Projekt navn: Roskilde Festival Højskole

Adresse: Basgangen 20, 4000 Roskilde

Bygherre: Bygningsfonden Roskilde Festival Højskole

Bygherrerådgiver: Roskilde Kommune, Ejendomme

Arkitekt: MVRDV og COBE

Ingeniør: Norconsult

Landskabsarkitekt: Kragh og Berglund

Inventarmægler: Ramsing

Hovedentreprise, undervisningsbygning: BNS

Totalentreprise, elevværelser og lærerboliger: Scandi Byg A/S

 

Foreningen Roskilde Festival, A.P. Møllers Fond, Realdania og  Roskilde Kommune har samlet skudt 160 mio. kr. i en bygningsfond og indgået i et partnerskabs samarbejde med den selvejende Roskilde Festival Højskole om at realisere bygninger og anlæg til den første nyopførte højskole i Danmark i mere end 50 år.

Ud over de tre hovedbidragsydere har en række fonde og privatpersoner ydet donationer til indkøb af inventar og udstyr til højskolen.

Roskilde Kommune har varetaget bygherrefunktionen for bygningsfonden.

Højskolen er beliggende i den kreative bydel Musicon, som er under udvikling på den tidligere Unicon betonvarefabriks grund.

Læs mere om Musicon på bydelsforeningens hjemmeside.

Undervisningsbygningen er en tidligere fabrikshal, som fremstår totalrenoveret, hvor de gamle søjler og tagbjælker har fået lov at stå ubehandlede, alle med de gamle industrielle spor.

Alle lokaler i bygningen er skabt som firkantede kasser i forskellige størrelser, og stablet i to lag inden i hallens store kasse.

Forskydninger af kasserne danner udkragninger og balkoner, som er forbundet med trapper og gangbroer. Kasserne har forskellige overflader og farver, som spejler funktionen inden i hver kasse.

Værelser og boliger er opført som tre bygninger i fabriksfremstillede containermoduler,  der er stablet i op til fire etagers højde og forbundet med åbne gangbroer og trapper.

Læs mere om Roskilde Festival Højskoles idégrundlag og opførelsen af skolen og dens bygninger på skolens hjemmeside.

Skolen har modtaget flere arkitekturpriser og været nomineret til årets skolebyggeri.

Læs arkitekturanmeldelser her, samt her