Religion

Alle kan frit dyrke deres religion

I Danmark kan alle frit dyrke enhver religion eller livsopfattelse, så længe de respekterer lovgivningen. Alle kan også frit ændre deres overbevisning eller religiøse tilhørsforhold - for eksempel ved at forlade et trossamfund og blive tilknyttet et andet.

Der findes og praktiseres mange forskellige livsopfattelser og overbevisninger. Nogle tror på noget guddommeligt; andre gør ikke, men bygger deres livsopfattelse på verdslige, humanistiske eller andre værdier.

Den danske Folkekirke

Opgaver for samfundet

Ifølge grundloven er den evangelisk-lutherske kirke den danske Folkekirke, som understøttes af staten. Folkekirken varetager en række opgaver for samfundet som helhed. Det gælder for eksempel registrering af fødsler, navngivning og dødsfald.

Flest er medlem af Folkekirken

Det store flertal af befolkningen i Danmark er medlem af Folkekirken. De fleste er blevet medlem ved at blive døbt i kirken som børn. Vil du som tilflytter fra udlandet gerne være medlem af Folkekirken, er der flere muligheder:

• Hvis du er medlem af et andet evangeliskluthersk trossamfund end Folkekirken og oplyser det, bliver du registreret som medlem af Folkekirken, samtidig med at du bliver registret
  i folkeregisteret.
• Er du døbt, men ikke i et evangelisk-luthersk trossamfund, kan du blive medlem af Folkekirken ved at henvende dig til præsten, hvor du bor.
• Er du ikke døbt, kan du blive medlem af Folkekirken ved at lade dig døbe. Hvis du ikke ønsker at være medlem af folkekirken, kan du melde dig ud ved at henvende dig til præsten hvor du bor.

Kirkeskat

Medlemmer af Folkekirken betaler kirkeskat. Den bruges til drift af kirkerne og kirkegårdene. Kirkerne bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som for eksempel dåb, bryllup og begravelse.

Du kan læse mere om medlemskab af Folkekirken på Kirkeministeriets hjemmeside.

Andre trossamfund

150 forskellige trossamfund
Der findes omkring 150 forskellige større eller mindre trossamfund i Danmark.

Ret til at opføre bygninger

Trossamfundene kan frit ansætte præster, imamer, rabbinere eller menighedsforstandere. Trossamfundene har også ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de almindelige regler om planlægning. Trossamfundene kan også drive religiøs fritidsundervisning for børn og unge.

Godkendte og anerkendte trossamfund

Flere end 100 trossamfund, herunder islamiske, buddhistiske og hinduistiske, er godkendt i den forstand, at deres præster kan få eller har ret til at forrette vielser. 11 trossamfund er anerkendt i henhold til tidligere regler. Det betyder, at de kan tage sig af navngivning eller dåb og vielser. De kan udstede attester med samme gyldighed som Folkekirken.
Både godkendte og anerkendte trossamfund kan få tilladelse til at anlægge en begravelsesplads.

Medlemmernes bidrag kan trækkes fra i skat

I godkendte og anerkendte trossamfund har medlemmerne ret til at trække deres bidrag og gaver til trossamfundet fra i skat, når skattemyndighederne har godkendt trossamfundet til det. Der skal ikke betales ejendomsskat for trossamfundets kirker og begravelsespladser. Der skal heller ikke betales kommunal grundskyld af en grund, hvor der er en bygning, som bruges til religiøse formål.

Du kan læse mere om trossamfundene i Danmark på Kirkeministeriets hjemmeside.