Fysioterapeut til 2-årigt vikariat i Træning og Sundhed, Roskilde Kommune
Har du lyst til en spændende og varierende hverdag som fysioterapeut? En hverdag, hvor du vil stifte bekendtskab med forskellige dele af kommunal genoptræning og hvor din primære funktion er, at støtte borgere i at vende tilbage til tidligere funktionsniveau? Så vil vi gerne høre fra dig!
Træningsafsnittet i Roskilde Kommune søger en erfaren og fagligt engageret fysioterapeut, som har lyst til en alsidig stilling med mulighed for at understøtte genoptræning af borgere inden for flere fysioterapeutiske områder.
Vikariatet er bredt forankret i Træningsafsnittet og du vil blive ansat i en ”springer-funktion”, hvor du skal træde til i kortere eller længere perioder der, hvor behovet opstår på vores seks træningscentre. Det betyder, at dine arbejdsopgaver, og primære arbejdssted kan variere. Indledningsvist vil dit arbejdssted være delt mellem to af vores træningscentre, henholdsvis Jyllinge og på Bernadottegården i Himmelev
Træningsopgaverne vil foregå i vores træningslokaler, i borgerens hjem eller andre lokaler i lokalmiljøet og pendling vil derfor være en naturlig del af din arbejdsdag. Udgangspunktet er at vi forsøger at tilrettelægge dine arbejdsopgaverne, så du ikke dagligt skal være på flere matrikler.
Hvad kommer du til at lave?
Din primære arbejdsopgave vil være, at varetage ambulante træningsopgaver i henhold til Sundhedslovens §140 og §119 og servicelovens §86. Som en del af disse forløb vil du få et tæt samarbejde med flere tværfaglige samarbejdspartnere, bl.a. ergoterapeuter, sundhedskonsulenter, hjemmeplejen, hjemmevejledere og jobcenter.
Hvilke forventninger har vi til dig?
- Fagligt velfunderet inden for det fysioterapeutiske felt
- Erfaring med genoptræning af den ældre medicinske patient, borgere med funktionsevnetab og borgere med ortopædkirurgiske problemstillinger
- Erfaring med at arbejde med komplekse borgerforløb
- Erfaring med tværprofessionelt samarbejde
- Effektiv og præcis i dokumentation og formidling af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
- God til at bevare overblikket og I stand til at prioritere opgaver selvstændigt
- Lyst til en omskiftelig hverdag, hvor dit skema ikke nødvendigvis er kendt fra uge til uge
- Fleksibel og omstillingsparat ift. at indgå i forskellige kollega-grupper og -kulturer
- Har en iboende nysgerrighed og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og ønsker at dele viden med dine kolleger
- Har en anerkendende tilgang til borgerne såvel som til pårørende, kolleger og ledelse
- Er en teamspiller, der bidrager til god trivsel
Hvad får du hos os?
- 100 fagligt dygtige og socialt engagerede kolleger fyldt med energi og godt humør
- En dynamisk arbejdsplads med en varieret og spændende arbejdsdag
- Mulighed for at arbejde i et afsnit, hvor tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og kvalitetsudvikling prioriteres højt
- Ansættelse som selvtilrettelægger
- Løn og ansættelse efter overenskomst.
Ansættelsesvilkår:
Du vil blive en del af Træning og Sundhed, som er en del af direktørområdet Sundhedsfremme og Forebyggelse.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Afdelingsleder Marion Valentin, tlf.:2480 2696 eller hos Tillidsrepræsentant Martina Dyrberg tlf.: 3016 8028
Ansøgningsfrist: 19. maj 2025 kl. 12.00
Samtaler: Uge 21.