start på hovedindhold

Inklusionspædagog eller specialpædagogisk underviser til indskolingen og mellemform på Lindebjergskolen i Roskilde Kommune

Brænder du for arbejdet med indskolingsbørn – og særligt dygtig til og optaget af i samarbejde med dine kolleger at få alle til at lykkes og trives på vores skole? Så er det dig som pædagog eller specialpædagogisk underviser (lærer eller anden relevant undervisningserfaring), vi mangler på Lindebjergskolen.

Vi har en stilling i vores inklusionsteam med timer både i vores mellemform og som støtte i klasserne i vores indskolingsafdeling (0.-5. årgang), hvor der i kortere eller længere tid, er brug for en ekstra hånd for at alle kan lykkes og lære. Du vil også have en vigtig rolle i at sikre den gode overgang fra skole til SFO.

Alle elever i mellemformen har af forskellige årsager behov for at være en del af et mindre fællesskab eller blot benytte tilbuddet som en mulighed for i perioder af dagen at trække sig fra fællesskabet i almenklassen. Du vil indgå i teamet omkring mellemformen og have et tæt samarbejde med de andre pædagoger og lærere, der er tilknyttet mellemformen.

Vi søger en specialpædagogisk fagligt stærk og nærværende pædagog/ specialpædagogisk underviser, med et positivt sind og ressourceorienteret tilgang til børn. Du ser værdien i at samarbejde tæt med kolleger for at gøre undervisningen levende og meningsfuld, og tilpasset børnenes behov. Du brænder for at skabe en god skole og et trygt, lærerigt børneliv for alle vores elever – også dem der har brug for særlige rammer, og en ekstra hånd for at lykkes.

Vi prioriterer at arbejde med årgangsgrupper for at skabe et større og stærkere fællesskab. I vores årgangsteam samarbejder vi tæt med udgangspunkt i et ressourceorienteret børnesyn og vores værdier: Fællesskab, tillid, nysgerrighed og faglighed. 

Vi tilbyder en arbejdsplads med: 

  • gode og engagerede kolleger der vil samarbejdet og fællesskabet med dig 
  • en skole med store og mange lokaler, og med fantastiske udeområder 
  • stor nysgerrighed på elevperspektiver og det gode skoleliv 
  • fokus på teamsamarbejde og vidensdeling 
  • fokus på elevernes dannelse til at forholde sig til den omkringliggende verden - bl.a. klimaudfordringerne 
  • godt samarbejde om skolens værdier, og pædagogiske retning
  • en skole med lavt sygefravær blandt personalet og fokus på arbejdsmiljø og faglig kompetenceudvikling
  • et engageret nærområde med mange ressourcer hos forældre og foreninger der bringes i spil 

Vi leder efter dig som kommer med: 

  • et anerkendende børnesyn 
  • en varm og venlig personlighed
  • er uddannet pædagog, gerne med specialpædagogisk specialisering eller efteruddannelse, eller en læreruddannet (ell. lign.) med specialpædagogiske erfaringer og kompetencer
  • stærke samarbejds- og relationelle kompetencer 
  • oprigtighed og tydelighed i din udtryksform
  • ønsket om et tæt teamsamarbejde med dine kolleger om elevernes trivsel og udvikling af den gode skole 
  • en positiv og nysgerrig tilgang til samarbejdet med elever og deres forældre 
  • lyst til at deltage i fællesskabende arrangementer i medarbejdergruppen 

Lindebjergskolen er Roskildes klimaskole med særligt fokus på klima og bæredygtighed. Skolen ligger i fantastiske grønne omgivelser. Vi er tæt på skov, mark og fjord. Her er trygt, trivsel og masser af plads til leg og udendørsaktiviteter. Skolen har pt. 250 elever og 35 medarbejdere. 

Har du spørgsmål til stillingen og/eller lyst til at kigge forbi, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kasper Kerndrup på tlf. 2490 3207, eller afdelingsleder 4.-9. årgang Maria Hovard 2021 4135.  

Stillingen kan både være som deltid eller fuld tid og med ansættelse pr. 1/8 2026. 

Sidste ansøgningsfrist den 24. juni 2026 kl. 12:00, med samtaler torsdag d. 25. juni fra kl. 14.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE