Forsiden Job > Ledige stillinger  > Vejen ud af sygdom

Af Annette Birch

Praktik i Føtex blev vejen ud af sygdom 

En praktik i Føtex var for Imane Dahech vejen ud af et længerevarende sygdomsforløb. I dag er hun rask og i job med løntilskud som social- og sundhedsmedhjælper på Margrethehjemmet. 

Imame

Imane Dahech havde været sygemeldt i 1½ år, da hun gennem Jobcenter Roskilde kom i praktik i Føtex på Ro’s Torv. Hun er uddannet og har arbejdet som social- og sundhedsmedhjælper, men havde på det tidspunkt brug for at prøve noget andet. De 2½ måneders praktik i Føtex gav hende mod på at arbejde som social- og sundhedsmedhjælper igen.  

”Jeg blev mere frisk af at komme ud og arbejde. Jeg begyndte at kunne mærke mig selv igen og blev glad indvendigt. Jeg lavede mange ting som jeg ikke troede, at jeg kunne, og fik et større netværk. Det var den gamle Imane, der kom tilbage,” siger Imane Dahech. 

Føtex kunne desværre ikke tilbyde Imane ansættelse og hun valgte derfor at finde et job med løntilskud som social- og sundhedshjælper.

”Vi ville gerne have ansat hende, hvis der havde været det rette job og vi havde haft længere tid til at prøve hende af, for vi var glade for hende. Men i første omgang gik det ud på at få hende tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Kristina Aagaard, der er personalechef i Føtex på Ro’s Torv.

Nydanskere er en gevinst for Føtex

Kristina Aagaard understreger, at Føtex tager nydanskere som Imane i praktik for at tage et socialt ansvar, men også fordi Føtex ser nydanskere som en gevinst.

”Nydanskere har en god arbejdsmoral. De er ikke så krævende og er meget loyale overfor deres arbejdsplads. Jeg har oplevet, at flere af de nydanskere vi har ansat bliver i Føtex i længere tid og generelt er glade for at arbejde her,” siger Kristina Aagaard.

Det er Karina Dyhr, der er virksomhedskonsulent i Jobcenter Roskilde og koordinator for samarbejdet med Føtex, enig med hende i.

”Nydanskerne skal have et vist danskniveau for at blive ansat i Føtex, fordi de skal betjene kunder. Men vi har flere eksempler på, at hvis de har det og der er mulighed for et job, så får de det også tilbudt. Føtex er meget rummelige og realistiske i forhold til jobmuligheder.”

En vej mod arbejde

Føtex har både sygedagpengemodtagere som Imane, kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere i praktik.

”Det afhænger meget af den enkelte, hvor lang tid praktikken kommer til at tage og hvordan den tilrettelægges. Hvis praktikken går godt, prøver vi at få dem i ordinært arbejde her eller hjælpe dem videre. Ved skånehensyn kan der blive tale om job med tilskud,” siger Kristina Aagaard

Under praktikken havde Imane mange forskellige opgaver lige fra at stille varer på plads, vande blomster, til at nedskrive, når der var gået noget i stykker.  

”På det tidspunkt ville jeg ikke arbejde på plejehjem og da Jobcentret foreslog Føtex, blev jeg glad. Jeg blev træt i hovedet af ikke at lave noget. Det var dejligt at komme ud at arbejde igen.”

Nu glæder Imane sig over, at hun er kommet videre efter sin sygeperiode og har fået et job med løntilskud i sit gamle fag som social- og sundhedshjælper på Margrethehjemmet. 


Kontaktinfo
Min Kilde

Log på Min Kilde og få indblik i kommunens oplysninger om dig og din familie

Klik ovenfor, log på Min Kilde.

I Min Kilde får du nem adgang til bl.a.:

BBR-oplysninger for din bolig

Matrikelkort for din ejendom

Dit barns skoleintra

Skat

• 

Din E-Boks

Din medicinprofil

Dine lån på biblioteket

Digital pladsanvisning

Læs mere om Min Kilde






Sidst ændret: 02-10-2012
Min Kilde
Selvbetjening
Mobil.roskilde.dk
Emneoversigt
Cookiepolitik
Kontakt
Læs op Læs op
stor - lille tekst Tekst Størrelse
Sitemap Sitemap
print Print
Share |
 
Følg os på både Facebook, Twitter og Youtube. Læs mere om vores engagement på de sociale medier her. Følg os på Facebook. Hold dig opdateret om nyheder og arrangementer i kommunen. Følg os på Twitter. Hold dig opdateret om nyheder og arrangementer i kommunen.
FEEDBACK

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os, det kan være med til at gøre roskilde.dk en bedre indgang til din kommune. Skriv når du har ris, ros eller forslag du ønsker at dele med os!

Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


tilfreds neutral Utilfreds



    
Chat
CHAT
Borgerservice chatter om generelle spørgsmål og hjælp til selvbetjening.
Du skal være opmærksom på, at vi ikke må besvare og behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.

Chat