|
|
|
|
Roskilde Kommunes kostpolitik for børn og elever
I Roskilde Kommune har vi fokus på, at børn får mulighed for at danne sunde kost- og motionsvaner tidligt i opvæksten.
Kommunens dagtilbud, skoler, SFO/fritidshjem og klubber skal være med til at fremme sundheden. Derfor har Skole- og Børneudvalget vedtaget en kostpolitik. Som en del af kostpolitikken skal alle kommunens institutioner og dagpleje i 2008 lave deres egen lokale kostpolitik.
|
Som hjælp og inspiration til arbejdet med de lokale kostpolitikker har vi udarbejdet en skabelon og en uddybende folder om kostpolitikken. Begge dele finder du hér på siden.
I folderen kan du læse mere om hvorfor en lokal kostpolitik er vigtig, og hvordan den skal laves. I folderen er der også et eksempel på, hvordan en lokal kostpolitik kan se ud. Der er desuden praktiske oplysninger om, hvor I kan få flere ideer og inspiration til arbejdet med kostpolitik.
|
Sådan er kostpolitikken blevet til
Kostpolitikken er blevet til på baggrund af en tæt dialog med forældrebestyrelserne. Politikken har været drøftet i forældrebestyrelsernes syv dialogfora. Den har været sendt i høring i forældrebestyrelserne og er endelig vedtaget af Skole- og Børneudvalget i november 2007.
Mere information og værktøjer
Du kan finde materialet om kostpolitikken ved at klikke dig videre herunder:
Du kan finde institutionernes og skolernes egne kostpolitikker herunder:

|
|
|
|
Sidst ændret: 02-05-2011
 Roskilde Kommune :: Rådhusbuen 1, postboks 100, 4000 Roskilde
:: Telefon: 46 31 30 00
:: e-mail: kommunen@roskilde.dk
|