Gadstrup Skole søger en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til morgenåbning i en tidsbegrænset stilling

Vil du være med til at give en mindre gruppe elever en god og tryg start på skoledagen? Så har vi en stilling til dig!

Vi søger en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling på 10 timer om ugen frem til sommerferien.

Din rolle
Som en del af et nyt tiltag vil vi have ekstra fokus på morgenåbningen og sikre, at en mindre gruppe elever fra indskolingen får en god start på dagen. Elevgruppen består af børn, der har brug for et roligt og trygt miljø, og de kan have forskellige diagnoser og udfordringer. Der vil være knyttet 5-10 børn til ordningen.

Morgenåbningen består af at give børnene en tryg og rolig start på dagen. Nogle vil skulle have morgenmad, mens andre har brug for rolige aktiviteter. Der er tilknyttet en gymnastiksal til lokalerne, så enkelte børn vil kunne komme ind og "gasse af".

Når skolen starter, vil du skulle følge nogle børn over til undervisning og evt. deltage i kortere eller længere tid, så de kommer trygt i gang. Herefter pakker du sammen og rydder op efter morgenmaden.

Det er afgørende, at du:

  • Er mødestabil, da relationen til børnene er essentiel
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har en rolig og anerkendende tilgang
  • Kan arbejde med en low arousal-tilgang
  • Har lyst til at skabe en tryg og struktureret morgen for eleverne

Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om ugen med arbejdstid fra kl. 07.00 - ca. 09.00 alle hverdage.

Hvem er vi?
Gadstrup Skole ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune og har ca. 400 elever. Vi er en engageret personalegruppe af pædagoger, assistenter og medhjælpere, der arbejder for at skabe en tryg og udviklende ramme for børnene.

Vi tilbyder:

  • En tidsbegrænset stilling frem til 30. juni 2025 (det kan være muligt at stillingen kan forlænges)
  • En vigtig rolle i børnenes hverdag
  • Samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • En mulighed for at gøre en reel forskel for børn, der har brug for en tryg start på dagen

Praktisk info
Ansøgningsfrist: 21. april 2025
Stillingen besættes: Hurtigst muligt og senest pr. 1. maj 2025

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Panzio på telefon 2337 3638

Er det noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE