| åbent | 356 | Beslutninger om dagsordenen | |
| åbent | 357 | Orientering om budgetopfølgning pr. 31. august 2009 | |
| åbent | 358 | Budget 2010 - 2013 (2. behandling) | |
| åbent | 359 | Fastsættelse af kirkeskatteprocenten for 2010 (2. behandling) | |
| åbent | 360 | Bolig på Østrupvej 104, 3670 Veksø | |
| åbent | 361 | Beskæftigelsesplan 2010 | |
| åbent | 362 | Placering af botilbud med 44 boliger til psykisk syge | |
| åbent | 363 | Overflytning af opgaver og bevillingskompetence for høreapparater | |
| åbent | 364 | Godkendelse af rammeaftalen på det sociale område 2010 | |
| åbent | 365 | Fordeling af midler fra 3. mio. kr. puljen til renovering af idrætsanlæg efterår 2009 | |
| åbent | 366 | Frigivelse af anlægsbevilling til 44 boliger til psykisk syge | |
| åbent | 367 | Eventuelt | |
| lukket | 368 | Udlejning af erhvervsejendom | |
| lukket | 369 | Mageskifte |
Pkt. 356 |
Beslutninger om dagsordenen |
|
| Sagsnr. 231 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Godkendt.
Fraværende: Jan Herskov.
Pkt. 357 |
Orientering om budgetopfølgning pr. 31. august 2009 |
|
| Sagsnr. 85971 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Denne tredje af de ordinære budgetopfølgninger viser et samlet forventet merforbrug udenfor områder med økonomisk decentralisering på 65,1 mio. kr., som derfor har effekt på kassebeholdningen. Dette er en forværring af det forventede regnskab på 1,7 mio. kr. sammenlignet med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2009. Forværringen består af en forbedring på serviceudgifterne på -2,6 mio. kr. og en forværring på driftsudgifter udenfor serviceudgifterne på 4,3 mio. kr.
Der forventes nu et samlet forbrug i 2009 vedr. anlæg på 327,0 mio. kr. hvilket er 30,3 mio. kr. mindre end ved sidste budgetopfølgning.
Økonomiudvalget
Budgetopfølgningen viser en overskridelse af den af Indenrigs- og Socialministeriet udmeldte serviceudgiftsramme for kommunen, med 20,2 mio. kr., når der er taget hensyn til, at ministeriet forventes at forhøje serviceudgiftsrammen. Dette er en forbedring på 2,6 mio. kr. sammenlignet med sidste budgetopfølgning.
Der forventes herudover en merudgift/mindreindtægt vedrørende renter, afdrag, finansforskydninger m.v. på kr. 8,5 mio. dette vedrører især lavere låntagning end tidligere vurderet.
På områder udenfor serviceudgifterne forventes nu en forværring af det forventede regnskabsresultat på 4,3 mio. kr. Årsagen til forværringen er bl.a. stigende udgifter til ambulant behandling under den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Der ses dog også forbedringer på bl.a. kontanthjælpsområdet, hvor skønnet for antallet af ledige er nedjusteret i forhold til sidste budgetopfølgning.
Der forventes nu et samlet forbrug i 2009 vedr. anlæg på 327,0 mio. kr. hvilket er 30,3 mio. kr. mindre end ved sidste budgetopfølgning. Anlægsudgifterne forventes således at blive ca. 46,1 mio.kr. lavere, ligesom forventningerne vedr. salg af ejendomme også har ændret sig - i nedadgående retning - med ca. 15,8 mio.kr.
Kommunens likviditet ved udgangen af året skønnes nu til 33,7 mio. kr. Ved sidste budgetopfølgning forventedes den likvide beholdning ultimo 2009 at udgøre 99,8 mio.kr. kr. – altså 66,1 mio.kr. mere. Årsagen til ændringen er, at opgørelsesmetoden er ændret. I tidligere budgetopfølgninger vedrørende budget 2009 er det i lighed med tidligere år antaget, at overførslerne af anlægsudgifter og salgsindtægter ved årets udgang (overførsler fra 2009 til 2010) ville have samme procentvise andel af det korrigerede budget som ved overførslerne fra 2008 til 2009 (dog korrigeret for allerede foretagne udskydelser af anlæg). Med den beslutning om bedre anlægsstyring, Økonomiudvalget traf med sag nr. 229 den 17. juni 2009, er det nu efter en meget tæt gennemgang af de igangværende anlægsprojekter vurderet, at overførslerne (netto) fra 2009 til 2010 bliver 50,8 mio. kr. lavere end ved sidste budgetopfølgning.
Kommunens gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen skønnes til 275 mio. kr.
Budgetopfølgningen pr. 31. august 2009 – vedlagt som bilag 1 - indeholder:
- Samlet oversigt og resume
- Udvikling i Serviceudgifterne
- Udvikling i driftsudgifter udenfor serviceudgifterne
- Opfølgning på anlægsområdet
- Forbrug af likvid beholdning i 2009
- Udvalgenes budgetopfølgninger
- Social og Sundhed vedlægger notat om voksenhandicapområdet, som indeholder beskrivelse af igangværende tiltag og omlægninger af indsatsen, således at budget 2010 forventes overholdt i forhold til budgetforslag ved 1. behandlingen. Det skal nævnes, at nærværende notat er et ekstrakt af en større faglig analyse på området.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Fraværende: Jan Herskov.
| 1 | Oplæg til temadrøftelse (DOC) |
| 2 | Budgetopfølgningen pr. 31. august 2009 (DOC) |
Pkt. 358 |
Budget 2010 - 2013 (2. behandling) |
|
| Sagsnr. 85720 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til budget 2010 samt overslagsårene 2011-2013 til byrådet. Økonomiudvalgets budgetforslag skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. Budgettet blev 1. behandlet i byrådet den 2. september og vedtages ved 2. behandlingen i byrådet den 7. oktober 2009.
