|
|
|
|
Hotel Prindsen
Kort efter Christian d. 5's forordning 5. marts 1695 "om offentlige Herberger og Værtshuse i Danmark", blev der i Roskilde oprettet 2 privilegerede gæstgivergårde, hvoraf Prindsen fik til huse i Algade.
I 1731 blev Roskilde hærget af en frygtelig bybrand, og enkefru Berg måtte efter branden genopbygge den nedbrændte gæstgivergård - uden brandforsikring.
Madam Berg solgte Prindsen i 1748 og herefter var der hyppige ejerskifter. |
|
 |
 |
|
Kaptajn Niels Christian Sveistrup, som i 1825 blev ejer af Prindsen efter hans kone Madam Rosteds død, fik opført en ny stor festsal, hvor borgerne muntrede sig med baller, spisegilder, koncerter og teater.
Her ses Guldaldersalen fra 1876
|
|
H.C. Andersen gæstede det gamle Prindsen adskillige gange, første gang i 1825. En sommer i 1842 skrev han bla. følgende i sin dagbog:
”Meget slet Logi i Prindsen, ingen rullegardiner, så Gjenboerne måtte rulle Deres Gardiner ned, da jeg klædte mig om. Solen brændte gloende derinde. Tjenestefolkene naturligvis fornemme i Prindsen. Lige over for mig synger en Herre: Lille Viggo vil du ride ranke, mindst tror han Digteren sidder lige over for.”
|
|
|
|

Forrest i midten ses stående den senere så kendte arkitekt, forfatter og sangskriver Poul Henningsen, der i 1899 flyttede til Roskilde med sin mor Agnes Henningsen.
Den 10-årige Poul fremsagde en prolog, skrevet af Just Thorning, der var hoteldirektør i denne periode.
(Kilde: Bla. Jul i Roskilde)
|
|
På Børnehjælpsdagen 23. juni 1905 blev der vist danseteater i Guldaldersalen på Prindsen.
Danselærer Scheiding fra Tivolis Pantomimeteater instruerede børn af byens ledende honoratiores i dansen svære trin - og det mundede ud i en velgørenhedsforestilling.
|
|
|
|

|
|
|
|
Sidst ændret: 27-03-2012
 Roskilde Kommune :: Køgevej 80, postboks 100, 4000 Roskilde
:: Telefon: 46 31 30 00
:: e-mail: kommunen@roskilde.dk
|