Lysfest på Kulturstrøget den 24.-30. januar

Nyhed

04.01.22

Roskilde blænder op for Lysfest 2022 i den sidste uge af januar. Roskilde Bymidte bliver oplyst hver aften fra kl. 17 til 22. Lysfesten er arrangereret af Kulturstrøget.

Lysfesten 2022 afholdes den 24. til 30. januar i Roskilde Bymidte.

Hver aften vil Kulturstrøget blive oplyst fra kl. 17 til 22. Til Lysfesten kan du opleve en række seværdigheder og arrangementer, heriblandt laserlys på Roskilde Kloster, coronarefleksioner i Rådhuskælderens have og en interaktiv lysinstallation ved Byens Hus.

Elever fra BGK Roskilde og Billedskolen i Roskilde sørger desuden for at lyssætte Kulturstrøgets små haver.

Kulturstrøget by Night fredag den 28. januar

Lysfestens højdepunkt er arrangementet Kulturstrøget by Night fra kl. 17 til 22.

Her kan du komme ind bag facaden på nogle af Kulturstrøgets kulturinstitutioner til spændende arrangementer. Du kan blandt andet deltage i værksteder, skattejagte - eller bare få varmen med noget dejligt at drikke.

Alle Kulturstrøgets arrangementer er gratis. Roskilde Domkirke og Roskilde Museum har ekstraordinært fri adgang på aftenen.

Lysfesten er arrangeret af Kulturstrøget

Kulturstrøget består af:

Roskilde Bibliotekerne, ROMU, Byens hus Roskilde, Kunsthuset Palæfløjen, Algade 31 - Kreativt hus for børn, Roskilde Domkirke og Roskilde Kloster.

Læs mere om Lysfesten på Kulturstrøg.dk.