Hvilket valgsted du skal stemme på til folkeafstemningen 1. juni 2022 afgøres af din adresse, men er du handicappet eller har nedsat førlighed og er afhængig af gode adgangsforhold eller særlige hjælpemidler, så kan du vælge mellem:
- At stemme uden for valgsteder, såkaldt vognstemme.
- At ændre valgsted til et valgsted, som opfylder dine behov for tilgængelighed (kræver ansøgning).
Ansøgningsfrist
Roskilde Kommune skal have din ansøgning senest tirsdag den 24. maj 2022 før kl. 12.00.
Sådan søger du om at ændre valgsted
Ring til Informationscentret på tlf. 46 31 30 00 eller udfyld ansøgningsskemaet. Skemaet skal sendes som sikker post eller afleveres på Rådhuset eller i Borgerservice.
I tvivl om, hvor du skal stemme? Indtast din adresse og find dit valgsted.
Tilgængelighed og hjælpemidler på valgdagen
Adgangsforhold
På disse valgsteder er der ramper eller sekundære indgange. Afhængigt af transportmiddel, kan du opleve udfordringer:
- Klostermarken: Klostermarksskolen, Kongebakken 19, 4000 Roskilde.
- Sankt Jørgen: Sct. Jørgens Skole, Helligkorsvej 42A, 4000 Roskilde.
- Svogerslev: Lynghøjskolen, Hallen, Lynghøjen 107B, Svogerslev, 4000 Roskilde.
- Vor Frue: Vor Frue Skole, Vor Frue Hovedgade 67, Vor Frue, 4000 Roskilde.
- Østervang: Østervangsskolen, Hallen, Astersvej 15, 4000 Roskilde.
Hjælpemidler
Der er sort filtpen, lup, LED-lampe og overlægsplade (ny) på alle valgsteder.
Hæve/sænkebord og CCTV forstørrelsesapparat findes på tre valgsteder:
- Bymidten (Roskilde Bibliotek, Dr. Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde)
- Jyllinge (Jyllingehallen, Planetvej 35, 4040 Jyllinge)
- Viby (Cosmos, Søndergade 11, 4130 Viby Sj.)