Social- og sundhedsassistent i Roskilde Kommune

Vi søger faglærte assistenter til plejecentre og hjemmepleje. Uanset om du ønsker at arbejde med beboere på et af vores specialiserede plejecentre eller med borgeren i eget hjem, så har vi en stilling, der matcher dine faglige kompetencer.

Hos os kommer fagligheden først

Det betyder, at du i mødet med borgeren bringer din faglige viden og kompetencer i spil for at støtte borgeren i at leve sit eget selvstændige og meningsfulde liv.

Vi er i gang med at udvikle vores område og vores arbejdsgange, og du vil spille en central rolle i den udvikling. Du får med andre ord en unik mulighed for at bruge dine færdigheder og sætte dit præg på mødet med borgerne.

Samtidig vil du løbende modtage undervisning, så du til hver en tid er klædt på til dine opgaver og får mulighed for at udvikle dig.

Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor du bliver inddraget i, hvordan din arbejdsdag kan gøres enkel, smidig og meningsfuld og dermed give mest mulig værdi for borgerne og størst mulig faglig tilfredshed for dig.

#alle tiders faglighed

Vi har brug for dig og din evne til at:

  • støtte borgeren i at bevare eller styre ressourcer og blive mindst muligt afhængigt af hjælp (hjælp til selvhjælp).
  • se en værdi i at samarbejde med pårørende.
  • lære mere.
  • se dig selv som en del af et fagligt stærkt fællesskab

Vil du vide mere?