Byrådet
Det samlede budgetforslag for 2010-2013 består af materialet udsendt til budgetseminaret i mappe 1 og 2 samt de herefter udsendte bilag.
Siden 1. behandlingen i Økonomiudvalget og byrådet er der efter afholdelse af budgetseminaret den 17./18. september 2009 indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radiakale Venstre, Dansk Folkeparti og løsgænger Finn O. Larsen. De økonomiske konsekvenser af det indgåede forlig fremgår af bilag 1, notat til Økonomiudvalgets 2. behandling af budget 2010-2013.
Budgetforliget er baseret på valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt på uændrede skattesatser, dvs.
- Indkomstskatteprocent på 25,2 pct.
- grundskyldspromille på 24,47
- dækningsafgift på erhvervsejendomme på 9,3 promille
- dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,235 promille
- dækningsafgift på offentlige ejendomme på 8,75 promille
Ved 1. behandlingen af budgettet blev det besluttet, at der skulle gives mulighed for endnu en budgethøring af MED-organisationen og brugerbestyrelser m.v. Høringen har fundet sted fra den 23.-28. september 2009. Høringssvarene vil blive omdelt til Økonomiudvalgets 2. behandling og vil således foreligge forud for den endelige budgetvedtagelse i byrådet.
Der er fremsendt samlet ændringsforslag fra Venstre og Konservative, som er baseret på nedenstående finansieringsforudsætninger:
- indkomstskatteprocent på 25,2 pct.
- grundskyldspromille på 24,47
- nedsættelse af dækningsafgiften på erhvervsejendomme til 8,7 promille
- dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,235 promille
- dækningsafgift på offentlige ejendomme på 8,75 promille
De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget fremgår af bilagsmaterialet.
Det supplerende budgetmateriale vil blive eftersendt fredag d. 25. september 2009.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningen indstiller, at
Ad. 1. at anbefales.
Ad. 2. at et flertal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og løsgænger Finn O. Larsen anbefaler det fremlagte ændringsforslag fra AFØBOL for budget 2010-2013 jf. det fremlagte budgetmateriale.
På baggrund af indkomne høringssvar skal forslag om placering af Hjælpemiddelcentret på Gundsø Rådhus forelægges konkret i Socialudvalget før eventuelt iværksættelse. (ØU 4A).
Et mindretal bestående af Venstre og Konservative anbefaler det fremlagte ændringsforslag fra V og C for budget 2010-2013, jf. det fremlagte budgetmateriale.
Der var enighed om at afstemningen i byrådet foretages samlet for hvert af de ovenfor behandlede ændringsforslag fra henholdsvis AFØBOL og V og C.
Fraværende: Jan Herskov.
Pkt. 359 |
Fastsættelse af kirkeskatteprocenten for 2010 (2. behandling) |
|
| Sagsnr. 85933 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Fastsættelse af kirkeskatteprocent for 2010.
Byrådet
Provstiudvalget har fremsendt forslag til budget 2010 og foreslår med udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag en uændret kirkeskatteprocent på 0,84%.
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedr. kirkeskat er udmeldt af ministeriet og udgør 10.527,8 mio.kr., hvilket med en udskrivningsprocent på 0,84 betyder et provenue i 2010 på 88,4 mio.kr.
Som følge af at Roskilde Kommune valgte selvbudgetteret udskrivningsgrundlag for 2007, sker der med udgangspunkt i slutafregningen for 2007 en regulering af provenuet for dette år. Reguleringen udgør 3,9 mio.kr. og fragår provenuet i 2010, således at det samlede provenu vil udgøre 84,5 mio.kr.
Provstiudvalget forventer i 2010 at skulle bruge ca. 84,5 mio. kr. til dækning af lokale kirkelige udgifter og landskirkeskat.
Oplysninger om størrelse på de beløb, der skal tilgå de forskellige kirkelige kasser er endnu ikke oplyst.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningen indstiller, at kirkeskatteprocenten på 0,84% godkendes.
Anbefales.
F og Ø bemærker, at Folkekirken - ligesom øvrige trosretningers organisationer - bør have sine økonomiske anliggender fuldstændig skilt fra det offentlige, således for så vidt angår kommunen, at kirkeskatten bør bortfalde helt. F og Ø tager dog til efterretning, at der efter gældende dansk lov af byrådet skal fastsættes en kirkeskatprocent, og at denne efter lovgivning og øvrige forudsætninger næppe kan fastsættes meget anderledes, end det fremgår af indstillingen.
Tiltrådt.
F og Ø fastholder protokolbemærkning fra Økonomiudvalget.
Fraværende: Torben Jørgensen og Torben Jans.
Anbefales.
F og Ø bemærker, at Folkekirken - ligesom øvrige trosretningers organisationer - bør have sine økonomiske anliggender fuldstændig skilt fra det offentlige, således for så vidt angår kommunen, at kirkeskatten bør bortfalde helt. F og Ø tager dog til efterretning, at der efter gældende dansk lov af byrådet skal fastsættes en kirkeskatprocent, og at denne efter lovgivning og øvrige forudsætninger næppe kan fastsættes meget anderledes, end det fremgår af indstillingen.
Fraværende: Jan Herskov.
Pkt. 360 |
Bolig på Østrupvej 104, 3670 Veksø |
|
| Sagsnr. 86680 |
Økonomiudvalget |
Åbent Punkt |
Boligkommissionen behandlede ovennævnte sag på sit møde den 11. juni 2009, hvor det besluttedes at følge sagen med nye prøver foretaget af Teknologisk Institut samt at besigtige ejendommen.
Boligkommissionen i første omgang – Økonomiudvalget, hvis boligen kondemneres.
Som ovenfor anført har boligkommissionen allerede én gang behandlet denne sag. Siden sidste møde ligger der nu prøveresultater fra Teknologisk Institut (prøver fra hele boligen), ligesom embedslægen er anmodet om at kommentere på disse resultater. Embedslægens udtalelse foreligger endnu ikke.
Udlejer har underrettet forvaltningen om, at lejer har opsagt sit lejemål til fraflytning ultimo august. Udlejer mener derfor ikke, det er nødvendigt at besigtige ejendommen. Forvaltningen har fastholdt, at der skal besigtiges, idet boligen som udgangspunkt ikke må stå tom iflg. reglerne i boligreguleringsloven - medmindre den kondemneres.
Da prøveresultaterne fra Teknologisk Institut viser massiv vækst af skimmelsvamp, forventer forvaltningen, at embedslægen vil fastholde sin vurdering fra forrige møde, hvor embedslægen udtalte sig på baggrund af et enkelt prøveaftryk fra badeværelset. Udtalen lød, at embedslægen tilsluttede sig vurderingen og konklusionen i det foreliggende tilsynsnotat (fra kommunens byggesagsafsnit), herunder at boligen ved dens nuværende stand er uegnet til beboelse, og det anbefales, at beboerne derfor snarest muligt fraflytter denne.
Forvaltningen indstiller derfor, at boligen besigtiges, embedslægens vurdering af de nye prøveresultater drøftes, og at der afhængigt af denne vurdering evt. tages skridt til at kondemnere boligen.
Hvis ejendommen kondemneres, skal der tinglyses servitut om kondemnering på ejendommen.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningen indstiller, at boligen besigtiges, embedslægens vurdering drøftes og
boligen formentlig på det foreliggende grundlag kondemneres.
Tiltrådt, idet boligen kondemneres.
Fraværende: Carsten Iversen og Claus Iversen.
Supplerende sagsfremstilling
I henhold til boligkommissionens forretningsorden skal boligkommissionens beslutning om kondemnering tiltrædes af Økonomiudvalget. Den 17. september 2009 er ejendommen i henhold til folkeregisteret fortsat ikke beboet. Kopi af Teknologisk Instituts rapport samt embedslægens udtalelser vedlægges.
Tiltrådt.
Fraværende: Jan Herskov.
| 1 | Embedslægens af udtalelse 10. juni 2009 vedr. Østrupvej (PDF) |
| 2 | Rapport fra Teknologisk Institut af 8. juli 2009 (PDF) |
| 3 | Embedslægens udtalelse af 24. august 2009 (TIF) |
Pkt. 361 |
Beskæftigelsesplan 2010 |
|
| Sagsnr. 86272 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Udkast til Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Roskilde har været i officiel høring i Det lokale Beskæftigelsesråd den 20. august 2009. Beskæftigelsesrådet har udarbejdet et formelt høringssvar med bemærkninger til Beskæftigelsesplanen. Inden da har beskæftigelsesplanen været forelagt Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
Beskæftigelsesplan 2010 fremlægges i Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på anbefaling til byrådet.
Byrådet
Processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2010 har været tilrettelagt ud fra et ønske om en tidlig inddragelse af såvel Arbejdsmarkedsudvalg som af Det lokale Beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesplanen blev behandlet på møde i Arbejdsmarkedsudvalget, Det lokale Beskæftigelsesråd og på fællesmøde med Arbejdsmarkedsudvalget den 12. maj 2009. Efterfølgende er planudkastet blevet bearbejdet ud fra bemærkninger og kommentarer fremsat på disse møder. På møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 16. juni 2009 godkendte udvalget høringsudkastet, der efterfølgende er sendt i høring i Det lokale Beskæftigelsesråd.
Det lokale Beskæftigelsesråd har på møde den 20. august 2009 udarbejdet vedlagte høringssvar. I høringssvaret noterer Beskæftigelsesrådet sig, at Beskæftigelsesplanen identificerer og beskriver de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står overfor i 2010. Beskæftigelsesrådet udpeger områder, der kræver skærpet opmærksomhed:
- Den kraftige stigning i antallet af unge ledige og det deraf følgende behov for fokus på uddannelse.
- Gruppen af dimittender med behov for en særlig indsats og vedligeholdelse af deres kompetencer.
- Sygedagpengeområdet, med en tidlig indsats for de sygemeldte og den fornødne brug af revalidering.
Derudover finder Beskæftigelsesrådet det generelt vigtigt for indsatsen, at rettidigheden overholdes.
Beskæftigelsesrådet anbefaler, at Roskilde Kommune nøje overvejer at tilgodese og stille de fornødne ressourcer til rådighed, for den indsats som Jobcentret skal udføre. Herunder finder Rådet det afgørende, at jobcentret har såvel de rigtige ressourcer såvel faglige som en normering, der matcher opgaverne til tiden.
Dermed tager Beskæftigelsesrådet i sit høringssvar forbehold for, at det endnu ikke vedtagne kommunale budget matcher beskæftigelsesplanen, på såvel indsatsbeskrivelsen som de resultater og mål der er beskrevet.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i brev af 4. juni 2009 kommenteret Jobcentre Roskildes udkast til Beskæftigelsesplan 2010.
Beskæftigelsesregionen finder det positivt, at Jobcentret i udmøntningen af ministerens mål for at begrænse antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed, har fastsat et ambitiøst mål.
Beskæftigelsesregionen finder målsætningen for begrænsningen af antallet af ledige under 30 år rimeligt.
Derimod anbefaler Beskæftigelsesregionen, med udgangspunkt i en særdeles positiv udvikling sidste år, at en skærpelse af målet for fald i antal sygedagpengeforløb med en varighed på mere end 26 uger overvejes. På møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 16. juni 2009 besluttede udvalget derfor, at målet for nedbringelse af antal forløb med varighed over 26 uger sættes til 7,1 % i stedet for 6 %. 7,1 % svarer til det opnåede resultat i Region Hovedstaden og Sjælland i 2008.
Beskæftigelsesregionen fremhæver, at jobcentret vil tilrettelægge en tidlig indsats med fokus på at få ledige i beskæftigelse ud fra den enkeltes motivation og ressourcer.
Lovgivningen fastlægger, at Beskæftigelsesplanen skal godkendes senest i forbindelse med byrådets vedtagelse af budgettet for det kommende år. Planen skal offentliggøres i januar 2010.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesplan 2010 anbefales.
Udvalget anbefaler Beskæftigelsesplan 2010 med få korrektioner til første afsnit.
Fraværende: Cemal Oklu.
Anbefales.
Fraværende: Jan Herskov.
| 1 | Kvitteringsbrev fra BRHS ang. beskæftigelsesplan 2010 (DOC) |
| 2 | Høringssvar beskæftigelsesplan 2010 (DOC) |
| 3 | Udkast til Beskæftigelsesplan 2010, September 2009 (DOC) |
Pkt. 362 |
Placering af botilbud med 44 boliger til psykisk syge |
|
| Sagsnr. 90226 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
I forlængelse af byrådets beslutning den 24. juni 2009 om midler til projektering af botilbud med 44 boliger til psykisk syge skal placering af de nye boliger besluttes. På baggrund af tidligere drøftelser i Socialudvalget anbefaler forvaltningen en placering i umiddelbar forlængelse af det nye plejecenter i Trekroner.
Økonomiudvalget i forhold til indstillingens pkt. 1
Socialudvalget i forhold til indstillingens pkt. 2 og 3.
Byrådet besluttede den 24. juni 2009 i sag vedr. ansøgning om lån til fremrykning af anlæg i 2009 at gøre brug af den øgede lånemulighed. Det medfører, at udgifter til projektering af botilbud til psykisk syge med 44 boliger på 3 mio. kr. er fremrykket til 2009.
Projekteringsprocessen er nu igangsat, og i den forbindelse skal den fysiske beliggenhed endelig afklares. Socialudvalget anbefalede allerede den 5. februar 2008, at ”der indtænkes udbygning af psykiatribotilbud i forhold til Trekronerløsningen”, og den 4. november 2008 godkendte Socialudvalget kommissorium for nyt plejecenter i Trekroner Vest med opførsel af psykiatriboliger som etape 2. Det skal nu besluttes, om etape 2 på Trekronergrunden skal igangsættes.
Forvaltningen anbefaler, at det nye botilbud til psykisk syge placeres i umiddelbar forlængelse af det nye plejecenter i Trekroner. Matriklen er stor nok til mere byggeri, og der er bl.a. følgende fordele ved at se byggeriet i sammenhæng:
- principperne i byggeriet er som ved plejecenterbyggeriet, da målgruppen kræver sammenlignelig støtte og omsorg. Det er desuden samme regler om støttet boligbyggeri og etablering af servicearealer, der skal anvendes
- en tæt placering af plejecenter og botilbud vil skabe mulighed for stordriftsfordele med hensyn til personale i forhold til anvendelse af køkken, vaskeri, værksted til servicemedarbejder mv. med henblik på at minimere driftsudgifterne
- det skaber mulighed for styrkelse af tværfagligheden
- grunden er godt placeret i forhold til målgruppen med station og indkøbscenter
For så vidt angår beboerne, vil botilbud til psykisk syge og plejecenter være optimalt opdelt, og der vil komme egen separat indgang, adskilte opholdsrum mv.
Styregruppe mv.
Med henblik på at styre planlægnings- og byggefasen nedsættes en styregruppe, et byggeudvalg og en følgegruppe svarende til processen med Trekroner plejecentret. Socialudvalget er bygherre for byggeriet i byggeperioden.
