Indkøb af dagligvarerDagligvarer

Du kan få hjælp til indkøb, hvis du midlertidigt eller varigt, har meget vanskeligt ved eller ikke er i stand til at klare indkøb af dagligvarer, skrive indkøbsliste og sætte varer på plads.

Har du brug for hjælp til indkøb af dagligvarer skal du kontakte Myndighedsservice.

Indkøb ydes på alle hverdage i dagtimerne enten 1 gang om ugen eller hver 14. dag.

Indkøbet foregår via kommunal indkøbsordning. Du bliver ringet op af en fast medarbejder fra den godkendte leverandør på en aftalt dag og tidspunkt. Du afgiver din bestilling ud fra de tilsendte kataloger og varerne bliver leveret 2 dage efter til din bopæl. Chaufføren sætter køle- og frostvarer på plads. Du kan få leveret op til 20 kg. varer - enkelte leverandører kan levere flere kg. Der er ingen nedre grænse.

Hvis du ikke selv er i stand til at bestille varer og sætte øvrige varer på plads, kan du visiteres til at få udført disse opgaver.

Betaling

Du skal selv betale for dine indkøb af dagligvarer.

Det er gratis at få leveret varerne.

Ansøgning om hjælp

Har du brug for hjælp til indkøb af dagligvarer skal du kontakte Myndighedsservice.

Sagsbehandleren vil herefter ved et vurderingsbesøg sammen med dig afdække dit behov for hjælp, samt drøfte dine muligheder for selv at deltage i opgaveløsningen.
Du er velkommen til at have en pårørende eller en god ven med til samtalen (bisidder).

Sagsbehandleren udarbejder en skriftlig afgørelse om omfanget af og formålet med hjælpen ud fra Roskilde Kommunes kvalitetsstandarder. Efter første visitering kontakter sagsbehandleren dig efter tre måneder og derefter mindst én gang om året.

Du og din hjemmehjælper er forpligtet til at meddele Myndighedsservice, hvis der sker ændringer i dit behov for hjælp.

Du er altid velkommen til at kontakte Myndighedsservice, hvis du har spørgsmål vedrørende tildelingen af hjælpen.

Frit valg af leverandør

Du har frit valg af leverandør til at levere ydelser indenfor såvel personlig pleje som praktiske opgaver i hjemmet. Som modtager af ydelsen indkøb kan du frit vælge mellem godkendte leverandører.

Ved visitators besøg får du udleveret informationsmateriale og præsentationer af de leverandører, der på det pågældende tidspunkt kan ydelserne. Du kan frit vælge mellem disse. Myndighedsservice sørger for, at afgørelsen med oversigt over de bevilgede ydelser videregives til den leverandør, som du har ønsket.

Hvis du ønsker at skifte leverandør, skal du rette henvendelse til Myndighedsservice. Skiftet kan ske med 30 dages varsel. Ved henvendelse til Myndighedsservice er det også muligt at rekvirere det sidst opdaterede informationsmateriale om de godkendte leverandører.

Leverandører af hjælp til indkøb

Se leverandørerne i Roskilde Kommune.

Klagemuligheder

Ønsker du at klage over en afgørelse, skal klagen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen sendes til Myndighedsservice. Her vil din sag blive genvurderet, og hvis afgørelsen ikke kan ændres, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn.





Sidst ændret: 16-01-2012
Min Kilde
Selvbetjening
Mobil.roskilde.dk
Emneoversigt
Cookiepolitik
Kontakt
Læs op Læs op
stor - lille tekst Tekst Størrelse
Sitemap Sitemap
print Print
Share |
 
Følg os på både Facebook, Twitter og Youtube. Læs mere om vores engagement på de sociale medier her. Følg os på Facebook. Hold dig opdateret om nyheder og arrangementer i kommunen. Følg os på Twitter. Hold dig opdateret om nyheder og arrangementer i kommunen.
FEEDBACK

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os, det kan være med til at gøre roskilde.dk en bedre indgang til din kommune. Skriv når du har ris, ros eller forslag du ønsker at dele med os!

Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


tilfreds neutral Utilfreds



    
Chat
CHAT
Borgerservice chatter om generelle spørgsmål og hjælp til selvbetjening.
Du skal være opmærksom på, at vi ikke må besvare og behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.

Chat