Jurist søges til Sekretariatet Social, Job og Sundhed

Søg stillingen

Ansættelsessted

Sekretariatet Social, Job og Sundhed

Tiltrædelse

01.02.23

Ansøgningsfrist

11.12.22 kl. 23:59

Er du god til at oversætte og omsætte juridisk stof, så det giver mening for ledere, medarbejdere og borgere, og brænder du for at sikre en høj faglighed samt overholdelse af regler og rammer, så er det måske dig, vi søger. 

Forvaltningsområdet Social, Job og Sundhed har ansvar for socialområdet, beskæftigelses- og integrations-områderne samt sundheds- og omsorgsområderne. Områderne har stor bevågenhed både politisk og i praksis og er derfor i løbende udvikling. 

Som vores nye jurist bliver du organisatorisk placeret i Sekretariatet for Social, Job og Sundhed, som er en del af den samlede stabsenhed under forvaltningsområdet. Foruden Sekretariatet består staben af en Budget- og Styringsafdeling. Samlet løser staben tværgående opgaver for direktør og chefer på de tre store fagområder.

I den samlede stab er vi omkring 40 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som hovedsageligt er beskæftiget med opgaver omkring politisk betjening, styring, kvalitetsudvikling, dokumentation, samt juridisk rådgivning.

Om stillingen
Som stab betjener vi alle tre fagområder og arbejder tværfagligt med at skabe helhedsorienterede løsninger for borgerne. Vi søger en jurist med stor kapacitet, som hovedsageligt kan varetage social- og sundhedsområdet, men som gerne også er åben over for rådgivningsopgaver i forhold til forvaltningslov og lovgivning på beskæftigelsesområdet, alt efter kompetencer.

Som vores kommende jurist får du følgende hovedopgaver:

  • Juridisk rådgivning og vejledning inden for social- og sundhedsområdet
  • Udføre og bidrage til tilsynsopgaver inden for den sociale lovgivning
  • Deltage i møder i magtanvendelsesudvalg og bidrage til korrekt administration af regler om magtanvendelse 
  • Udarbejde juridiske notater og høringssvar og besvare spørgsmål fra fx politikere eller presse
  • Bidrage til høj kvalitet i skriftligt forvaltningsarbejde gennem supervision i enkeltsager og kompetenceudvikling på gruppeniveau
  • Tolke, oversætte og formidle kompliceret lovstof

Der er en stor grad af selvstændighed i stillingen med mulighed for at sætte sit eget præg på opgaverne. Samtidig indgår du i et godt netværk med dygtige og erfarne jurister på tværs af forvaltningerne i Roskilde Kommune.

Om dig
Vi forventer, at du har juridisk uddannelse fx cand. jur., cand. merc. jur. eller lignende og flere års erfaring som jurist, gerne i kommunal regi eller i politisk styrede organisationer. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra flere af fagområderne social-, beskæftigelse- og ældreområdet.  

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdskompetencer, kan samarbejde bredt med mange forskellige faggrupper og gå i dialog for at finde de rigtige løsninger. Du er interesseret i virkeligheden rundt omkring juridiske problemstillinger og kan sætte dig ind i både de juridiske, faglige, økonomiske og politiske aspekter ved en problemstilling. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke juridiske analytiske kompetencer og er i stand til at finde nye løsninger
  • Har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Er god til at strukturere, planlægge og følge opgaver til dørs
  • Arbejder selvstændigt i din opgaveløsning, men kan samarbejde bredt om de rigtige løsninger
  • Har godt kendskab til sociallovgivning, sundhedslov og forvaltningslov
  • Kan holde hovedet koldt og mange bolde i luften
  • Har humor, empati og interesseret i et godt kollegaskab

Endeligt trives du godt i en omskiftelig hverdag, hvor der både er en løbende driftsunderstøttelse, større og mindre udviklingsprojekter og akut opståede opgaver med korte deadlines.  

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. februar 2023. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling om tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer. 

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 11. dec. 2022.
Ansøgning med eksamensbevis og relevante bilag skal sendes via den elektroniske formular.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 50.

Yderligere oplysninger
Kan fås telefonisk ved henvendelse til sekretariatschef Marie Waarkjær, telefon: 23648835. Læs mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk 

Kontakt

Marie Louise Waarkjær

Marie Louise Waarkjær

Sekretariatschef
23 64 88 35 marielw@roskilde.dk