Børnehuset Bella Luna søger uddannet pædagog til vuggestuen
Vil du være med til at skabe trygge rammer for det gode børneliv og styrke fællesskabet i vores vuggestue?
Så er du måske den pædagog, vi leder efter til vores Børnehus Bella Luna.
Vi søger en uddannet pædagog til vores vuggestueafdeling i en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Om Bella Luna
I Bella Luna brænder vi for at skabe trygge rammer, hvor børnene trives og udvikler sig. Vi tror på, at alle gør det så godt, de kan – hvis de kan, og det menneskesyn gennemsyrer vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder ud fra børneperspektivet, hvor leg, kreativitet og socialt samspil er grundstenene i vores daglige arbejde. Gennem fordybelse, fælles projekter og traditioner skaber vi stærke sociale fællesskaber på tværs af alder og grupper.
Om dig
Vi søger en pædagog, som:
- Ser det hele menneske i hvert enkelt barn
- Evner at støtte børn i deres trivsel, udvikling og selvhjulpenhed
- Er omsorgsfuld, nærværende og følger børnenes initiativer
- Har lyst til at bevæge sig i børnehøjde og være nysgerrig sammen med børnene
- Værdsætter hverdagens rutiner og formår at inddrage børnene i dem
Derudover er det vigtigt, at du:
- Er en aktiv medspiller i det faglige fællesskab
- Kan tage selvstændige initiativer og samtidig indgå i tæt teamsamarbejde
- Har blik for betydningen af forældresamarbejde og den daglige dialog
Om os
Bella Luna er et børnehus med to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe – i alt er vi lige nu 12 ansatte.
Vi er en del af område Midtvest i Roskilde Kommune, hvor Louise Madsen er områdeleder. Området omfatter også børnehusene Hørgården, Trehøje, Skovmosen, Peblingevej, Bullerby og Mælkebøtten.
Hos os får du:
- Dygtige og imødekommende kollegaer, der brænder for høj faglighed
- Et arbejdsfællesskab med fokus på refleksion, udvikling og trivsel
- Mulighed for at være med på en spændende faglig rejse, hvor vi arbejder på at styrke vores faglighed for at udvikle vores pædagogiske praksis
- Et børnehus, der prioriterer personalets trivsel som en forudsætning for børnenes udvikling og læring
- En arbejdsplads med fokus på et positivt og sjovt arbejdsmiljø
Vil du vide mere?
Læs mere om Bella Luna på http://www.bellaluna.roskilde.dk
Du er også meget velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Margit Jørgensen på tlf. 2124 6875 (i uge 27)
Huset på tlf. 21 29 80 59
Vi anbefaler, at du kommer forbi og besøger os – vi vil meget gerne møde dig!
Ansøgningsfristen er d. 18.7-2025.
Vi forventer at holde samtaler d. 28.7 og d. 29.7.
Ansættelse og løn
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Sådan søger du
Ansøg via det elektroniske link i annoncen.