Økonomiske principper for Roskilde Kommune

Kommunerne har igennem de seneste år været i et økonomisk krydspres bestående af en økonomisk lavkonjunktur og stigende udgifter som følge af ændringer i befolkningssammensætningen. Dertil kommer en statslig sanktionslovgivning, der udstikker meget faste rammer for de kommunale budgetters størrelse samt foreskriver sanktioner ved manglende overholdelse. Der er ingen tegn på, at disse forhold ændrer sig grundlæggende på hverken kort eller mellemlangt sigt.

De politiske bestræbelser for den offentlige økonomi går på at skabe økonomisk balance. Det er imidlertid Finansministeriets vurdering, at med de vedtagne reformer vil balancen indfinde sig omkring 2020 – hvorefter der på grund af befolkningssammensætning m.v. igen vil opstå yderligere ubalance. Det betyder også, at så langt øjet rækker, skal de prioriteringer og nye indsatser, som en kommune ønsker at iværksætte, ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.

En fastlæggelse af væsentlige, kommunale økonomiske principper medvirker i et sådant økonomisk klima til at sikre kommunens fortsatte handlefrihed i en trængt økonomisk situation. De økonomiske principper for Roskilde Kommune omfatter overordnede og langsigtede mål for, hvordan Roskilde Kommunes økonomiske situation skal udvikle sig over en årrække. De årlige økonomiske tiltag for at nå dette mål fastlægges i forbindelse med budgetprocedure og tidsplan.

De økonomiske principper for Roskilde Kommune skal medvirke til at sikre en sund økonomisk udvikling gennem følgende målsætninger:

1.   Roskilde Kommunes overordnede budgetlægningsmål er en økonomisk balance under hensyntagen til de gældende rammer for kommunernes udgifter for at undgå både individuelle og kollektive sanktioner. Målet om økonomisk balance skal give den nødvendige likviditetssikkerhed og en robust økonomi i forhold til at kunne engagere sig i rentable projekter og byudvikling, herunder jordopkøb.

2.   Roskilde Kommune skal have en likviditet på minimum 300 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen.

3.   I Roskilde Kommune er det grundreglen, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger på driften.

4.   Roskilde Kommune sigter imod at nedbringe kommunens nettogæld, så de årlige udgifter til renter og afdrag reduceres, og kommunens økonomiske sårbarhed på den måde mindskes. Princippet om gældsnedbringelse skal dog kunne afviges i enkeltår for at give mulighed for, at kommunen eksempelvis investerer i rentable projekter, jordopkøb eller lignende.

5.   Indtægter fra grund- og ejendomssalg skal budgetteres forsigtigt. Alle merindtægter ud over det budgetterede anvendes til investeringer i anlæg, strategisk udvikling, gældsnedbringelse eller fastholdelse af likviditetsmålsætningen.

6.   For at udbygge og forny kommunens aktivmasse, så serviceproduktionen kan foregå i tidssvarende fysiske rammer, skal Roskilde Kommunes budgetramme til anlæg udgøre netto min. 175 mio. kr. Denne ramme er eksklusiv udgifter til bygnings- og vejvedligeholdelse, da disse udgifter er placeret på driftsbudgettet.