Roskilde Kommune søger udadvendt og engageret borgerservicemedarbejder

Borgerservice i Roskilde Kommune søger en ny kollega.

Er du glad for at møde og gøre en forskel for mennesker og trives du i et job, hvor ikke mange dage er ens? Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Roskilde Borgerservice!

Vi søger en energisk og nysgerrig person, som elsker at møde nye udfordringer og finde løsninger for borgerne. Du vil være en af de første, vores borgere møder, når de besøger os, og derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, nærværende og klar til at hjælpe – både med små og store spørgsmål.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • At indgå i teamet, der arbejder med digital inklusion, digital dannelse og MitID
  • At sagsbehandle og vejlede borgere om digital post og digital fuldmagt.
  • At hjælpe borgere i det personlige møde med alt fra pas og kørekort til vejledning i selvbetjeningsløsninger på borger.dk og MitID
  • At deltage i driftsopgaver og udviklingsaktiviteter

Vi ser gerne, at du er undersøgende af natur, trives med at arbejde med digitale systemer og kan se løsninger og opgaver i en større sammenhæng.

Du vil møde mange forskellige problemstillinger i løbet af din arbejdsdag, og derfor leder vi efter en person, der kan bevare overblikket, udvise empati og tage ansvar for at hjælpe borgerne videre – uanset hvad de har brug for hjælp til. Vi gør en forskel for vores borgere, og vi forventer, at du er lige så passioneret omkring det som os.

Hos os vil du indgå i en vagtplan, hvor du har en aftenvagt om ugen til kl 19.30 samt lørdagsvagt ca. hver 10. uge. Derudover kan der komme vagter på vores filialer i Viby og Jyllinge.

Vi forventer, at du:

  • Er kontoruddannet med speciale i offentlig administration. Det er en fordel, hvis du også har en kommunom-uddannelse
  • Er energisk, imødekommende og har et naturligt servicegen
  • Er udadvendt og god til at møde borgerne med venlighed og respekt
  • Har gode IT-kundskaber og kan navigere i forskellige digitale selvbetjeningsløsninger
  • Arbejder selvstændigt og er proaktiv – du ser muligheder og tager initiativ

Vi tilbyder dig et meningsfuldt og afvekslende job, hvor du gør en reel forskel for borgerne i Roskilde Kommune. Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi lægger vægt på samarbejde og hjælper hinanden i hverdagen.

Hos os får du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, høj trivsel og en kultur, hvor der er plads til sparring, idéer og nytænkning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Du vil referer til leder af Borgerservice, Ane Dorthe Gad og kommer til at indgå i et område med 16 borgerservicekolleger. Borgerservice i Roskilde Kommune er organisatorisk placeret sammen med Roskilde Bibliotekerne og samlet set består organisationen af Roskilde Bibliotekerne, Borgerservice, Lokalarkiver, Kreativt hus for børn samt vores centralbibliotek. På den måde vil du få ca. 130 meget forskellige kollegaer og din kontorplads vil være på Roskilde Bibliotek i hjertet af Roskilde by.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte borgerserviceleder, Ane Dorthe Gad, på mail anedortheg@roskilde.dk eller på telefon 2868 5723

Samtalerne afholdes i uge 34 og 35.

Løn og Ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 37 timer og er til besættelse pr. 01.10.25.

Ansøgningen skal være hos i hænde senest den 8. august 2025.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse. 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE