Klostermarksskolen søger uddannet pædagog til barselsvikariat

Klostermarksskolen er en skole med ca. 700 elever, hvoraf ca. 280 børn går i indskolingen. Skolen ligger i et fantastisk område i Roskilde, hvor der er tæt til by, park, havn og skov.
Klostermarksskolens nøgleord er: Indsigt, udsyn og fællesskab, og vi arbejder efter en vision, hvor vi danner og motiverer børn og unge til at blive skabende og kompetente mennesker i samfundet og i deres eget liv.

Vi søger pr. 1. august 2025 en uddannet pædagog til SFO og indskoling på 35 timer i et barselsvikariat.
Barselsvikariatet er i børnehaveklassen/SFO, hvor der er timer i både undervisning og SFO.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene, og med en meningsskabende praksis i professionelle og forpligtende læringsfællesskaber – Og så kan vi lide at have det sjovt :-)

Vi ser gerne, at du:

  • Har viden om og interesse for børn i alderen 5-10 år
  • Evt. erfaring med klasserumsledelse
  • Er initiativrig og engageret i både undervisning og SFO
  • Har et anerkendende børnesyn
  • Er løsningsorienteret og kan håndtere en travl hverdag
  • Har humor og sætter fælleskaber højt

Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer
  • Høj faglighed med rum og mulighed for sparring omkring kerneopgaven
  • En skole med mange muligheder, hvor du selv kan byde ind med det, du brænder for
  • Gode fysiske rammer både ude og inde
  • En praksis, hvor fokus er på børns læring både fagligt og socialt
  • En masse glade børn og voksne

Klostermarksskolen ligger nær centrum i Roskilde og offentlig transport. Vi har gode store udearealer og flotte indendørs lokaler med masser af plads til leg og læring.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte Rikke Fjeldsted, pædagogisk leder, tlf. 2179 6495

Løn efter gældende overenskomst. Ved ansættelse vil der blive indhentet straffe- og børneattest.

Ansøgningsfristen vil være mandag d. 16. juni 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 19. juni 2025

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE