Lokalplan 737 for RUC Campuskvarter er endeligt vedtaget
Afgørelse
Roskilde
20. juli 2026
22. juni 2026

Hvad er visionen for området og hvad muliggør lokalplanen?
Lokalplanen giver mulighed for omdannelse af ni tidligere forsknings- og undervisningsbygninger. Bygningerne vil fremover kunne rumme op til 287 ungdomsboliger samt skole og udadvendte campusfaciliteter. Lokalplanen skal sikre omdannelse af de eksisterende bygninger i stedet for nedrivning og giver mulighed for tilføjelse af en ekstra tagetage på nogle af bygningerne. Ydermere sikrer lokalplanen bevaring af det centrale haveanlæg og fastsætter bestemmelser for beplantning og bevaringsværdige træer. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for bebyggelsernes anvendelse, omfang og arkitektur i form af materialer og facadedetaljer. Bestemmelserne har til formål at sikre, at om- og tilbygningen sker i overensstemmelse med RUCs helhedsplan, og at den eksisterende bygningsstruktur samt det arkitektoniske slægtskab til RUC bevares. Med ombygningen af de eksisterende undervisningsbygninger tilføjes yderligere 4.333 etagemeter, hvilket medfører behov for ekstra 43 p-pladser. Den centrale del af RUC Campus er bilfrit, og derfor skal pladserne etableres inden for campusområdets eksisterende parkeringsarealer, som ligger uden for lokalplan 737.
Materiale
Retsvirkninger
Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.
Hvis du vil klage
Du har mulighed for at klage over kommunes afgørelse om lokalplan 737 inden den 20. juli 2026 kl 23.59.
Klagevejledning
Kommunens afgørelse kan efter planloven påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige om retsregler og –principper er fulgt. Der kan ikke klages over planens indhold. Klage har ikke opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen må udnyttes, før klagesagen er afgjort, med mindre klagenævnet bestemmer andet.
Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens §§ 58 og 59.
Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på hjemmesiden www.borger.dk og hjemmesiden www.virk.dk. Du logger på, ligesom du plejer - typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Roskilde Kommune.
Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Roskilde Kommunes hjemmeside samt Plandata. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Det er den, når klager har godkendt og indbetalt gebyr senest kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber.
Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.
Planklagenævnet afviser som udgangspunkt en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget hjemmesiden www.naevneneshus.dk.
Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.
Der er endnu ingen svar på denne afgørelse.