Høring af forslag til lokalplan 658 for dagligvarebutik i Vindinge

Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg har på sit møde den 16. august 2022 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 658 for en ny dagligvarebutik i Vindinge til offentlig høring. Høringen varer til og med den 24. oktober 2022.

Type

Høring

Område

Roskilde

Høringstart

29.08.2022

Høringsfrist

24.10.2022

Høring

Lokalplanen åbner mulighed for, at der på Tunevej kan etableres en ny dagligvarebutik på Tunevej, syd for Børnehuset Hjortkær, som erstatning for byens eksisterende købmandsbutik på Tingvej 14. Lokalplan 658 omfatter begge ejendomme og har derfor to grundlæggende formål: At skabe rammerne for en ny dagligvarebutik, der svarer til Vindinges behov, og at skabe mulighed for, at den eksisterende købmandsbutik kan rives ned og erstattes med et rekreativt, grønt område.

Ved at rive købmandsbutikken ned kan landsbyens gamle gadekær, som i dag ligger lidt hengemt, indgå i et nyt rekreativt, grønt område midt i Vindinge. I tilknytning hertil kan der etableres et mobilitetsknudepunkt i sammenhæng med stoppestedet for bus 600S. Lokalplan 658 muliggør, at området kan indrettes som grønt område med faciliteter til ophold og leg, samt p-pladser til samkørsel, cykelparkering, servicefaciliteter mm. i tilknytning til stoppestedet.

I den sydlige del af lokalplanområdet åbner lokalplanen mulighed for, at der kan opføres en dagligvarebutik på op til 1.100 m2 etageareal. Den nye dagligvarebutik bliver et samlingspunkt i Vindinge, og derfor er det vigtigt, at bebyggelsen virker åben og imødekommende. Dette sikrer lokalplanen ved at stille krav til facadematerialer og -variation, samt at indgangspartiet orienteres mod Tunevej og knyttes sammen med et ankomst- og torveareal foran butikkens gavl. Vejadgang skal ske via en ny overkørsel fra Tunevej. Der reserveres areal til en buslomme og ny højresvingsbane, samt fortov og stier, som forbinder dagligvarebutikken med resten af Vindinge. Lokalplanen stiller krav om, at der kan etableres støjafskærmning, så gældende støjgrænser kan overholdes ved boligerne syd/vest for butikken.

Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden nederst på siden. Høringsfristen er den 24. oktober 2022. 

Borgermøde

Alle interesserede kan høre mere om lokalplanforslaget på borgermødet den 22. september 2022 kl. 19.00 – 21.00. Borgermødet afholdes i Fællesarealet på Vindinge Skole. Tilmelding bedes ske til borgermoede@roskilde.dk senest den 15. september 2022 af hensyn til mødets forberedelse. 

Retsvirkninger

Indtil lokalplanforslaget er endelig vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan.

Miljøvurdering

Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 658, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Se klagevejledningen nederst i brevet.

Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Plan og Udvikling

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag 

9.00 - 14.00

Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.