Annie giver brugt tøj nyt liv hos Bytte-Nytte

Annie Hedevang står i spidsen for tøjbyttecentralen Bytte-Nytte, hvor du kan aflevere dine brugte klæder og tage af det tøj, andre har doneret. Målet er at forlænge tekstilernes levetid – til gavn for klimaet og fællesskabet.

Festkjoler og skjorter hænger sirligt på bøjler blandt løbejakker og blazere. På endevæggens reol bugner trækasser af børnetøj. Vi er i tøjbyttecentralen Bytte-Nytte, som har til huse i den lyse, rummelige pavillon ved bofællesskabet Munksøgård i Trekroner.

Aflever dit brugte tøj, og nup af de andres
Annie Hedevang er tovholder for de i alt 18 frivillige, der driver Bytte-Nytte. Konceptet her er helt enkelt, fortæller hun:”Du kan aflevere det tøj, du har i overskud, og gratis tage noget af det, andre har doneret.”

Udvis god tøjadfærd
Pavillonen er ubemandet; tiltaget er baseret på tillid, understreger Annie Hedevang og oplister et par af de retningslinjer, Bytte-Nytte kører efter:
 ”Se tøjet, du videregiver, godt igennem, og vurdér, om det er realistisk, andre vil gå i det. I pavillonen skal du selv hænge dit indleverede tøj på bøjler eller putte det i de rette kasser. En del af tankegangen er, at du som bruger af Bytte-Nytte tager ansvar, så vores frivillige kan bruge deres tid på andre ting end de lavpraktiske med at hænge tøj på plads.”

Armsved forpester
Et essentielt krav er, at folk vasker deres tøj, før de afleverer det, påminder Annie Hedevang.
”En bluse, der lugter af armsved, kan forpeste en hel tøjkasse. Tekstiler, som har for mange pletter, er der heller ikke så mange andre, der gider overtage.”

Giver brugerne et alternativ til at købe nyt tøj
Bag Bytte-Nytte ligger en bæredygtig-økologisk tankegang.
”Det handler om at give folk et alternativ til at gå ud og købe nyt tøj. Alle ved vi jo, at verdens omfattende tekstilproduktion belaster miljø og klima voldsomt. Det nytter ikke, at fast fashion-industrien bliver ved at tromle derudad med konstante diktater om nye modetrends, forbrugerne skal følge. På det her område er vi nødt til at ændre adfærd,” fastslår Annie Hedevang.

Fem råd til en grønnere garderobe fra Annie Hedevang, tovholder på Bytte-Nytte

Vil du i gang med at praktisere en mere bæredygtig tøjadfærd, så start i det små: Lav f.eks. en lille, privat bytteevent med dine venner eller veninder, hvor I udveksler tøj og hygger med et glas vin. Eller tag på din arbejdsplads initiativ til, at du og dine kolleger bytter brugt tøj.

Inden for børnesportsgrene som fodbold, gymnastik, ridning er det oplagt at undersøge udvalget af brugt udstyr, før du handler. Mange sælger brugt sportsudstyr billigt. Tjek genbrugsbutikker, tøjbytte-fora, lokale Facebook-grupper, appen Reshopper, DBA etc.

Skyd en tøjdebat i gang med dine venner, og udveksl idéer og tips – på samme måde som I debatterer f.eks. mad, vin eller ferier. Spørg ind til emner som: ’Hvor køber du tøj?’ ’Hvad er fedt tøj for dig?’ ’Hvordan tænker du bæredygtighed ind i dit klædeskab?’.

Vær bevidst om, at du med små tiltag på tøjfronten kan gøre en klimaforskel. Det er ok at købe nyt tøj en gang imellem, men overvej dit forbrug, og shop tekstiler på et oplyst grundlag, f.eks. ved at købe færre, men mere langtidsholdbare beklædningsgenstande. 

Orientér dig lokalt om udvalget af genbrugsbutikker, tøjbytte-fora etc. Det er rent faktisk muligt at gå i genbrugstøj uden at gå ned på stil!

Kort om Bytte-Nytte

  • Bytte-Nytte ligger i den grønne pavillon ved siden af varmecentralen ved bofællesskabet Munksøgård i Trekroner.
  • Bytte-Nytte drives af 18 frivillige, der flere gange om ugen trimmer tøjet og sørger for, at pavillonen fremstår pæn og ren.
  • Bytte-Nytte er åben alle dage.
  • På sigt er det planen, at Bytte-Nytte også skal omfatte events som tøjmarkeder, modeshow, saloner og workshops med fokus på reparation af tøj.

