Matematik- fysik/kemi lærer søges til Østervangsskolen i Roskilde

Da en af vores dygtige lærere har fået andre opgaver på skolen, har vi en stilling ledig på Østervangsskolen. Vores drømmeprofil har matematik, fysik/kemi og biologi – men mindre kan gøre det. Vigtigst af alt er at du er god til relationer og til klasseledelse – og er god i samarbejdet med andre dygtige kolleger.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

På skolen arbejder vi i årgangsteam. Vi søger en lærer der både tør være uenig – og kan finde og være med til at finde løs­ninger i fællesskab – fordi vi tit finder de bedste løsninger når vi har turdet se på en pro­blemstilling fra forskellige perspektiver.

Du vil møde en skole, hvor der er plads til både hoved, krop og hjerte, og hvor vi generelt har en rigtig god tone med hinanden og mellem børn/Unge og voksne. På skolen prioriterer vi de kreative og musiske elementer højt og vi ved, at netop vores styrke her er en del af grundlaget for vores stærke faglige profil.

Østervangsskolen har rundet de 575 elever og har ca. 80 medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrinsafdeling og en udskolingsafdeling med tre talentklasser i musik og to gruppeordninger for elever med skolevægring.

Vi hylder vores grundsætningen om at ”det skal give mening”. Det gælder såvel ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger som i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde. Skole er noget vi laver sammen – og vi tror på at man skal ville børn noget hvis man skal lave god skole.

Stillingen er ledig til tiltrædelse fra 1/8 eller snarest derefter.
Der er ansøgningsfrist søndag d. 24/8 – 2025; kl 23.59.
Samtalerne ventes at blive afholdt onsdag d. 27/8 – 25 i tidsrummet fra kl. 15-18.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest og offentlig straffeattest forud for ansættelse.

Du kan få flere oplysninger ved at ringe til skoleleder Anders Ramsing på tlf. 4030 6567 efter d. 31/7.

Se mere om skolen på vores hjemmeside https://ostervangsskolen.aula.dk/ eller på Facebook.com/Brug Østervangsskolen.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE