I jobcentret formidles job til arbejdsledige borgere, der f.eks. er på kontanthjælp eller af anden årsag er uden for arbejdsmarkedet. Fordelen er, at man nu kun skal henvende sig ét sted, hvis man er ledig og søger job, uanset årsagen til ledighed. Jobcentret skal således betjene både de a-kasse forsikrede ledige og de ikke-forsikrede, der søger om kontanthjælp.
Jobcenter Roskilde: 46 31 78 00
Telefontider: mandag-onsdag 8-15, torsdag 10-18, fredag 8-13
Åbningstiden for Jobcenter Roskilde og Ydelsescenter:
Mandag - onsdag kl. 10.00 - 15.00.
Torsdag kl. 10.00 - 17.00 (i Jobcentret og Ydelsescenter er det fortsat muligt at aftale tid med sagsbehandlere til møder om torsdagen mellem 17.00 - 18.00).
Fredag kl. 10.00 - 13.00.
I tilknytning til Jobcenter Roskilde: Jobcenter Administration (Ydelsescenter samt Administration og Udvikling):
46 31 30 00
Telefontider: mandag-onsdag 8-15, torsdag 10-18, fredag 8-13. Torsdag mellem 17 og 18 ringes på 46 31 78 00.
Jobcenter Roskilde og Jobcenter Administration:
Fax. 46 31 79 78.
Mailadresse: jobcenter@roskilde.dk.
Besøgsadresse: Jobcenter Roskilde og Jobcenter Administration ligger på Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde.
Almindelige breve adresseres til Roskilde Kommune, Jobcenter Roskilde, Postboks 100, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde, afsnit, medarbejder.
Post der ikke skal indscannes (f.eks. tidsskrifter) adresseres til Roskilde Kommune, Jobcenter Roskilde, afsnit, medarbejder, Postboks 100, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde.
Opgaver
Primært har Jobcenter Roskilde således til opgave at hjælpe dig til selvforsørgelse.
Jobcentret skal:
- Medvirke til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft, så disse kan tiltrække nye og fastholde eksisterende arbejdspladser i området.
- Sikre at borgere, der midlertidigt er ledige, hurtigt vender tilbage til ordinær beskæftigelse.
- Sikre at de grupper, der i dag står uden for arbejdsstyrken, bringes ind i arbejdsstyrken og ud på arbejdsmarkedet.
- Sikre at borgere, som midlertidigt ikke kan varetage deres arbejde pga. sygdom, fastholdes på arbejdsmarkedet.
Jobcentret har særlig fokus på følgende:
- Jobcentret skal udgøre én indgang for borgere og virksomheder. Der skal være fokus på muligheder for ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
- Jobcentret skal etablere et tæt samarbejde med virksomheder i regionen.
- Jobcentret skal sikre udsatte målgruppers integration på arbejdsmarkedet, herunder bl.a.
- borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
- unge langt fra arbejdsmarkedet.
- borgere der har modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge i længere tid.
- Jobcentret skal etablere et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder A-kasserne.
- Jobcentret skal løse de beskæftigelsespolitiske opgaver i samarbejde med regionens øvrige jobcentre.
Vigtigste opgave er at hjælpe borgerne med at finde et job.
- Du kan tilmelde/afmelde sig som ledig.
- Du kan bruge Jobcentrets PC'er i Jobbutikken til at søge job og indtaste CV.
- Du kan melde ferie.
Jobcentrets medarbejdere indkalder til samtaler om formidling af job og kontaktforløb og lægger jobplaner sammen med dig.
Ansvar for indsatsen
Roskilde Kommunes Byråd har nedsat et Beskæftigelses- og Integrationsudvalg, der er politisk ansvarlig for kommunens indsats på beskæftigelsesområdet. Udvalget varetager de kommunale opgaver i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning og undervisning i dansk på Clavis Sprog og Kompetence.
Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) rådgiver Jobcentret omkring indsatsen. LBR udarbejder i samarbejde med Jobcenter Roskilde og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en årlig beskæftigelsesplan.
Organisation
Jobcenter Roskilde er en del af direktørområdet Økonomi og Beskæftigelse. Ud over Jobcentret er der på samme adresse Jobcenter Administration, der består af Administration og Udvikling og Ydelsescenter.
Jobcenter Administration varetager Jobcentrets overordnede planlægning og administration - herunder serviceringen af politiske udvalg.
Ydelsescenter udbetaler forsørgelsesydelser m.v. til borgere med behov for offentlig forsørgelse samt refusion til virksomhederne.
Selve Jobcentret indeholder:
Link til www.Jobnet.dk
|