Forvaltningen foreslår, at Socialudvalget fungerer som styregruppe med det overordnede ansvar for byggeriet.
Byggeudvalget består af bygningschefen, direktøren/vicedirektøren, handicap- og psykiatrichefen og relevante medarbejdere i Social og Sundhed. Byggeudvalget er ansvarlig for at sikre den daglige styring af processen.
Følgegruppen består af relevante medarbejdere i Social og Sundhed, Teknik og Miljø samt 2-3 repræsentanter fra Handicaprådet og 1-2 brugerrepræsentanter fra Haraldsborg, som skal flytte til de nye boliger. Følgegruppen udformer brugernes krav og ønsker til byggeriet.
Det er muligt at samtænke byggeprogrammet for plejecenter og botilbuddet med de 44 boliger, uden at det påvirker tidsplanen for plejecenteret. Det vil således være den samme rådgivende arkitekt, der har ansvaret.
Sag om frigivelse af anlægsbevilling kommer på kommende udvalgsmøde til behandling i byrådet den 7. oktober 2009.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningen indstiller, at
Sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet og behandles igen på Socialudvalgets møde den 29. september 2009.
Følgegruppen udvides med 1 medlem fra Ældrerådet.
Høringssvar fremsendes til Socialudvalget inden mødet.
Pkt. 1 Anbefales.
Tiltrådt.
B udtrykker betænkelighed ved boligernes placering så tæt ved plejecenteret.
Fraværende: Jan Herskov.
Pkt. 363 |
Overflytning af opgaver og bevillingskompetence for høreapparater |
|
| Sagsnr. 66659 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Bevilling af høreapparater foregår i dag i Hjælpemiddelafsnittet (HMA), Social og Sundhed, medens rådgivning, bevilling og levering af ordinære hjælpemidler til syns- og hørehandicappede pr. 1. september 2009 er blevet samlet hos Center For Specialundervisning (CSU), Børn og Kultur. Det indstilles, at også bevilling af høreapparater overgår til CSU.
Økonomiudvalget
På baggrund af stærkt stigende udgifter til høreapparater i 2008 har forvaltningen vurderet mulige tiltag.
I vedlagte ”Notat vedr. bevilling af høreapparater i Roskilde Kommune” gennemgås baggrunden for forvaltningens forslag om, at bevilling af høreapparater med virkning fra 1. januar 2010 flyttes fra HMA til CSU. Forslaget indebærer en overflytning af henholdsvis 10,1 mio. kr. vedrørende bevillinger samt 50.000 kr. til administrative opgaver fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets budgetramme til Skole- og Børneudvalgets budgetramme.
For borgerne vil det være en fordel, at de kun skal henvende sig ét sted, både før og efter bevilling af høreapparater, men også i forbindelse med eventuelle bevillinger af øvrige tekniske syns- og hørehjælpemidler samt efterfølgende opfølgning og vejledning.
Desuden opnås en faglig synergieffekt af, at bevilling og rådgivning vedrørende alle syns- og høretekniske hjælpemidler inkl. høreapparater hermed samles i én organisation.
Allervigtigst er dog, at CSU i modsætning til HMA har mulighed for at anlægge en faglig vurdering af borgernes ansøgninger, hvilket både kan være til gavn for den enkelte borger og vil kunne spare kommunen for unødvendige udgifter.
Forvaltningen forventer derfor, at organisationsændringen kan medvirke til
- at mindske nogle af de ulemper for borgerne, der følger af høretab
- at afbøde kommende års forventede udgiftsstigninger
Der forelægges en enslydende sag for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Skole- og Børneudvalget.
Sagen er udgiftsneutral, idet der alene er tale om overflytning af opgaver og budgetansvar fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget til Skole- og Børneudvalget.
Forvaltningen indstiller, at
Anbefales, idet udvalget ønsker, at evalueringen sker senest i forbindelse med budget 2012.
Fraværende: Merete Dea Larsen.
Anbefalet, idet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, jf. pkt. 1, ønsker sagsbehandling og bevillingskompetence flyttet hurtigst muligt, under forudsætning af at de to forvaltninger er enige i, at det er praktisk muligt.
Tiltrådt.
Fraværende: Jan Herskov.
| 1 | Revideret notat vedr. bevilling af høreapparater i Roskilde Kommune (DOC) |
Pkt. 364 |
Godkendelse af rammeaftalen på det sociale område og dele af specialundervisningsområdet 2010 |
|
| Sagsnr. 86734 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Rammeaftalen på det sociale område og dele af specialundervisningsområdet 2010 skal godkendes. Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og regionen om planlægning og udvikling på det sociale område. Aftalen er baseret på kommunernes indberetninger om udbud og efterspørgsel fra 1. maj 2009. I rammeaftalen indgår takstaftalen for 2010.
Byrådet
Rammeaftalen er en aftale mellem de 17 kommuner og Regionsrådet om planlægning og udvikling på det sociale område og specialundervisningsområdet. I aftalen koordineres udbud og efterspørgsel for ca. 7.600 pladser, og takster for alle tilbud fastsættes.
Roskildes redegørelser til rammeaftalen er vedtaget af Socialudvalget den 31. marts 2009 og af Skole- og Børneudvalget den 3. marts 2009.
Rammeaftalen, herunder takstaftalen, for 2010 skal senest 15. oktober 2009 godkendes af samtlige kommuner og Regionsrådet.
Hovedprincipperne i rammeaftalen for 2010 er:
- Aftalen bygger på et nyt koncept, hvor de kommunale redegørelser i foråret blev forenklet. Fokus har været at tilvejebringe viden om behov for samarbejde, omstilling og udvikling. Tidligere var der mere fokus på den nøjagtige kapacitet. Derudover indgår som noget nyt, at de syv faglige netværk vurderer udviklingstendenser og data.
- Samarbejdsprincipperne er som tidligere år den fælles kommunale samarbejdsaftale med fokus på regional udvikling. Der er en målsætning om at fastholde antallet af specialiserede tilbud i regionen som led i at styrke beskæftigelse, bosætning og dermed regional udvikling. Region Sjælland har en historisk betinget kapacitet i antal sociale tilbud, der overstiger efterspørgslen i kommunerne i regionen.
En konklusion omkring kapaciteten er, at mange kommuner arbejder for udbygninger af kapaciteten i eget regi, idet der ønskes en højere grad af selvforsyning og nærhed i tilbudsstrukturen.
Fokusområder
I 2009 var der tre særlige fokusområder 1) Botilbud til voksne handicappede, 2) aflastning voksne og 3) aflastning til børn og unge. For så vidt angår botilbud er der nu udarbejdet oversigter over forventet udbud og efterspørgsel inden for en række særlige målgrupper i de kommende fem år. Det giver et grundlag for nærmere samarbejde mellem de kommuner, der udbyder, og kommuner der efterspørger. På aflastningsområdet viser undersøgelserne, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel på aflastning for både voksne og børn. Der vil blive udarbejdet en rapport om aflastningsområdet i efteråret 2009.
Nye fokusområder for 2010
I rammeaftalen 2010 er der udover en række opmærksomhedspunkter, der skal varetages via de allerede nedsatte faglige netværk, tre nye fokusområder: Døgntilbud til børn, hjælpemiddelområdet samt tale-, høre- og synstilbud.
Området døgntilbud til børn skal analyseres nærmere i 2010, da efterspørgslen tilsyneladende stiger mere end kapaciteten udbygges. Nye pladser vil blive målrettet børn med autisme og psykiatriske problemer. Derudover skal udviklingen af pladser vurderes, så indhold tilpasses målgruppens ændringer. Generelt ses en tendens, hvor antallet af børn med Downs syndrom falder, mens antallet af børn og unge med autisme og ADHD stiger.
Der iværksættes også en tæt opfølgning på hjælpemiddelområdet og på tale-, høre og synstilbud i forhold til forsyningssikkerhed og bæredygtig drift. I dag driver Holbæk og Slagelse specialtilbud, hvor flere kommuner er tilknyttet ordningen, men efterspørgslen er faldende, så det skal følges tæt, om der er bæredygtig drift. Roskilde Kommune anvender ikke disse tilbud i dag, da vi selv varetager hjælpemiddelområdet og er driftskommune på tale-, høre-, og synsområdet med potentielt samme udfordringer som de øvrige driftskommuner.
Takstudviklingen
I rammeaftalen for 2010 indgår KKR Sjællands anbefaling fra juni 2009 om, at taksterne for 2010 maksimalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket to procentpoint.
Hvad angår finansieringen af tale-, høre og synsområdet indgår, at abonnementsordningerne fortsat anvendes fra 2010, og at kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-, høre og synsområdet. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser og aktiviteter fortsættes, jf. beslutning i KKR Sjælland den 16. juni 2009.
Overtagelse af tilbud
Roskilde Kommunes overtagelse af de fire regionale specialtilbud: Dagbehandlingscentret, Hørhus, Koglerne og Margrethehøj indgår ligeledes i rammeaftalen for 2010. Der er en selvstændig byrådssag på den endelige beslutning om overtagelse.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningen indstiller, at rammeaftalen på det sociale område og dele af specialundervisningsområdet, herunder takstaftalen, 2010 godkendes.
Anbefales, idet udvalget tager forbehold i forhold til den anbefalede 2% reduktion i takst-udvikling, idet udvalget ikke ønsker at forringe specialområdets økonomi.
Fraværende: Merete Dea Larsen.
Anbefales.
Udsat til 2. behandling af budgettet.
Anbefales.
F frafalder forbeholdet fra Skole- og Børneudvalget og kan godkende stigningen i lyset af at der i de seneste år op til kommunalreformen har været større taktstigninger end prisudviklingen.
A, V, C og B frafalder forbeholdet fra Skole- og Børneudvalget og tilslutter sig F's bemærkning.
Fraværende: Jan Herskov.
| 1 | Endelig forslag til Rammeaftale 2010 (PDF) |
| 2 | Endelig forslag til Takstaftale 2010 (PDF) |
Pkt. 365 |
Fordeling af midler fra 3 mio. kr. puljen til renovering af idrætsanlæg efterår 2009 |
|
| Sagsnr. 82752 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Sagen indeholder indstilling om fordeling af restrådighedsbeløb af puljen til renovering af idrætsanlæg i 2009 og indstilling om frigivelse af rådighedsbeløb.
