Mangfoldige boformer og plads til fællesskabet

Skousbo bliver et levende og varieret by- og boligmiljø med mangfoldige boligformer. Her skal der være plads til alle. Skousbo bliver fællesskabets bydel med plads til det nære, det lokale og det store fællesskab på tværs af hele Viby.

Mangfoldige boformer

På Skoubo bliver der plads til at bo på nye og spændende måder. Nogle ønsker at arbejde med varierede og alternative facadematerialer, nogle drømmer om huse, der er bygget efter bæredygtige principper, nogle drømmer om køkkenhave, havenisser eller trampolin i haven, mens andre igen ønsker et hus med minimalt vedligehold. Kort sagt: på Skousbo skal der være plads til at sætte sit eget præg på boligen og udleve kreative ideer og boligdrømme.

Selvbyggeri, byhuse og parceller

De nye boliger på Skousbo skal supplere det eksisterende boligmiljø i Viby og tilbyde muligheder for at vælge mellem forskellige boformer; fra urbane byhuse til bofællesskaber, rækkehuse og mere traditionelle parceller med forskellige frihedsgrader i forhold til fx selvbyg og benyttelse af fælles arealer til dyrkningsfællesskaber, dyrehold eller lignende.

Et urbant boligmiljø

Langs den bilfrie hovedgade Syvmose Allé bygges der tættere og mere urbant med byhuse og etageejendomme i optil 3 etager, mens der bliver plads til rækkehuse og villaer i et plan tættere på den omkransende natur og landskab. Der bliver i alt plads til ca. 950 boliger på Skousbo, når bydelen er fuldt udbygget.

Plads til fællesskabet

Der skal være gode mødesteder og samlingspunkter i Skousbo både for beboerne i de enkelte boligklynger, men også på tværs af hele bydelen og Viby.

Det er vigtigt, at Skousbo både fysisk, socialt og kulturelt bliver en naturlig del af Viby og skal derfor både understøtter og supplerer Vibys eksisterende fællesskaber ved at tilbyde rammer, hvori både interessebårne og praktiske fællesskaber kan udfoldes på mange niveauer; fra det overordnede fællesskab mellem Viby og Skousbo til de mere nære fællesskaber i bydelen Skousbo og i de enkelte boligklynger og naboskaber.

Plads til bofællesskaber

Bofællesskaber og boligfællesskaber i forskellige varianter understøttes og prioriteres højt i udviklingen af Skousbo med plads til fælleshuse til værksteder, madlavning, fællesspisning, forsamlinger, der kan understøtte møderne og det sociale liv. Landskabet bliver også et omdrejningspunkt for beboernes fælles aktiviteter og engagement.

Fællesskaber i naturen

Landskabet bliver også en del af det store fælleskabet på tværs af hele byen. Men plads til udendørs klasserum, picnicpladser, shelters og fugletårn skaber området ved Skolesøen mulighed for en familieudflugt, for naturformidling og læring. Langs hovedgaden Syvmosealle findes også ”knudepunktet” der med skaterbane, legeplads, træningsfaciliteter og direkte adgang til landskabet, bliver et naturligt mødested for alle i Viby.