Foto © Dan Møller
start på hovedindhold

Copenhagen Sprint

Kom med til World Tour-cykelløbet Copenhagen Sprint 2026!

Copenhagen Sprint er Danmarks World Tour-cykelløb, hvor eliten mødes på landevejen, og byerne forvandles til en cykelfest.

Oplev spænding, fart og fællesskab, når rytterne suser gennem Sjællands natur og ind i Københavns gader — Alle er inviteret med, uanset om du er fan, cyklist eller bare elsker stemningen.

Vi ses til cykelfest d. 13.- 14. juni 2026.

Trafikinformation

Trafikken bliver påvirket - både i bymidten og på cykelruten.

Nogle parkeringspladser bliver lukket henover weekenden, mens nogle veje bliver spærret af i perioder.

Se trafikinformationen som video - eller læs mere om, hvordan Copenhagen Sprint påvirker trafikken, herunder.

Læs mere om trafik

Deltag i festen

  • Deltag i folkefesten

    Oplev cykelglæde i alle dens afskygninger, når hele familien inviteres til cykelfestival i Roskilde den 13.–14. juni. En weekend, hvor kultur, sport og fællesskab mødes i hjertet af Roskilde. To dage spækket med sjove aktiviteter, shows, musik og kærligheden til cykling. Hoppeborg, Ballondyr, VR-luftballon, Tryllekunst, Livemusik, popcorn - massere af sjov for hele familien. 

  • Tilmeld jer til SKODA BørneTour

    Kom og få en sjov cykeloplevelse, når Škoda Danmark, Roskilde Cykle Ring, Roskilde BMX, Roskilde Kommune og Danmarks Cykle Union inviterer til Škoda BørneTour i Roskilde.

    Škoda BørneTour er begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-15 år. De danske cykelklubber, kommunerne, Škoda Danmark, Woom Bikes, Cykelpartner og Danmarks Cykle Union er værter for Škoda BørneTour, som løber af stablen i byer over hele landet. Se den samlede kalender her og se billeder mm fra events her.

    Škoda BørneTour handler ikke om at cykle hurtigst eller komme først. Alle børn og unge kan deltage uanset fart, cykeltype og ambitionsniveau. Alle deltagere modtager startnummer, drikkedunk, guldmedalje og diplom, og tilmed er der mulighed for at møde din lokale cykelklubs børne- og ungdomsafdeling på dagen.

  • Præsentation af ryttere i 2025

    Se holdpræsentationer på Stændertorvet

    Vær med når rytterne præsenteres og indskrives i Roskilde.

    Alle hold og ryttere bliver præsenteret, så det er alletiders mulighed for at opleve rytterne helt tæt på, før slaget går løs på landevejene.

    Holdene og rytterne præsenteres en efter en, og der vil løbende være pre-race interviews med udvalgte ryttere.

    Vær med når festen starter, og sørg for at dine favoritryttere bliver sendt afsted med maner.

  • Mød cykelstjernerne

    Kom helt tæt på teambusser og ryttere på Schmeltz Plads i Roskilde.

    Med 17 World Tour-hold og seks ProTeams er der tilmeldt 23 professionelle mandskaber, hvilket betyder at løbet sandsynligvis får besøg af stort set hele den internationale sprinterelite. Det gør mændenes Copenhagen Sprint til et af de stærkest besatte endagsløb på dansk grund nogensinde.

  • Se løbet rundt i kommunen

    Vil du vide hvornår rytterne passer lige præcis hjemme hos jer? Ta’ et kig på vores detaljerede tidsplan herunder.

    Tidsplan lørdag d. 13/6
    Tidsplan søndag d. 14/6

    Du kan også se hele ruten på Copenhagen Sprints hjemmeside.

Glæd dig til Folkefesten på Stændertorvet, ved Copenhagen Sprint 2026!

Fakta om Copenhagen Sprint – det nye danske World Tour cykelløb

#ALLE TIDERS ROSKILDE