Forsiden Politik & indflydelse > Politikker > Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik

Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget
Byrådsgodkendt: 25. maj 2011

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Børnefamilie i Roskilde Kommune

Visionen er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er del af et fællesskab.

 

Vi vil være kendt for

 

  • at yde en tidlig indsats overfor sårbare børn og unge. En indsats, der er kendetegnet ved en professionel tilgang til problemerne samt at sikre videndeling i overgange mellem indsatser
  • at der arbejdes på tværs af sektorer for at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte, i størst muligt omfang, inkluderes i normalsystemet,
  • at de børn, der ikke kan inkluderes i normalsystemet, skal modtage et tilbud eller en indsats, der så vidt som muligt, er lokalt forankret.

Hvad er Byrådets politiske målsætninger for at indfri visionen?

Målsætningerne er, at:

  • skoler og dagtilbud kan inkludere flest mulige børn i Roskilde. Det betyder, at børn og unge med særlige behov også skal være del af fællesskabet i de almindelige tilbud. Børn og unge skal lære at anerkende og acceptere hinandens forskelligheder og øge rummeligheden til fordel for hinanden.
  • der ydes en tidlig indsats, når der observeres problemer hos det enkelte barn. Indsatsen skal ydes tæt på barnets hverdag og i samarbejde mellem de kommunale sektorer. En tidlig indsats skal medvirke til, at vanskeligheder kan afhjælpes i hjemmet og i det nære miljø i øvrigt.
  • de indsatser, der sættes i gang for at inkludere og hjælpe børn og unge med særlige problemer skal virke. Det betyder, at der skal arbejdes med effektmålinger og dokumentation af indsatserne. Det skal bidrage til at sikre videndeling og udvikling af tilbud og indsatser, så vi anvender dem, der har den rette effekt.
  • børn og unges ret til inddragelse og medbestemmelse sikres, når de tilbydes en særlig indsats.
  • forældrene inddrages i beslutningen, når de og deres børn tilbydes en særlig indsats. Kommunikation med familien skal ske gennem en åben, anerkendende og ærlig dialog, som tager udgangspunkt i de ressourcer, normer og holdninger, der er i den enkelte familie.

Hvilke politiske mål for området sætter Byrådet særligt fokus på de næste par år? 

  1. Målet er: at andelen af inkluderede børn i Roskilde Kommunes folkeskoler øges, således at den ved udgangen af 2013 er højere end de 96% den er ultimo 2010.
    Målemetoden er: at Skole og Børn årligt følger inklusionsraten, så udviklingen kan dokumenteres. 
  2. Målet er: at afprøve nye metoder for sammenhængende indsatser, der fører til et fald i antallet af underretninger til Social og Sundhed om børn, som ikke længere kan rummes i skole og dagtilbud. Derfor gennemføres forsøg med socialrådgivere på 1 skole og 1 dagtilbudsområde, hvor sammenhængende indsatser finder sted tættere på barnets hverdag. Pilotforsøg, som gennemføres i et tæt samarbejde mellem skolen/PPR/Familie og Børn.
    Målemetoden er: at Skole- og Børneudvalget og Forebyggelses- og Socialudvalget medio 2012 får præsenteret en evaluering af de gennemførte forsøg. 
  3. Målet er: at antallet af børn mellem 0-6 år som anbringes udenfor hjemmet er faldende over en 3-årig periode. Derfor skal den sammenhængende indsats for svage og udsatte småbørnsfamilier styrkes. Det betyder, at der skal ydes en tidlig og forebyggende hjælp, der medfører, at de som forældre er i stand til at magte forældreopgaven ved at give deres børn den nødvendige omsorg og sikkerhed.
    Målemetoden er: at Social og Sundhed årligt følger resultaterne af en sammenhængende indsats og ved udgangen af 2013 dokumenterer, at indsatsen har haft forebyggende virkning, således at der anbringes færre småbørn.

Kontaktinfo
Familie og Børn familieogboern@ros ... 46313000 Se kontaktoplysninger





Sidst ændret: 30-05-2011
Min Kilde
Selvbetjening
Mobil.roskilde.dk
Emneoversigt
Cookiepolitik
Kontakt
Læs op Læs op
stor - lille tekst Tekst Størrelse
Sitemap Sitemap
print Print
Share |
 
Følg os på både Facebook, Twitter og Youtube. Læs mere om vores engagement på de sociale medier her. Følg os på Facebook. Hold dig opdateret om nyheder og arrangementer i kommunen. Følg os på Twitter. Hold dig opdateret om nyheder og arrangementer i kommunen.
FEEDBACK

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os, det kan være med til at gøre roskilde.dk en bedre indgang til din kommune. Skriv når du har ris, ros eller forslag du ønsker at dele med os!

Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


tilfreds neutral Utilfreds



    
Chat
CHAT
Borgerservice chatter om generelle spørgsmål og hjælp til selvbetjening.
Du skal være opmærksom på, at vi ikke må besvare og behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.

Chat