Hjemmeplejegruppen Roskilde Midt søger en sygeplejerske til nat i et vikariat
Hjemmeplejegruppen Roskilde Midt søger en sygeplejerske til nat i et vikariat på 4 måneder.
Roskilde Midt er et team af veluddannede og meget engagerede medarbejdere og ledere, hvor stor faglighed og engagement sættes højt. Vi varetager plejen til borgerne i eget hjem, hvor vi bestræber os på, at være Danmarks bedste hjemmepleje.
Er du sygeplejerske med stor faglig kompetence, lyst til nye udfordringer og til at varetage de komplekse sygeplejeopgaver hos vores borgere i Roskilde Midt, er det dig vi søger.
Vi lægger vægt på at vores kommende sygeplejerske har:
- evnen til at medvirke til at vejlede og udvikle social- og sundhedshjælper/assistenter
- en bred klinisk viden og er generalist sygeplejerske
- erfaring fra primær sektor med fokus på borgeren og dennes pårørende
- lyst til at udvikle sygeplejen
- ansvarlighed og engagement
- kendskab til IT, vi bruger omsorgssystemet KMD
- evnen til at arbejde selvstændigt
- evner som ansvarshavende
- kørekørt
Du får:
- et udfordrende job med stor selvstændighed og faglig sparring
- komplekse sygeplejeopgaver
- dygtige kolleger, der sætter faglighed, humor og kollegialt sammenhold højt
- en god introduktion, der sammen med dig planlægges ud fra dit behov
Stillingen er på 28 timer ugentlig. Din arbejdstid er i tidsrummet kl. 23.00 - 7.00 i ulige uger.
Vi har base på Lillehjemmet, Dr. Margrethes Vej 28 i midten af centrum og med 5 min. gang fra Roskilde station.
Lyder ovenstående som noget du kunne tænke dig, at være en del af, ser vi frem til at høre fra dig.
Løn og Ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst og Roskilde kommunes forhåndsaftaler med Dansk Sygeplejeråd.
Ønsker du at få uddybet ovenstående er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Øhlers på tlf. 30 84 14 65 afdelingsleder Gitte Hemicke på tlf. 30 84 14 29.
Ansøgningsfrist torsdag den 9. august 2012 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende.
Læs mere om Roskilde Midt Hjemmepleje
Kontaktperson: Lene Øhlers
Tlf.: 30 84 14 65
E-mail:
Ansøgningsfrist: 09.08.2012
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning sendes pr. E-mail til: Connieaj@roskilde.dk
Eller på papir til:
Roskilde Midt Hjemmepleje
att. Connie Hilligsøe
Dr. Margrethes Vej 28
4000 Roskilde