Kulturudvalget for så vidt angår indstilling nr. 1.
Byrådet for så vidt angår øvrige indstillinger.
Der er i budget 2009 afsat et rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til renovering af idrætsanlæg. Byrådet har den 27. maj 2009 bevilget i alt 803.700 kr. til konkrete projekter. Der resterer herefter et ikke bevilget rådighedsbeløb på 2.196.300 kr. Hertil kommer et ikke bevilget rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til fremtidig udvidelse af bokseklubben på Kildegården.
Det er forvaltningens vurdering, at renovering af bokseklubbens lokaler ikke kan gennemføres for 1 mio. kr. Forvaltningen foreslår derfor, at det reserverede beløb går tilbage til 3 mio. kr. puljen og anvendes til gennemførelse af de i denne sag foreslåede projekter. Forvaltningen foreslår, at projektet omkring bokseklubben revurderes.
Administrationen har gennemgået ønsker til projekter med Roskilde Idrætsunion (RIU).
Følgende foreninger har søgt om tilskud:
| Forening: |
Projekt: |
pris: |
Ansøgt beløb: |
| Viby Sj. Idrætscenter |
Etablering af rullevæg |
287.500 kr. |
287.500 kr. |
|
Himmelev Veddelev Boldklub |
Lys på græsbane 2 |
42.210 kr. |
42.210 kr. |
|
Roskilde Klatreklub |
Toiletfaciliteter |
150.000 kr. |
150.000 kr. |
|
Vindinge IF |
Klubhus renovering |
986.250 kr. |
786.250 kr. |
|
Roskilde Vikinge Vinterbadere |
Etablering af vinterbade anlæg |
1.400.000 kr. |
1.150.000 kr. |
| Svogerslev Boldklub |
Renovering af klubhus og omklædningsrum |
862.300 kr. |
862.300 kr. |
| Teknisk Forvaltning |
Ekstraordinær renovering af udendørs anlæg |
400.000 kr. |
400.000 kr. |
Ansøgningerne har været drøftet med Roskilde Idræts Union.
Roskilde Idræts Unions anbefaling og forvaltningens indstilling fremgår nedenfor:
Ud for ”bevilling” anføres henholdsvis F for forvaltningens indstilling og R for Roskilde Idræts Union’s anbefaling
Forening Evt. bem. Bevilling:
Viby Sj. Idrætscenter En foldevæg vil betyde, at 2 foreninger F) 287.500 kr.
vil kunne benytte hallen samtidig mod R) 100.000 kr.
nu kun 1 forening af gangen.
Der vil f.eks. kunne være gymnastik
med musik på den ene bane og
badminton på den anden bane.
Roskilde Idræts Union anbefaler,
at hallen opdeles med et net.
Himmelev Veddelev Roskilde Idræts Union anbefaler F) 0 kr.
Boldklub ansøgningen. R) 42.210 kr.
Forvaltningen indstiller, at ansøgningen
ikke imødekommes i denne omgang.
Roskilde Klatreklub Lokalerne er i et lejemål. Det må være F) 0 kr.
udlejers opgave, at der forefindes toilet R) 0 kr.
Vindinge IF Klubben bidrager selv med 200.000 kr. F) 786.250 kr.
til renoveringen. Det er særdeles til- R) 786.250 kr.
trængt med denne renovering, da
fundamentet synker.
Etablering af vinterbade Der er enighed om at imødekomme F) 1.150.000 kr.
anlæg ansøgningen. Roskilde Idræts Union R) 1.150.000 kr.
anbefaler, at der afsættes midler til
projektet i 2010, og Forvaltningen
indstiller, at der afsættes midler i
indeværende år
Svogerslev Boldklub Det er særdeles tiltrængt med denne
renovering F) 862.300 kr.
R) 862.300 kr.
Teknisk Forvaltning F) 400.000 kr.
Renovering af udendørs anlæg R) 400.000 kr.
I alt indstiller forvaltningen, at der bevilges F) 3.486.050 kr.
Af ovennævnte projekter udføres vinterbadeanlæg og renovering af udendørs arealer af Roskilde Kommune. Øvrige arbejder udbetales som tilskud til de enkelte foreninger, mod at der aflægges endeligt regnskab, når arbejderne er udført.
Udgifterne fordeler sig således:
| - Udføres af Roskilde Kommune |
- 1.550.000 kr. |
| - Udbetales som tilskud |
- 1.936.050 kr. |
| - I alt |
- 3.486.050 kr. |
Et kommunalt tilskud indgår i momsrefusionsordningen med 85 % af udgiften. Den kommunale nettoudgift til ovennævnte tilskud udgør herefter 1.645.640 kr. Den samlede kommunale udgift efter indstilling bliver på 2.195.640 kr.
