Kan vi få fremtidens trafikanter til at være grønne?

Nyhed

17.03.21

Roskilde Kommune er i gang med at undersøge, hvordan de unge transporterer sig til og fra deres uddannelser i kommunen. Projektet ’Fremtidens trafikanter’ er en del af et større EU-støttet Interreg-projekt, som løber indtil september 2022.

I den første fase har vi bedt alle elever på kommunens ungdomsuddannelser om at svare på et spørgeskema om deres transportvaner. Efterfølgende vil der blive afholdt interviews med udvalgte elever.

Efter sommerferien går vi sammen med de unge i gang med at udvikle nye løsninger, som derefter testes.

Løsningerne, der både kan være kampagner eller konkrete fysiske løsninger, skal gøre det lettere for de unge at vælge grønnere og mere aktive transportformer.

Roskilde Kommune er glade for al den opbakning, vi møder fra ungdomsuddannelserne og vi er spændte på at se, hvordan projektet udvikler sig.

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder: Marie Vang Nielsen, Trafik- og Mobilitetsplanlægger, Plan og Udvikling – marievang@roskilde.dk