Lokalplan 734 for Hal 12-kvarteret på Musicon er endelig vedtaget

Byrådet har på sit møde den 26. februar 2025 vedtaget lokalplan 734 for Hal 12-kvarteret på Musicon.

LokalplanerAlle afgørelser
Type

Afgørelse

Område

Roskilde

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

Roskilde

verdictsfrist

31. marts 2025

Offentliggjort

3. marts 2025

Hvad er visionen for området og hvad muliggør lokalplanen?

Lokalplanens formål er at fuldende den samlede planlægning af Hal 12-kvarteret, der skal udvikles til et levende og mangfoldigt bykvarter med blandede byfunktioner.

Lokalplanforslaget muliggør opførelsen af et Håndværkskollegium i 2-3 etager og op til 5900 etagemeter. Håndværkskollegiet kan, foruden en forstanderbolig, indrettes med op til 72 kollegieboliger fordelt på 6 klynger med hver deres kollegiefællesskab og fællesfaciliteter.

Lokalplanforslaget muliggør også en omdannelse af skatehallen, Hal 12 med henblik på at opgradere forholdene for brugerne af hallen og samtidig sikre, at hallen bibeholder sine eksisterende kvaliteter og rå karakter.

Herudover sikrer lokalplanen, at der på tværs af lokalplanområdet etableres et grønt landskabsstrøg, Den Grønne Puls, der sammenbinder de forskellige anvendelser i kvarteret og skaber offentligt tilgængelige byrum og forbindelser.

Lokalplanen sætter endvidere rammen for udviklingen af den østlige del af Hal 12-kvarteret, hvor der kan opføres nye boliger, erhverv og butikker. En realisering af disse anvendelser kræver en efterfølgende byggeretsgivende lokalplan.

Retsvirkninger

Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.

Hvis du vil klage

Du har mulighed for at klage over kommunes afgørelse om lokalplan 734  inden den 31. marts 2025 kl. 23.59.

Klagevejledning

Kommunens afgørelse efter planloven kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige om retsregler og –principper er fulgt. Der kan ikke klages over planens indhold. Klage har ikke opsættende virkning.  Det betyder, at afgørelsen må udnyttes, før klagesagen er afgjort, med mindre klagenævnet bestemmer andet.

Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens §§ 58 og 59.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk.. Du logger på, ligesom du plejer - typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Roskilde Kommune.

Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Roskilde Kommunes hjemmeside samt Plandata. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Det er den, når klager har godkendt og indbetalt gebyr senest kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber.

Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Planklagenævnet afviser som udgangspunkt en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget www.naevneneshus.dk.

Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.

#ALLE TIDERS ROSKILDE