Fra tirsdag den 1. februar 2022 kan kultur-, idræts- og foreningslivet igen holde åbent som før pandemien, eleverne i folkeskoler, SFO og klubber kan igen have aktiviteter på tværs af klasser/grupper, og der er ikke længere krav om coronapas og mundbind.
Der er dog stadig behov for at begrænse smitten og beskytte sårbare borgere:
- Elever i folkeskolen – samt medarbejdere i dagtilbud, skoler, SFO og klubber - vil fortsat få tilbud om to ugentlige test
- Besøgende på kommunens plejecentre skal fortsat fremvise coronapas og bruge mundbind
- Vi anbefaler, at besøgende på plejehjem og sociale tilbud lader sig teste inden besøg
- Der er stadig hyppige test for ansatte i ældreplejen og på sociale tilbud
- Medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og på sociale bosteder med sårbare borgere vil stadig bære mundbind