Bo i naturen

Naturen er Skousbos grønne nerve. Den skal både omkranse og finde vej ind i den nye bydels bebyggelse og byrum.

En grøn forbindelse gennem Skousbo udgør rygraden, der samler bebyggelse og landskab og forbinder naturen med byen. Både placeringen af boliger og den lokale vandafledning er tænkt i samspil med landskab og natur i Skousbo. 

En grøn landskabskile 

I arbejdet med Skousbo forstærkes det eksisterende landskabs naturlige elementer, hvor terrænets lavpunkter bliver til et samlet system for afledning af regnvand, der med vådområder, engområder og søer forbinder området fra øst til vest i det, der kaldes Syvmosekilen.

På landskabets højdedrag placeres bebyggelsen orienteret mod den gennemtrængende Syvmosekile. Langs de eksisterende og beskyttede diger, der finder vej ind i gennem området, suppleres beplantningen med nye træer, der skal vokse op til at blive en stærk, grøn stuktur, som forbinder Skousbo på tværs.

Aktive landskaber

Naturen og landskabet i Skousbo skal tilføre bydelen en ekstra værdi. Den skal stå centralt for beboerne i Skousbo og være et omdrejningspunkt for hverdagslivet, såvel som aktiviteter, leg og læring. Derved skal natur og landskab skabe rammerne for nye aktiviteter, der også kan bidrage til Vibys allerede meget aktive foreningsliv.