Sagsbehandlere søges til bl.a. bilsagsbehandling i Hjælpemiddelafsnittet – Roskilde Kommune

Vi søger 2 fagligt dygtige sagsbehandlere til bl.a. sagsbehandling af ansøgninger om støtte til køb af bil §114.

Du vil derudover, i samarbejde med de øvrige sagsbehandlere, varetage sagsbehandling på det generelle hjælpemiddelområde.  

Du bliver del af Hjælpemiddelafsnittet, der består af 30 dygtige medarbejdere, sammensat af sagsbehandlende fysio - og ergoterapeuter, depotpersonale og administrativt personale.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:
Sagsbehandling af hjælpemidler efter Servicelovens §§ 112, 113, 116, AML § 15 samt ansøgninger om støtte til køb af bil efter Serviceloven § 114.
Skriftlig og telefonisk borgerkontakt samt hjemmebesøg hos borgerne. Sagsbehandling af ansøgninger fra borgere, der møder op i vores Kvikservice.
Tæt samarbejde med kolleger samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet fysio - eller ergoterapeut. I den bedste af alle verdener kommer du fra en lignende stilling som sagsbehandler, hvor du har en solid erfaring i sagsbehandling inden for Servicelovens §§ 112, 113, og 116.
  • Gerne har erfaring med sagsbehandling af ansøgninger om støtte til køb af bil § 114, men det er ikke et krav.
  • Har kendskab til systemet Nexus.
  • Har lyst til borgerkontakt og befinder sig godt med at have, til tider, mange bolde i luften. Trives med tværfagligt samarbejde internt i Hjælpemiddelafsnittet og på tværs af organisationen.
  • Har gode kommunikative evner i skrift og tale.
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt.
  • Har en positiv indstilling og har lyst til at være en del af et velfungerende team, hvor opgaverne løses i fællesskab.
  • Har lyst til at indgå i et team med 2 andre kollegaer, hvor der er et tæt samarbejde om sagsbehandlingen af ansøgninger om støtte til køb af bil.
  • Har kørekort til bil.

Vi kan tilbyde:

  • Sagsbehandlende kollegaer med flere års erfaring, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i højsædet og med et fælles ansvar for opgaveløsningen.
  • Mulighed for at sagsbehandle ind i specialområdet for støtte til køb af bil.
  • En grundig introduktion, faglig sparing og godt kollegialt sammenhold.
  • En arbejdsplads som sætter borgeren i centrum og et spændende og meningsfyldt arbejde med stor grad af frihed og ansvar

Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2025 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på 32-37 timer ugentligt fordelt på 5 hverdage. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Mulighed for selvtilrettelæggelse inden for gældende overenskomst, og med mulighed for en hjemmearbejdsdag, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning i teamet.

Ved tilbud om ansættelse indhentes straffeattest.
Der indhentes referencer som del af ansættelsesprocessen.

Hvis du har spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte TR for ETF Bende Valentin på tlf. 2490 6688, TR for Danske Fysioterapeuter Christina Petersen på tlf. 2170 7162, sagsbehandler inden for bilområdet Tanja Falkenberg på tlf. 51196 553 mellem kl. 9-14 eller leder Anna Kirstine Plesner Gejl på tlf. 2912 8109, mellem kl. 9-12.

Du kan læse mere om Hjælpemiddelafsnittet på Roskilde Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist den 21. april 2025 kl. 12, og samtaler forventes afholdt den 25 april 2025.

”Roskilde Kommune er Region Sjællands største kommune. Organisationskulturen er kendetegnet ved stor inddragelse af medarbejdere, der både kan og vil tænke i helheder, tage ansvar og derved sikre den bedste service for borgeren. Vi er bare #Alle Tiders Arbejdsplads.”

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE