Akacietræet - eller robinien

 

I bibliotekets have mod Roskilde kloster står et stort gammelt såkaldt "falsk" akacietræ - dets rigtige navn er "Robinia pseudoacasia" - man anslår at det er 300-350 år gammelt.
 
Og dermed mener Mette Østergård som ekspert, at dette træ må være det første af sin art, der nogensinde er kommet til Danmark.

Der har været mange forestillinger om hvor gammelt det egentlig er, og hvordan og af hvem, det er blevet plantet. Det ved vi i virkeligheden ikke meget om.  

   akacietræ w

Faktum er, at træet står på Roskilde Klosters gamle grund, som nu tilhører Roskilde Bibliotek. Men i handelen indgik, at der ikke måtte laves nogen mur mellem klosteret og biblioteket - beboerne i klosteret skulle have udsigt og adgang til træet.

Træet har altså stået på sin plads i så godt som hele klosterets levetid - det er klart at man har et særligt forhold til det.

Læs om klosterets historie her

Indtil 1930'erne lå klosterets store avlsgård der hvor biblioteket idag ligger, og træet har stået i haven ud mod i gården, der bestod af tre-fire store længer med åbningen mod klosteret.
Ved bygningen af biblioteket i 1960-61 måtte man tage kraftige forholdsregler for at undgå at skade træet og dets rødder - og siden har man måtte gøre en masse for at bevare træet. Kigger man godt efter, ser man cement og afstivninger rundt omkring på stammen og grenene - der bliver passet godt på det historiske træ. 

 matrikel w

Rids over klosteret med omgivende jorder - udsnit af matrikelkort fra 1860. Noget tyder nu på, at matrikelkortet, som var helt ens fra 1808 til 1942, har været noget ude af proportioner, for et luftfoto fra 1930 viser avlsgården i den udformning, den havde på dette tidspunkt:

 Roskilde 1930 Kloster

Herunder ses et luftfotografi af klosteret fra 1949, hvor en stor del af  avlsgården er revet ned. Vores træ rager tydeligt op blandt de mange træer, der har stået i klosterhaven.

luftfoto 1949 avlsgård væk w

 

bog lille wen     

De mange forestillinger om det såkaldte akacietræ har inspireret børnebogsforfatteren Jørgen Jensen til at skrive tre bøger, hvor hovedpersonen bruger netop dette træ til at rejse ind i fortiden.

Forhåbentlig er det ikke på grund af disse fortællínger, at man har været nødt til at lappe flere huller i stammen - men bogens helt, en roskildedreng, hugger sin kniv dybt ind i træets ved, hver gang han skal på tur og hjem igen.

 

 

Fra en af bøgerne ses drengen her i nattens mulm og mørke ved biblioteket, netop som han skal til at påbegynde en af sine ekspeditioner til fortiden ved at stikke kniven i træet.

I baggrundens mørke kan man ane Roskilde Bibliotek og her kan du selvfølgelig låne Jørgen Jensens bøger om Knivens magi.

Gå til Roskilde Biblioteks hjemmeside på www.roskildebib.dk/

        Læs om Roskilde 
        Biblioteks historie her

   bogside akacie w lys

 

     
LOGOER

Sidst ændret: 22-05-2012