Alle grønne skridt batter
Den holdning deler Kristine Harper, der forsker i bl.a. bæredygtigt design og er forfatter til flere bøger om emnet:
”Det er beundringsværdigt og progressivt, når frivillige søsætter den slags bæredygtighedsinitiativer og tilmed engagerer en større brugergruppe. Ingen skridt er for små, når vi taler grøn omstilling. Den enkelte skal turde tage teten frem for at vente på, at politikerne og industrien selv styrer tøjproduktionen i en mere klimavenlig retning.”


Sæt tøjgenbrug i system
På forbrugssiden finder der fortsat et enormt tøjspild sted, erfarer forskeren: 

”Meget kasseret tøj er fuldt brugbart; vi skiller os udelukkende af med det, fordi det går af mode. Typisk taler vi her billigt tøj, vi har brugt få gange eller slet ikke. At downcycle det til f.eks. fyld i bilsæder er ingen bæredygtig løsning – den proces kræver også ressourcer."

"Vi skal bruge tøjet, som det er, og sætte genbrugen af det i system - præcis som man gør hos Bytte-Nytte.” - Kristine Harper

Få en bæredygtig tøjadfærd – tre råd fra forsker og forfatter Kristine Harper

 

  • Reducér dit tøjforbrug.
  • Byt dig til genbrugstøj frem for altid at købe nyt.
  • Reparér tøj, der er gået i stykker i stedet for at smide det ud.

Sodskade gav Bytte-Nytte et boost
For Annie Hedevang er det frivillige arbejde med at give andres kasserede tøj nyt liv en mangeårig passion. Hun var med, da Bytte-Nytte åbnede for 18 år siden i et lille, undseeligt lokale ved Munksøgårds varmecentral. Da det oprindelige rum blev sodskadet for et par år siden, kastede de frivillige deres kærlighed på pavillonen. De åbnede den i december sidste år – efter selv at have sat den i stand.
”Pavillonen havde råd i træværket, så vi frivillige har brugt et halvt år på at shine den op,” lyder det stolt fra Annie Hedevang.

Får bydelspris til ny terrasse
I 2021 fik de frivillige bag Bytte-Nytte Roskilde Kommunes Landsby- og Bydelspris på 50.000 kroner til etablering af en udendørs træterrasse. I forbindelse med større events vil pavillonens areal herved kunne udvides.
”Vi har flere arkitekter og byggekyndige blandt de frivillige, og vi regner med at anlægge terrassen til efteråret,” røber Annie Hedevang.

Genskab kærligheden til tekstilerne

Lige nu bobler hendes hoved over af idéer til fremtidige Bytte-Nytte-events:

”Udendørs tøjmarkeder, tøjsaloner, modeshows for børn og unge,” remser hun op.
”Mulighederne er mange. Vi skal give tøjet nyt liv og genskabe den kærlighed til tekstilerne, som de seneste års udbredte brug og smid væk-adfærd har slidt på.” 

Reparér frem for at smide ud
En upcycling-workshop, hvor frivillige viser, hvordan man med en symaskine eller lidt lappegrej kan fikse småskader på sit brugte tøj, er også på agendaen.
”Mange kasserer i dag gode beklædningsgenstande, blot fordi der går et lille hul i, eller en knap ryger af. Det er et ærgerligt ressourcespild, som vi skal væk fra. Med små reparationer kan tøjstykkerne få nyt liv,” erfarer Annie Hedevang.

Folk tørster efter tøj-events
Her post corona, hvor samfundet er genåbnet, og folk tørster efter at interagere socialt, er det oplagt at samle forskellige segmenter til events omkring brugt tøj, medgiver Kristine Harper.
”Efter pandemien med mange aflyste sociale arrangementer har vi ekstra hårdt brug for community-følelsen; den er tiden moden til. Samtidig ligger der en basal menneskelig tilfredsstillelse i at kunne videregive noget, man ikke selv bruger, og se andre blive glade for det. Når man som en yderligere positiv faktor gavner miljø og klima, er det win-win-win,” siger hun.

Voxpop: Derfor er de frivillige i Bytte-Nytte

Emma Sol Skov

Alder: 25 år.
Titel: Selvstændig, på barsel.

