Annie giver brugt tøj nyt liv hos Bytte-Nytte

Festkjoler og skjorter hænger sirligt på bøjler blandt løbejakker og blazere. På endevæggens reol bugner trækasser af børnetøj. Vi er i tøjbyttecentralen Bytte-Nytte, som har til huse i den lyse, rummelige pavillon ved bofællesskabet Munksøgård i Trekroner.

Aflever dit brugte tøj, og nup af de andres
Annie Hedevang er tovholder for de i alt 18 frivillige, der driver Bytte-Nytte. Konceptet her er helt enkelt, fortæller hun:”Du kan aflevere det tøj, du har i overskud, og gratis tage noget af det, andre har doneret.”

Udvis god tøjadfærd
Pavillonen er ubemandet; tiltaget er baseret på tillid, understreger Annie Hedevang og oplister et par af de retningslinjer, Bytte-Nytte kører efter:
 ”Se tøjet, du videregiver, godt igennem, og vurdér, om det er realistisk, andre vil gå i det. I pavillonen skal du selv hænge dit indleverede tøj på bøjler eller putte det i de rette kasser. En del af tankegangen er, at du som bruger af Bytte-Nytte tager ansvar, så vores frivillige kan bruge deres tid på andre ting end de lavpraktiske med at hænge tøj på plads.”

Armsved forpester
Et essentielt krav er, at folk vasker deres tøj, før de afleverer det, påminder Annie Hedevang.
”En bluse, der lugter af armsved, kan forpeste en hel tøjkasse. Tekstiler, som har for mange pletter, er der heller ikke så mange andre, der gider overtage.”

Giver brugerne et alternativ til at købe nyt tøj
Bag Bytte-Nytte ligger en bæredygtig-økologisk tankegang.
”Det handler om at give folk et alternativ til at gå ud og købe nyt tøj. Alle ved vi jo, at verdens omfattende tekstilproduktion belaster miljø og klima voldsomt. Det nytter ikke, at fast fashion-industrien bliver ved at tromle derudad med konstante diktater om nye modetrends, forbrugerne skal følge. På det her område er vi nødt til at ændre adfærd,” fastslår Annie Hedevang.

Alle grønne skridt batter
Den holdning deler Kristine Harper, der forsker i bl.a. bæredygtigt design og er forfatter til flere bøger om emnet:
”Det er beundringsværdigt og progressivt, når frivillige søsætter den slags bæredygtighedsinitiativer og tilmed engagerer en større brugergruppe. Ingen skridt er for små, når vi taler grøn omstilling. Den enkelte skal turde tage teten frem for at vente på, at politikerne og industrien selv styrer tøjproduktionen i en mere klimavenlig retning.”

Sæt tøjgenbrug i system
På forbrugssiden finder der fortsat et enormt tøjspild sted, erfarer forskeren: 

”Meget kasseret tøj er fuldt brugbart; vi skiller os udelukkende af med det, fordi det går af mode. Typisk taler vi her billigt tøj, vi har brugt få gange eller slet ikke. At downcycle det til f.eks. fyld i bilsæder er ingen bæredygtig løsning – den proces kræver også ressourcer."

Sodskade gav Bytte-Nytte et boost
For Annie Hedevang er det frivillige arbejde med at give andres kasserede tøj nyt liv en mangeårig passion. Hun var med, da Bytte-Nytte åbnede for 18 år siden i et lille, undseeligt lokale ved Munksøgårds varmecentral. Da det oprindelige rum blev sodskadet for et par år siden, kastede de frivillige deres kærlighed på pavillonen. De åbnede den i december sidste år – efter selv at have sat den i stand.
”Pavillonen havde råd i træværket, så vi frivillige har brugt et halvt år på at shine den op,” lyder det stolt fra Annie Hedevang.

Får bydelspris til ny terrasse
I 2021 fik de frivillige bag Bytte-Nytte Roskilde Kommunes Landsby- og Bydelspris på 50.000 kroner til etablering af en udendørs træterrasse. I forbindelse med større events vil pavillonens areal herved kunne udvides.
”Vi har flere arkitekter og byggekyndige blandt de frivillige, og vi regner med at anlægge terrassen til efteråret,” røber Annie Hedevang.

Genskab kærligheden til tekstilerne

Lige nu bobler hendes hoved over af idéer til fremtidige Bytte-Nytte-events:

”Udendørs tøjmarkeder, tøjsaloner, modeshows for børn og unge,” remser hun op.
”Mulighederne er mange. Vi skal give tøjet nyt liv og genskabe den kærlighed til tekstilerne, som de seneste års udbredte brug og smid væk-adfærd har slidt på.” 

Reparér frem for at smide ud
En upcycling-workshop, hvor frivillige viser, hvordan man med en symaskine eller lidt lappegrej kan fikse småskader på sit brugte tøj, er også på agendaen.
”Mange kasserer i dag gode beklædningsgenstande, blot fordi der går et lille hul i, eller en knap ryger af. Det er et ærgerligt ressourcespild, som vi skal væk fra. Med små reparationer kan tøjstykkerne få nyt liv,” erfarer Annie Hedevang.

Folk tørster efter tøj-events
Her post corona, hvor samfundet er genåbnet, og folk tørster efter at interagere socialt, er det oplagt at samle forskellige segmenter til events omkring brugt tøj, medgiver Kristine Harper.
”Efter pandemien med mange aflyste sociale arrangementer har vi ekstra hårdt brug for community-følelsen; den er tiden moden til. Samtidig ligger der en basal menneskelig tilfredsstillelse i at kunne videregive noget, man ikke selv bruger, og se andre blive glade for det. Når man som en yderligere positiv faktor gavner miljø og klima, er det win-win-win,” siger hun.