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2009-2012:
| Alle tal i 1.000 kr. - = merudgift eller mindreindtægt + = Mindreudgift eller merindtægt
|
2009 |
| Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb: |
|
| Anlæg, udgifter |
2.196 |
|
|
|
| Forslag til revideret rådighedsbeløb: |
|
| Anlæg, udgifter |
3.196 |
|
|
|
| Ansøgning om anlægsbevilling: |
|
| Anlæg, udgifter |
3.196 |
|
|
|
| Finansiering: |
|
| Budgetomplacering |
3.196 |
| Forbedring af kassebeholdningen |
0 |
Forvaltningen indstiller, at
Udvalget
- godkendte en samlet bevilling på 2.695.640 kr. til ovennævnte projekter
- anbefaler punkt 2, 3, 5 og 6
- anbefaler en anlægsbevilling på 650.000 kr. til etablering af vinterbadeanlæg i 2009. Udvalget har til hensigt at bevilge de resterende 500.000 kr. i 2010 under forudsætning af, at der afsættes en pulje til renovering af idrætsanlæg i budget 2010,
- anbefaler, at finansiering sker af et ikke bevilget restrådighedsbeløb på 1.696.300 kr. til renovering af idrætsanlæg i 2009 og et restrådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til fremtidig udvidelse af bokseklubben på Kildegården.
Der er således et restbeløb i puljen til renovering af idrætsanlæg i 2009 på 500.000 kr.
Økonomiudvalget, 30-09-2009, pkt. 365
Anbefales.
Fraværende: Jan Herskov.
Pkt. 366 |
Frigivelse af anlægsbevilling til 44 boliger til psykisk syge |
|
| Sagsnr. 90226 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
Projektering af 44 boliger til psykisk syge i Trekroner skal iværksættes, og anlægsbevillingen søges derfor frigivet.
Byrådet
Byrådet besluttede den 24. juni 2009 i sag vedr. ansøgning om lån til fremrykning af anlæg i 2009 at gøre brug af den øgede lånemulighed. Det har medført, at projekteringsudgiften på 3 mio. kr. vedr. 44 boliger til psykisk syge er blevet fremrykket til 2009. Fremrykningen gav mulighed for at lånefinansiere 72 % af anlægsudgiften i 2009.
Hele projekteringen kan ikke længere gennemføres i 2009, men projekteringen kan igangsættes, og der vil kunne anvendes 250.000 kr. i 2009.
Inden den endelige projektering igangsættes skal den fysiske beliggenhed dog endelig afklares. Beslutningssagen vedrørende beliggenheden i Trekroner ved siden af plejecentret blev behandlet på Socialudvalgsmøde den 8. september 2009, hvor Socialudvalget valgte at sende sagen i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Sagen behandles derfor igen på Socialudvalgsmøde den 29. september og Økonomiudvalgsmøde den 30. september 2009.
Forvaltningen anbefaler, at det nye botilbud til psykisk syge placeres i umiddelbar forlængelse af det nye plejecenter i Trekroner. Matriklen er rigelig stor til mere byggeri, og der er stordriftsfordele i såvel byggefaserne som i den efterfølgende drift på fælles funktioner som eksempelvis køkken, vaskeri og værksted til servicemedarbejder. For så vidt angår beboerne, vil botilbud til psykisk syge og plejecenter være optimalt adskilt, og der vil komme separat indgang, adskilte opholdsrum mv.
Såfremt de to byggerier skal følges ad, skal projektering af psykiatriboliger igangsættes nu. Såfremt Økonomiudvalget beslutter at placere de 44 boliger til psykisk syge i Trekroner, søges anlægsmidler til projekteringen frigivet.
Muligheden for lånefinansiering af 72 % af projekteringsudgifterne i 2009 er betinget af, at projekteringen faktisk gennemføres i 2009. Da dette ikke vurderes at være muligt, betyder det, at lånerammen i 2009 reduceres med 72 % af 2,75 mio. kr., svarende til 1,98 mio. kr. Roskilde Kommune har ansøgt Indenrigs- og Socialministeriet om dispensation til overførsel af lånerammen til 2010.
Forslaget medfører en forbedring af kassebeholdningen på 770.000 kr. i 2009, og en forringelse af kassebeholdningen på 770.000 kr. i 2010.
Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2009-2010:
| Alle tal i 1.000 kr. - = merudgift eller mindreindtægt + = Mindreudgift eller merindtægt
|
2009 |
2010 |
|
|
| Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb: |
|
|
|
|
| Anlæg, udgifter |
-3.000 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Forslag til revideret rådighedsbeløb: |
|
|
|
|
| Anlæg, udgifter |
-250 |
-2.750 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ansøgning om anlægsbevilling: |
|
|
|
|
| Projektering, udgifter |
-250 |
-2750 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Finansiering: |
|
|
|
|
| Forbedring af kassebeholdning |
2.750 |
|
|
|
| Forværring af kassebeholdning |
|
-2.750 |
|
|
| Ændring af låneramme |
-1.980 |
1.980* |
|
|
| Samlet ændring af kassebeholdningen |
770 |
-770 |
|
|
*Optagelse af lån i 2010, forudsætter dispensation fra Indenrigs- og Socialministeriet jf. sagsfremstilling.
Forvaltningen indstiller, at
1. 2,75 mio. kr. af rådighedsbeløbet på 3 mio. kr. i 2009, overføres til 2010, og
2. der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb til projektering af 44 boliger til psykisk syge i Trekroner.
Anbefales.
Fraværende Finn O. Larsen.
Anbefales.
Fraværende: Jan Herskov.
Pkt. 367 |
Eventuelt |
|
| Sagsnr. 231 |
Økonomiudvalget |
Åbent punkt |
- Tilsynssag.
- Bordtennisarrangement i Roskilde Hallerne.
Fraværende: Jan Herskov.