- Hvad motiverer dig til at arbejde som frivillig for Bytte-Nytte?
”Det giver mening for mig at give andres aflagte ting nyt liv.”

- Hvilke konkrete opgaver løser du som frivillig for Bytte-Nytte?
”Jeg sortere det tøj, vi modtager, og jeg sørger for, at Bytte-Nytte fremstår ryddeligt og er et hyggeligt sted at besøge.”

- Hvordan har du mere overordnet fokus på cirkulær økonomi, genbrug, genanvendelse og grøn livsstil i din hverdag?
”Bytte-Nytte har gjort, at jeg intet tøj har købt til min lille søn. Lad os bruge de ressourcer, vi har, passe på de ting, der allerede er produceret, og videregive dem. Bytte- og cirkulær økonomi er fremtiden. Lad os bytte tøj, møbler, grøntsager fra haven, planter og kundskaber. Således kommer vi tættere på hinanden samtidig med, at vi passer på vores omgivelser.”

Ida Storm

Alder: 42 år.
Titel: Ph.d.-studerende.

- Hvad motiverer dig til at arbejde som frivillig for Bytte-Nytte?
Jeg elsker tøj og ser fantastiske fordele ved genbrugsfund: Dels bidrager vi ikke til overforbrug, vandspild og forurening knyttet til produktionen af nyt tøj, når vi genbruger tekstiler. Dels kan man ofte finde ‘unika-guld’, som alle andre ikke har magen til. 
Det særlige ved Bytte-Nytte er, at tøjet er gratis! Stort set alt i dag har en pris  - så jeg er begejstret for at være med til at skabe et sted, der er fint og fedt, og hvor alt er lige til at tage med hjem. Selvom det ikke er et krav, at man samtidig afleverer tøj, får vi store poser ind hver uge. Den åbne byttelogik uden et indbygget ‘noget-for-noget’ er der god energi i.

- Hvilke konkrete opgaver løser du som frivillig for Bytte-Nytte?
”Vi er mange om arbejdet, så det er overkommeligt at være frivillig. I sommer satte vi den grønne pavillon i stand. I dag handler mine opgaver i Bytte-Nytte om at sørge for, at rummet er ryddeligt og rart. Jeg trimmer tøjet - hvis noget er slidt, hullet, beskidt eller lugter, sorterer vi det fra. Bytte-Nytte skal være et rart sted at komme og appellere til mange mennesker. Derfor skal tøjet være i ok stand.

Næste opgave bliver at hjælpe med logistikken i at låne Bytte-Nytte ud til mindre tøjbytte-arrangementer for venner, mødregrupper eller andre. Ideen har været oppe at vende i frivilliggruppen; nu prøver vi den af.”

- Hvordan har du mere overordnet fokus på cirkulær økonomi, genbrug, genanvendelse og grøn livsstil i din hverdag?
”I min familie køber vi kun nyt, hvis vi mangler noget, vi ikke kan finde brugt. I Trekroner er der gode muligheder for genbrug - vi har bl.a. Trekroners lopperier - en Facebook-gruppe med gode ting til en billig pris - og vi har genbrugsbutikker tæt på.
Vores hjem har vi indrettet med genbrug - vores møbler og en del køkkenudstyr er enten arvestykker fra bedsteforældre eller loppefund. Det er sjovt, at tingene har en historie, og jeg kan levende for mig se min morfar sidde og læse avis i vores gamle øreklapstol eller trække vores gamle bornholmerur op. Det kan man dog ikke længere, da min mand blev træt af lyden og byggede det om til en mobilopladningsstation.

For mig betyder det også meget at være fælles om cirkulære projekter som Bytte-Nytte. Vi er stolte af projektet i arbejdsgruppen, og vi er gode til at inspirere hinanden, så det er et levende projekt under udvikling. F.eks. var det en overraskelse for os, at området foran Bytte-Nyttes grønne pavillon blev et samlingssted under sidste års julemarked på Munksøgård. Én var DJ, en anden lavede pandekager på bål og romtoddy-bar. Pludselig var Bytte-Nytte ikke bare tøjudveksling, men også et hyggeligt nyt mødested for børn og voksne. Det havde vi ikke set komme. Så jeg glæder mig til at se, hvor projektet fremover bevæger sig hen.”