182 p-pladser får strøm til elbiler

Nyhed

02.02.22

Et borgermøde om el-ladestandere på kommunale arealer og en indsamling af forslag via Facebook fører nu til, at 5 private operatører vil opstille 93 ladestandere på 182 offentlige parkeringspladser fordelt i hele kommunen.

"Vi har netop godkendt i Plan- og Teknikudvalget, at de 182 parkeringspladser omdannes til pladser til opladning af elbiler. Jeg synes det er imponerende, hvor stor en interesse, der har været for dette og hvor gode forslag, vi har fået", siger formand for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen.

Alle ladestandere forventes at blive opstillet og tilsluttet i løbet af 2022. I bymidten opstilles ladestandere til 34 ladepladser, som vil blive skiltet med en tidsbegrænsning på fire timer, mens de øvrige pladser vil blive vurderet fra sted til sted. Pladserne vil alle blive skiltet med 'forbeholdt elbiler under opladning'.

"Vi har fordelt de forskellige steder mellem de 5 operatører, som levede op til kriterierne i vores henvendelse til markedet. Vores ønske er at kunne tilbyde borgere og besøgende en bred vifte af forskellige udbydere for bl.a. at sikre driftsstabilitet, flere lademuligheder og åben konkurrence", siger udvalgsformanden.

Her kommer der ladestandere:

Jyllinge
4 Hjemmeplejen på Baunegårdsvej 70
2 p-pladser: Jyllinge Skole
2 p-pladser: Baunehøjskolen
4 p-pladser: Kastanjehaven Plejecenter

Roskilde midt
2 p-pladser: Hjemmeplejen på Dr. Margrethes vej 28
8 p-pladser: Schmeltz Plads (4 lyn)
10 p-pladser: Bønnelyckes Plads
8 p-pladser: Sankt Ols Plads
4 p-pladser: Maglekilden
4 p-pladser: Gustav Wieds Plads
6 p-pladser: Roskilde havn (4 hurtig)
4 p-pladser: Røde Port, Ny Østergade

Roskilde vest
4 p-pladser: Kristiansminde Plejecenter
4 p-pladser: Kildegården
8 p-pladser: Roskilde Stadion, Rådmandshaven
2 p-pladser: Skt. Jørgens skole
20 p-pladser: Roskilde Kongrescenter (4 lyn)

Gadstrup
4 p-pladser: Hjemmeplejen/ældreboliger på Nyvej
2 p-pladser: Gadstrup Skole/hal

Roskilde øst
8 p-pladser: Hedegårdens skole
4 p-pladser: Roskildebadet (2 hurtig)

Himmelev
4 p-pladser: Bernadottegården Plejecenter
4 p-pladser: Himmelev Skole
4 p-pladser: Vigen Strandpark

Roskilde syd
4 p-pladser: Rådhuset, Rådhusbuen 1
16 p-pladser: Musicon p-hus, Indfaldet
4 p-pladser: Darupvej v. Motorvejen

Viby Sj.
4 p-pladser: Viby Skole, Ørstedvej
2 p-pladser: Viby Idrætscenter

Trekroner
4 p-pladser: Trekroner Plejecenter
4 p-pladser: Trekroner skole, Trekroner allé
8 p-pladser: Trekroner Station
4 p-pladser: Skademosegård

Vindinge
2 p-pladser: Vindinge Skole/hal

Svogerslev
2 p-pladser: Lynghøjskolen

Ågerup
2 p-pladser: Gundsø omsorgscenter

Antal i alt:
182 p-pladser - 34 p-pladser af disse i bymidten

Hastighed i alt:
168 p-pladse: med almindelige ladere
8 p-pladser med lynladere
6 p-pladser med hurtigladere

Der kan forekomme ændringer til listen - enkelte pladser kan blive flyttet, og de helt konkrete placeringer er ikke afklaret.