Hjertevarm pædagog søges til vuggestuen i Børnehuset Peblingevej
Peblingevej er verdens bedste Børnehus, hvis vi selv skal sige det. Spørger du FKU (forældre kontakt udvalget, er de enige)
Børnehuset har varme og sjæl, med gode læringsmiljøer. Huset ligger nær grønne omgivelser og i gåafstand til bus.
Vi voksne, indgår i læringsmiljøet, og er opmærksomme på vores rolle i forhold til at udvikle stærke børnefællesskaber.
I vuggestuen hvor den ledige stilling er, har vi 2 stuer med god plads til at tumle og trives. Udenfor har vi 3 inddelte legepladser med fokus på forskellige former for ude liv, her er vi opmærksomme på, at skabe fordybelse i mindre grupper, samt sætter rammen for fællesskaber på tværs af stuerne.
Ud over vuggestuen har vi 2 børnehavegrupper, og vælger det sidste år inden børnehavebørnene skal starte i SFO, at samle den kommende skoleårgang i ’Storebørns gruppen’.
Vores pædagogfaglige fundament bygger på ICDP (International Child Development Program – som styrker relationer og samspil). Det er en anerkendelse og relations orienteret tilgang til børnene. Vi møder børnene, deres forældre og vores kollegaer; omsorgsfuldt, empatisk, nysgerrigt, anerkendende og udviklingsstøttende.
Børnene har brug for at du:
- Bidrager til et stærkt børne-/forældre- og kollegialt fællesskab.
- Understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse via legen, og at du sætter lege og aktiviteter i gang, samt støtter op om børnenes egne lege og initiativer.
- Har viljen til fleksibilitet, da det kan være nødvendigt at træde til for hinanden.
Vi tilbyder en arbejdsplads:
Med en tydelig pædagogisk organisering, hvor børn og voksne ofte er i mindre grupper for at skabe nærvær, fordybelse og målrettet fokus på børnene.
Vi organisere ligeledes vores dag fra morgenstunden og fordeler ressourcer i huset ved fravær, så alle kan være gæstevoksen i hele huset.
Vi er ligesom du er, engageret, omsorgsfulde og humoristiske
Vi har en times forberedelsestid om ugen.
Det er din opgave som pædagog, at arbejde systematisk med børnegruppens/det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse i hverdagen. Det betyder blandt andet, at du vil skulle arbejde skriftligt med de pædagogiske redskaber i ”Hjernen og Hjertet” og sprogtrappen. Samt pædagogisk dokumentation målrettet forældrene, som du har mulighed for at blive lært op i. Du vil være ansvarlig for, at afholde forældresamtaler, samt deltage i tværfagligt samarbejde med PPR og pædagogisk leder.
Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvis erfaringer, samt kendskab til hus, børn og kommunen, du kan trække på. Vi vil støtte dig i, at få den bedst mulige start på din nye arbejdsplads. Vi værdsætter et rigtig godt kollegialt samarbejde og arbejdsfællesskab, i hele huset og værner om vores gode trivsel på arbejdspladsen.
Børnehuset Peblingevej er en del af område Midtvest v. Områdeleder Louise Kristine Madsen. Området består af børnehusene Hørgården, Bella Luna, Trehøje, Skovmosen, Bullerby, Mælkebøtten og Peblingevej. I vores ledelsesgrundlag lægger vi vægt på at, skabe resultater gennem tillid og mod.
I Område Midtvest arbejder vi tæt sammen om implementering af den styrkede læreplan blandt andet gennem faglige netværk for pædagoger på tværs i området og fælles traditioner som f.eks. besøg, lege og aktiviteter i de andre afdelinger og med de kommende skolebørn i Boserup Naturcenter.
FKU deltager så vidt muligt, ved vores ansættelsessamtaler. De er vigtige i vore samarbede om verdens bedste børnehus. Her er hvad FKU siger om vores dejlige børnehus:
Verdens bedste børnehus, dygtige pædagoger og medarbejdere, lækker økologisk mad lavet fra bunden.
Du er meget velkommen til at kontakte os, for at høre nærmere om jobbet, ligesom du er velkommen til at komme på besøg hos os inden du evt. søger stillingen.
Kontakt pædagogisk leder Louise Brix, ved spørgsmål eller aftale om besøg på mobil 2129 7356, eller telefon og spørg efter Tine, kommende kollega.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse i dagtilbud Roskilde Kommune.
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat d. 1. august 2025.
Ansøgningsfrist: søndag d. 1. juni 2025.
Ansøgning via knappen i bunden af annoncen
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 10. juni 2025, i tidsrummet mellem kl. 9-12.