Sjov Ferie i Roskilde Kommune
Hvad er Sjov Ferie?
Sjov Ferie er en del af et samlet program over alle de aktiviteter, Roskilde Kommune tilbyder børn og unge fra 6-16 år i vinter, sommer- og efterårsferien.
Aktiviteterne er meget forskellige - alt efter årstid og elevernes ønsker - f. eks. udflugter - dans - kunstskole - workshop - sport - besøg på museer.
Tilmeld dig Sjov Ferie aktiviteterne her.
Sommerferieprogrammet kan ses her
Hvem er deltagerne?
Sjov Ferie er for børn mellem 6-16 år, som bor i, eller går i skole i Roskilde Kommune, samt skoleelever, der har anden tilknytning til Roskilde Kommune.
Programmet uddeles gratis til skoleeleverne i Roskilde Kommunes skoler 8 - 14 dage før vinter og efterårsferien, men 2 - 3 uger før sommerferien.
Deltagerne kommer fra alle mulige kroge af samfundet uanset hud- og hårfarve eller social status. Alle deltager på lige vilkår - og netop fordi flokken er så blandet, kan man være heldig at finde en kammerat med en anden baggrund end en selv - og det er jo ikke så dårligt. Hos Sjov Ferie er der plads til alle.
Kan mindre søskende og voksne deltage?
Udflugter:
Elever, der går i 0. klasse eller i 1. klasse må ledsages på turen af én voksen. (Det er godt, hvis samme voksne ledsager flere børn, så flest mulige børn kan komme med bussen).
Andre voksne og mindreårige børn, der ikke går i skole, kan kun deltage, hvis det står i udflugtens tekst.
Aktiviteter:
Mindreårige børn, der ikke går i skole og voksne kan kun deltage i Sjov Feries aktiviteter, hvis det står i arrangementets tekst.
Handicaphjælpere
Handicappede skoleelever kan ledsages af en hjælper, der har gratis adgang (meddeles ved tilmelding)
Tilmelding og betaling
Tilmeldingfrister, eventuelt billetpris for de enkelte arrangementer er oplyst i programmet.
Tilmeld dig i god tid, da der er begrænsede pladser på nogle af aktiviteterne.
Har du nye ideer?
Arbejder du et sted, der gerne vil have besøg af en flok dejlige børn og unge i skolealderen?
Er du medlem af en klub eller forening, der vil give børn og unge nogle gode oplevelser. Det giver ingen penge (instruktørløn), men evt. et mindre tilskud til ekstra materialer i forbindelse med aktiviteten. Og så får du mulighed for at lære mange børn og unge at kende - udbrede kendskabet til foreningen - og måske få nye medlemmer.
Eller - har du gode ideer til nye emner - eller udflugtsmål?
Kontakt Sjov Ferie:
Postadr.: Roskilde Kommune, Sjov Ferie, Dr. Margrethesvej 14, Roskilde.
Tlf. 46 31 50 00. Mobil 20 11 34 68.
E-mail: mailto:fridamj@roskilde.dk