Studentermedhjælp til økonomiteam i Roskilde Kommune
Vi søger en ny studentermedhjælper fra 1. august 2025 til økonomiteamet på direktørområdet Skole og Børn i Roskilde Kommune. Skole og Børn har ansvar for Dagtilbud, Skole og Klub, Børn og Unge samt Tandplejen og Sundhedsplejen i Roskilde Kommune. Teamet indgår som en del af Sekretariatet. I Sekretariatet løser vi tværgående opgaver på direktørområdet i tæt samarbejde med direktøren, fagchefer og konsulenter i de faglige afdelinger. I vores arbejde har vi meget kontakt og samarbejde med de mange decentrale skoler og institutioner på området. Vi lægger vægt på at være en moderne og professionel organisation, der sikrer effektive arbejdsgange og skaber sammenhæng i indsatserne for de borgere, der betjenes på området.
Hvad skal du lave hos os?:
- Hjælpe med Sekretariatets faste administrative opgaver
- Indsamle data, lave oplæg til data- og økonomiske analyser
- Udarbejde ledelsesinformation. Fx formidle data fra fagsystemer i Excel eller BI-systemer
- Bidrage til skriftlige oplæg og notater
Hvem er du? Du:
- er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse
- er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt til forskellige målgrupper
- er systematisk i din måde at løse opgaver på
- er god til selv at tage fat på opgaver og byde ind på nye opgaver
- har lyst til et varieret arbejde med både udviklings- og administrative opgaver
Vi tilbyder:
- et studierelevant arbejde
- muligheden for værdifuld kendskab til arbejdet i en kommune og en politisk styret organisation
- muligheden for personlig og faglig udvikling i forbindelse med løsningen af forskelligartede opgaver
- et godt arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde
- en fleksibel arbejdsplads
Som medarbejder i Sekretariat i Skole og Børn får du en række dygtige kolleger, som er beskæftiget med mange forskellige opgaver på direktørområdet. Vi sætter pris på den individuelle faglige fordybelse, den tværfaglige dialog og sparring og vi vægter det gode kollegaskab højt.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.
Arbejdstiden er fleksibel med udgangspunkt i gennemsnitligt 15 timer om ugen. Fleksibiliteten går begge veje, så vi imødekommer hinandens behov bedst muligt. Vi kan derfor tilpasse arbejdstiden i forhold til din undervisning og eksaminer.
Ansøgningsfrist
Ansættelse fra 1. august 2025.
Der er ansøgningsfrist til stillingen søndag den 15. juni 2025.
Ansøgning med relevante bilag skal sendes via den elektroniske formular.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Kan fås telefonisk ved henvendelse til Dorte Rosendal Jensen på tlf:24 34 43 66