Indskolingsleder til Tjørnegårdskolen - Skab trygge rammer for de yngste elever og udvikle SFO’en i en spændende retning

Børns første skoleår danner fundamentet for deres videre læring og trivsel. Som indskolingsleder på Tjørnegårdskolen får du en unik mulighed for at skabe trygge og inspirerende rammer for skolens yngste elever i 0.-3. klasse og samtidig sikre, at SFO’en er et attraktivt og udviklende fritidstilbud.

Tjørnegårdskolen søger en engageret og tydelig leder, der brænder for at skabe en sammenhængende skoledag, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om at understøtte børns trivsel og læring. Stillingen kræver både strategisk overblik og nærværende ledelse i hverdagen, så børnene oplever en skole, hvor fællesskab, leg og læring går hånd i hånd. Se Link til detaljeret job- og personprofil nederst

Om stillingen

Indskolingslederen får en central rolle i skolens ledelsesteam og bliver ansvarlig for både undervisningen i indskolingen og driften samt den strategiske udvikling af SFO’en. Opgaven indebærer at styrke samspillet mellem skole og fritid, så børnene oplever en meningsfuld og sammenhængende hverdag.

Stillingen rummer et bredt ledelsesansvar, hvor både den pædagogiske og organisatoriske udvikling er i fokus. Indskolingslederen skal understøtte medarbejdernes praksis, sikre gode arbejdsgange og skabe rammerne for et stærkt professionelt samarbejde. Derudover indebærer stillingen en vigtig opgave i at sikre gode overgange fra dagtilbud til skole, så børnene får en tryg og smidig skolestart.

En væsentlig del af opgaven er også at udvikle SFO’en som et attraktivt fritidstilbud, hvor børnenes fællesskab, leg og læring understøttes gennem tydelige pædagogiske principper. I tæt samarbejde med medarbejderne skal indskolingslederen sikre, at SFO’en fortsat er et sted, hvor børnene trives og har lyst til at være.

Tjørnegårdskolen er i en udviklingsproces, hvor fokus er på at skabe fælles pædagogiske retninger og styrke den professionelle kapital. Indskolingslederen bliver en vigtig del af denne udvikling og får stor mulighed for at præge indskolingen og SFO’ens fremtid.

Læs mere i den tilørende job- og personprofil

Om dig

Stillingen kræver en erfaren leder med indsigt i skole- og fritidspædagogik, der kan skabe en tydelig retning for både indskoling og SFO. En relevant uddannelsesbaggrund som pædagog, lærer eller socialrådgiver er en fordel, men vigtigst er erfaring med ledelse i en offentlig kontekst.

Et stærkt engagement i fritidspædagogik og en strategisk tilgang til udviklingen af SFO’en er afgørende. Evnen til at sikre et inkluderende miljø, hvor alle børn trives og har deltagelsesmuligheder, vægtes højt, ligesom erfaring med specialpædagogik og overgange mellem dagtilbud, skole og klub er en fordel.

Stillingen kræver en synlig og involverende leder, der kan skabe stærke samarbejdsrelationer og motivere medarbejderne. Du kommunikerer tydeligt, handler målrettet og evner at omsætte visioner til praksis. Økonomisk ansvarlighed, strategisk brug af data og en troværdig ledelsesstil er afgørende for succes i rollen.

Om ansættelsesprocessen

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 7. april 2025 kl. 23.59.

Stillingen søges via Jobselection
Søg stillingen via dette link

Efter ansøgningsfristen gennemgår vi ansøgningerne og udvælger de kandidater, der inviteres til første samtalerunde onsdag den 23. april. 

Efter samtalerne indhentes referencer, og de kandidater, der går videre, inviteres til samtale om kandidatanalyse med Jobselection der foregår den 25. april. Anden og sidste samtalerunde afholdes 29. april, hvorefter den endelige vurdering foretages. Kandidaten skal være klar til tiltrædelse den 1. juni.

Der indhentes straffe- og børneattesi i forbindelse med ansættelse.

#ALLE TIDERS ROSKILDE