeste er at lave en god fast sandbunke eller vold, som let forbliver tør og varm. Her kan du også så nogle af de planter, der trives på næringsfattig jord. Der kan sagtens være plads til både planter og bier, så længe der er lidt bar jord indimellem.

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

Firben og padder vil udnytte de varme pladser til at varme sig op om morgenen. Mange smådyr som biller, sommerfugle, vilde bier og edderkopper vil kunne bruge hulrummene mellem stenene til at overvintre, gemme sig eller lægge æg i. Vilde planter som fx kællingetand, timian og gul snerre, trives på de næringsfattige, skråninger. Stenbunker kan være gode levesteder for stenboende mosser og laver.

Vand i haven er utrolig vigtigt for at skabe mere liv i haverne. Der er langt mellem vandhuller i vores landskab, så alle former for vand i haven hjælper, hvad enten det er en stor sø eller bare en underskål eller et gammelt fuglebad, der fyldes op regelmæssigt med rent vand.

Det kan du gøre:

• Sørg for, at der er vand i haven – både baljer, underskåle og fuglebade.
• Anlæg en havedam, der er mindst 70 cm dyb.
• Placer et sumpbed eller regnvandsbed i forbindelse med eksempelvis tagrender til gavn for regnvandsafledning, padder og andre dyr.

Den lille skål med vand

Underskålen er god til, at dyr kan komme forbi og drikke en slurk vand. Sørg for, at der ligger noget bark e.l. og flyder i vandet, som insekterne kan lande på, så de ikke falder i vandet og drukner. En lille skål med vand er også god på altanen eller terrassen til de dyr, der kommer forbi.

Havedammen

En havedam har plads til, at der lever en masse dyr nede i vandet, så den giver naturligvis mere liv i haven end underskålen. Har du plads til at lave en havedam, skal den helst ligge i fuld sol, så solen kan varme vandet op tidligt på foråret. Laver du en jordvold eller stensætning i den nordlige ende af dammen, reflekterer det solens stråler og varmer dermed vandet hurtigere op, så de dyr, der lever i vandet, får en tidlig start på sæsonen. Det hjælper også på opvarmningen, hvis søen er lidt lavere i den nordlige ende.

En havedam kan være stor eller lille, men skal den være frostfri i bunden, så smådyr kan overvintre, skal den være mindst 70 cm dyb. Jo større dammen er, jo nemmere er det at finde en god balance for vandkvaliteten. Små havedamme kan godt blive meget grønne, hvis de ikke bliver renset for alger ind i mellem, for det er svært at sikre, at der ikke kommer en masse kvælstof med regnvandet ned i søen. Du kan eventuelt kickstarte din dam med en spand vand fra et nærliggende vådområde - så får du en masse smådyr, insekter og måske guldsmedenymfer i dammen med det samme.

Anlæg et regnvandsbed

Et sumpbed eller regnvandsbed er også en god ting at anlægge i haven. Det kan evt. etableres i forbindelse med nedløbsrør fra bygninger, hvor du graver en lille grøft, der løbervæk fra bygningen. På den måde kan du både aflede regnvandet fra huset samtidig med, at du laver et lille fugtigt område, som havens skrubtudser og andre padder kan søge tilflugt i. Du kan finde inspiration til sumpplanter ved gamle moser og søer, samt i plantecenteret. Planterne skal blot kunne klare både tør og meget våd jord.

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

Alle dyrearter har brug for at drikke vand på varme – og kolde - dage! Om det så er gærdesmutten, pindsvinet eller blåfuglen. Mange padder (frøer, tudser og salamandre) vil kunne blive tiltrukket af og yngle i en havedam. Det forudsætter dog, at der ikke er fisk i dammen, da fisk vil spise æg og yngel. Guldsmede, vandnymfer, vårfluer, mm. vil også typisk yngle i havedammen – især hvis der er gode gemmesteder, som sandbund, sten, grene og vandplanter.  

Et krat består af små træer og buske, der vokser sammen, og det er et vigtigt levested for de fleste af havens smådyr; det giver læ, skygge og beskyttelse. Gærdesmutten kan bygge sin rede i krattet, bænkebiderne gemmer sig i skyggen for solen midt på dagen og omsætter det døde plantemateriale til muld, som samler sig under krattet til glæde for regnormene og alt det andet, der lever i jorden.

Det kan du gøre:

• Sørg for, at der er et krat, der giver skygge, skjul og fødekilder.
• Lad krattet bestå af vilde, hjemmehørende arter, som blomstrer forårssæsonen igennem.
• Klip hække og krat om efteråret eller vinteren – ikke om sommeren eller før Sankt Hans.

Danske buske og træer

Rigtig mange haver har allerede et fint krat et sted i haven, for krattet er rigtig godt til at afskærme haven for vind og vejr. Hvis du gerne vil forbedre dit krat, eller du skal til at starte forfra i en nyanlagt have, kan du med fordel plante danske buske og træer, da de er tilpasset det danske dyreliv. 

Altanen

Det kan også lade sig gøre at lave et mini-krat på en altan i krukker alt efter, hvor stor en altan du har. Et mini-krat kan skærme altanen for vind og sol, men du skal gå efter hårdføre planter, da altanen ofte har et barsk klima. Det er også at foretrække, at der er pollen og nektar i krattet, og at det giver et godt skjul og dække. Gode planter her er fx pil, hvidtjørn, hyld og skovfyr.

Klip hæk og krat om vinteren

Et krat i en vild have må godt se lidt uordenligt ud. Det er godt, hvis grene stikker ud, så fugle og andre dyr kan sidde i ly af dem. Hvis du klipper krat eller hæk ned, skal du gøre det i løbet af efteråret og vinteren. Du skal endelig ikke følge den gamle huskeregel om, at hækken skal være klippet ned inden Sankt Hans, hvor meget jo blomstrer, og alle fuglerederne er fulde af unger. Hækklipning ved Sankt Hans er ødelæggende for fugle- og insektlivet.

Ligesom med de store gamle træer, er det rigtig fint, hvis du ikke er for ordentlig i din nedklipning. Der er masser af dyr og svampe, der kan bo i træer og buske, hvis kviste og grene ikke er klippet, men nærmere brækket og revet af. Sådan ville det ske i naturen, hvor de store græssende dyr ville ty til grene på buske og træer, når græsset er spist. Du må godt lege elefant eller vildokse i haven – det virker rigtig godt!

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

Mange smådyr bruger krattet til at gemme sig for rovdyr og bevæger sig ikke gerne ud i det åbne land. Hvis du har lidt større krogede træer i dit krat, er det også et godt sted for flagermusene at sove om natten. Mange dyrearter bruger træer som larveplanter til deres afkom, og blomstrende træer og buske er gode til at dække bier og insekters behov for nektar og pollen i forårssæsonen. Krattet er også et godt sted at sætte forskellige fuglekasser op, hvis der ikke er så mange gamle hule træer i haven.

Græsplænen er et oplagt sted at tage fat på. Det har længe været idealet at have en perfekt klippet, ukrudtsfri, grøn græsplæne uden muldvarpeskud, mos eller mælkebøtter. Problemet er bare, at den slags græsplæne er et grønt ørkenlandskab sammenlignet med et mere naturligt græsland, hvor græs og urter får lov til at vokse sig langt og kun slås få gange om året.  

Det kan du gøre:

• Erstat den monokulturelle ”perfekte” græsplæne (eller dele af den) med græsland.
• Gød ikke græsplænen – regnormene kan heller ikke lide det – men udpin græsset ved at fjerne græsafklippet.
• Husk, at langt græs er bedre end en kortklippet græspæne
• Så evt. frø i muldvarpeskud og bare pletter med jord.

Mindre næring skaber mere liv

Et græsland skal, modsat en græsplæne, ikke gødes. Livet i jorden og de mest trængte planter i dansk natur tåler ikke ret godt gødning. Derfor er det vigtigt, at alt græsafklip fjernes fra græsplænen, så det ikke giver næring til jorden. Græsafklippet gør sig til gengæld godt i køkkenhaven, under frugttræer og buske eller på komposten. Det er en god ide at slå græsset med le, da det er meget skånsomt for livet i græsset, men græsslåmaskinen duer også.

Du kan hjælpe diversiteten lidt på vej ved at så vilde blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller i plænen. Jordtypen, og hvor meget næring der er i den, er afgørende for, hvor lang tid det tager at få et varieret græsland i haven. Hvis du bor et sted med meget næringsfattig og sandet jord, er det ret nemt at få en større diversitet i græsplænen. Du kan eventuelt strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber vilkår for andre slags urter. Et næringsfattigt græsland kan du nøjes med at slå et par gange om året: i det tidlige forår, og efter at urterne er afblomstret sidst i september. Ved efterårsklipningen, er det en god ide at lade afklippet ligge et par dage, så frøene kan falde ud.  

I haver med næringsrige forhold, vil det være svært for de fleste urter at konkurrere med græsset. Men selv langt græs er bedre end kort græs, og hvis du over tid slår og fjerner græsset, vil du langsomt gøre jorden mere nærringsfattig, så flere urter kan komme til. Hvis du slår forskellige steder hen over hele vækstsæsonen, kan du hurtigere få fjernet næringen. Du skal bare lade være med at slå det hele på én gang, for så fjerner du alt ly og læ og blomsterkilder til de dyr, der allerede har indfundet sig.

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

Et rigt græsland kan indeholde flere hundrede forskellige plantearter, som understøtter dyr, svampe og andre mikro-organismer. Det lange græs giver ly og læ til en masse insekter, såsom bier, sommerfugle og svirefluer, der samler pollen og nektar i blomsterne. Visse sommerfugle lægger æg på planterne, og larverne kan æde af planternes blade. Insekterne er fødegrundlag for mange andre dyr.

Ungenergis Guide Til En Vildere Græsplæne

UngEnergi Roskildes facebookside

Havementorernes facebookside: Vild Natur - Hvor du bor